At begynde på en uddannelse
Der er mange ting, du skal forholde dig til, når du afslutter grundskolen og skal vælge ungdomsuddannelse. Der er også en række forskellige muligheder for økonomisk og praktisk støtte, som du kan benytte, når du har nedsat funktionsevne.
Her på siden beskriver vi støttemuligheder som er gode at kende til. Vi fortæller også, hvor du kan få råd og vejledning omkring din situation.
Valg af uddannelse
Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse eller fra en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse kan være spændende og udfordrende på samme tid. Du vil måske opleve en usikkerhed forbundet med at skulle i nye rammer og i nye sociale fællesskaber. Du har måske også overvejelser om, hvordan du skal præsentere din nedsatte funktionsevne over for nye kammerater.
Når du vælger uddannelse, er det væsentligt, at du tager udgangspunkt i dine egne ønsker og interesser, men det er også en fordel at overveje, om din muskelsvinddiagnose giver nogle begrænsninger. Måske er der nogle uddannelsesforløb, der passer dig bedre end andre?
Undervisningsministeriet har udarbejdet en guide, der kan give støtte i valget af uddannelse.
Du kan få vejledning fra kommunen
I din kommune kan du gennem Den kommunale ungeindsats (KUI) få vejledning om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv. KUI giver kollektiv rådgivning til elever i folkeskolens 7.-10. klasse, og har ansvaret for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Hvis du bliver vurderet til at være ikke-uddannelsesparat, kan du få individuel rådgivning.
-
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse eller Uddannelse for unge med særlige behov (STU) er en treårig uddannelse for unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. Du har ret til STU, hvis du ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om du kan få specialpædagogisk støtte.
STU kan give dig mulighed for at få en ny start, hvor du kan afprøve muligheder og færdigheder. Den kan give dig en tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor du kan få nye venner.
Uddannelsen skal planlægges individuelt ud fra dine forudsætninger, behov og interesser, og der skal være udarbejdet en uddannelsesplan. En UU-vejleder skal introducere muligheden i god tid inden folkeskolen afsluttes.
Kommunen har pligt til at tilbyde dig valgmulighed mellem mindst to uddannelser, og du har selv ret til at foreslå et alternativt uddannelsessted.
Der kan ikke søges SU til uddannelsen, men du skal i stedet for blive på det forsørgelsesgrundlag, du i forvejen har. Læs mere om STU.
I slutningen af uddannelsen vil der være fokus på overgangen fra livet på STU til livet efter STU.
-
Mange uddannelsesinstitutioner har uddannelsesvejledere ansat. De kan give dig råd og vejledning om mulighederne for at tilrettelægge din uddannelse, så den tilpasses dine behov.
Hvis det er vanskeligt for dig at gennemføre studiet på normeret tid, kan du undersøge, om der er mulighed for at forlænge studieperioden. Hvis du forlænger studiet, kan der dog være svært at få tilstrækkelig SU til hele studieperioden. Handicap og kronisk sygdom giver nemlig normalt ikke flere SU-klip. Læs mere om muligheden for at forlænge SU.
Hvilke støttemuligheder er der?
Nedenfor kan du læse om såvel økonomisk støtte som praktisk hjælp og hjælpemidler.
-
Når du skal i gang med en uddannelse, har du mulighed for at søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU). SU er en økonomisk støtte til dig, mens du studerer.
-
Når du har behov for støtte for at gennemføre uddannelse, har du mulighed for at få Specialpædagogisk støtte (SPS). Specialpædagogisk støtte kan fx være hjælpemidler eller praktisk hjælp. Støttemulighederne varierer afhængigt af, hvilken uddannelse du går på.
Nedenfor kan du læse om mulighederne på de forskellige uddannelser.
- SPS på en ungdomsuddannelse
- SPS på en Forberedende grunduddannelse (FGU)
- SPS på en videregående uddannelse
Læs generelt om Børne- og Undervisningsministeriet beskrivelser om SPS eller i Uddannelses- og Forskningsministeriets love og bekendtgørelser om SPS.
-
Hvis din funktionsnedsættelse medfører, at du har betydelige begrænsninger i mulighederne for at få et studiejob, kan du søge om handicaptillæg til SU på videregående uddannelse.
Handicaptillægget påvirker fribeløbet. Hvis du får bevilliget handicaptillæg, vil dit såkaldte fribeløb nemlig blive nedsat. Fribeløbet er det beløb, studerende må tjene uden at blive modregnet i SU. Fribeløbet bliver sat ned, fordi handicaptillægget kompenserer for det beløb, du kunne have tjent, hvis du ikke havde nedsat funktionsevne.
-
Revalidering er ”erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp”, som skal sætte en person med begrænsninger i arbejdsevnen i stand til at komme i arbejde og forsørge sig selv. De erhvervsrettede aktiviteter kan være uddannelse, praktik osv. Revalidering kan bevilges, hvis du ikke kan tage en uddannelse på samme vilkår som andre, og hvis du på sigt kan arbejde fuld- eller deltid.
Hvis du er omfattet af revalideringsbestemmelserne, er der mulighed for, at du kan få dækket andre uddannelsesbetingede udgifter (fx bøger) og handicapbetingede udgifter (fx transport). Forsørgelsen kan være SU med handicaptillæg eller revalideringsydelse – det afhænger af, hvad der bedst kan betale sig.
Læs mere om revalidering på Borger.dk.
-
Det kaldes forrevalidering, hvis man endnu ikke er sikker på, hvilket job man vil stile efter.
I så fald kan jobcentret bevilge en periode med forrevalidering – en forberedelse til den egentlige revalidering. Ved forrevalidering er der mulighed for at få dækket de handicapbetingede og uddannelsesbetingede udgifter og få rådgivning. Forsørgelsesgrundlaget kan være kontanthjælp eller SU.
Læs mere om forrevalidering.
-
Der er mulighed for at modtage aktivitetstillæg, hvis du ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse.
Læs mere om Uddannelseshjælp.
-
Isbryderordningen er en løntilskudsordning for nyuddannede med en funktionsnedsættelse. Ordningen kan bevilges af jobcenteret i din bopælskommune, hvis du:
- har taget en uddannelse på minimum 18 måneder og inden for de seneste 2 år
- ikke har kunnet finde et arbejde.
Formålet med ordningen er at give personer med handicap en mulighed for at få erhvervserfaring inden for sit fag.
Læs mere om handicapkompenserende ordninger i pjece fra Specialfunktionen Job & Handicap.
-
Det er muligt at søge om afdragsfrihed for handicapbil under uddannelse efter Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99 – § 6, stk. 9
Hvordan ansøger du om støtte?
- Ansøgning om SU og handicaptillæg (kun til videregående uddannelser) rettes til SU-styrelsen
- Ansøgning om revalidering skal rettes til Jobcentret i hjemkommunen.
- Ansøgning om specialpædagogisk støtte – SPS – rettes til SU-styrelsen.
- Ansøgning om særligt tilrettelagt uddannelse (STU) rettes til Jobcentret og UU-vejlederen i hjemkommunen
Hvis du har brug for at klage: Forskelsbehandlingsloven
Nogle studerende oplever, at det ikke er så let at få bevilget de ydelser, de er berettiget til eksempelvis et hjælpemiddel. Det kan derfor være nødvendigt at skrive en klage, og her kan forskelsbehandlingsloven være god at kende til. Ifølge loven må ingen personer med nedsat funktionsevne være udsat for forskelsbehandling, og loven skal være inddraget i alle afslag på dispensationsansøgninger.
Læs mere i Forskelsbehandlingsloven.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag – fredag kl. 10 – 14