Arbejde og forsørgelse

Sidst revideret: juni 2019

Der er gode muligheder for fortsat at være i arbejde, selvom man har muskelsvind, da det er meget individuelt, hvordan en muskelsvindsygdom påvirker den enkeltes arbejdssituation. Nedenfor står mere om mulighederne for at være i arbejde med muskelsvind og om hvilken forsørgelse, man kan få.

Særlige ordninger for personer ned nedsat funktionsevne i erhverv

Kompensation for handicappede i erhverv

Der findes flere ordninger, som har til formål at formindske barrierer, som et handicap eller en kronisk sygdom foranledige på arbejdsmarkedet.

Fortrinsadgang

Hvis man på grund af sin nedsatte funktionsevne har vanskeligt ved at få et arbejde på det almindelige arbejdsmarked, kan man benytte sig af regler om fortrinsret til ledige stillinger inden for det offentlige. Disse regler åbner for, at man som minimum kan blive indkaldt til en ansættelsessamtale.

Fastholdelse af arbejde

Fastholdelse af arbejde ved nedsat arbejdsevne kan ske ved at bruge de sociale kapitler i overenskomsterne.

Derudover har jobcentret flere muligheder for at hjælpe med dette. Det kan dreje sig om:

  • Aftaler med sygesikringen om udbetaling af sygedagpenge fra 1. sygedag ved forøget sygefravær på grund at nedsat funktionsevne (en § 56 ordning)
  • Personlig assistance i erhverv til at udføre praktiske opgaver på arbejdet
  • Mentorordning
  • Bevilling af hjælpemidler og arbejdspladsindretning.

Ordinær beskæftigelse med muligheder for støtte

Når man er i ordinær beskæftigelse, har man mulighed for at få støtte efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller Lov om sygedagpenge. Der kan desuden være støttemuligheder på arbejdspladser, hvor der er overenskomst.

De handicapkompenserende ordninger

Fælles for de handicapkompenserende ordninger er, at de kan medvirke til at kompensere for de barrierer, en nedsat funktionsevne kan have i forhold til job, uddannelse eller lignende beskæftigelsestilbud.

Ved de handicapkompenserende ordninger forstås fire ordninger, som er beskrevet i henholdsvis Lov om kompensation til handicappede i erhverv og i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ordningerne er:

  • Fortrinsadgang
  • Personlig assistance
  • Hjælpemidler på arbejdspladsen
  • Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

Fortrinsadgang

Hvis man på grund af sin nedsatte funktionsevne har vanskeligt ved at få et arbejde på det almindelige arbejdsmarked, kan man benytte sig af regler om fortrinsret til ledige stillinger inden for det offentlige. Disse regler åbner for, at man som minimum kan blive indkaldt til en ansættelsessamtale.

Personlig assistance

Hvis man i sit job har nogle arbejdsfunktioner, som man har svært ved at klare, kan arbejdsgiveren få tilskud til at ansætte en person, som kan hjælpe. Den personlige assistent kan hjælpe med praktiske arbejdsfunktioner, men må ikke overtage arbejdet.

Personer med betydelig nedsat funktionsevne kan få personlig assistance i op til 20 timer ugentligt. Ansøgning om personlig assistance skal rettes til Jobcenteret i bopælskommunen, og tilskuddet kan ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en person, der skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver.

Hjælpemidler på arbejdspladsen

Der er mulighed for at få hjælpemidler på arbejdspladsen herunder arbejdspladsindretninger og arbejdsredskaber, fx en særlig kontorstol, tastatur, rampe mv. Ansøgning om dette skal rettes til Jobcenteret i bopælskommunen.

Isbryderordningen

Isbryderordningen er en løntilskudsordning for nyuddannede med en funktionsnedsættelse. Ordningen kan bevilges af jobcenteret i bopælskommunen, hvis man er nyuddannet og har taget en uddannelse på minimum 18 måneder og indenfor de seneste 2 år ikke har kunne finde et arbejde. Formålet med ordningen er at give personen med handicap en mulighed for at få erhvervserfaring indenfor sit fag.

Læs mere om de handicapkompenserende ordninger på Specialfunktionen Job & Handicap.

De handicapkompenserende ordninger gælder også, hvis man er ansat i fleksjob.

Supplerende ordning ved ordinær beskæftigelse

56 ordning ved sygefravær 

Man har mulighed for at indgå en § 56-aftale, hvis man har en kronisk sygdom, der medfører øget sygdomsfravær på minimum 10 dage om året. Reglerne finders i Lov om sygedagpenge § 56.

En § 56-aftale betyder, at både private og offentlige arbejdsgivere kan få refusion for udbetalt løn svarende til sygedagpengesatsen, når man er sygemeldt på grund af den kroniske sygdom. Dette gælder fra den første sygedag.

Man har også mulighed for at få en aftale, hvis der er tale om indlægges, ambulant behandling eller nødvendig genoptræning. Ordningen kan ikke benyttes til at indgå løbende planlagt fravær, fx fravær 1 fast ugentlig dag.

Ansøgningen skal udarbejdes sammen med arbejdsgiveren og sendes til bopælskommunen. Aftalen gælder for to år, hvorefter den skal revurderes.

Aftalen kan også indgås for førtidspensionister i et mindre job og for revalidender i oplæring eller optræning i en virksomhed.

Ordningen med en § 56-aftale kan ikke benyttes, hvis man er ansat i fleksjob, idet arbejdsgiver allerede er berettiget til at få sygedagpengerefusion fra første sygedag.

Fleksjob

Jobcenteret i bopælskommunen kan bevillige fleksjob, når der på grund af nedsat arbejdsevne ikke kan opnås eller fastholdes et arbejde på ordinære vilkår. Man kan bevilges fleksjob, hvis der er dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset.

For at der er tale om væsentligt begrænset arbejdsevne, skal den effektive arbejdsevnen være nedsat med mere end 50% set i forhold til et fuldtidsjob på 37 timer. Har man blot brug for en mindre nedsættelse af timer, svarende til fx en 30 timers arbejdsuge, er der stadig tale om beskæftigelse på ordinære vilkår. I en vurdering af om man kan bevilges fleksjob, vil bopælskommunen vurdere om alle muligheder for at opnå en ordinær ansættelse, fx gennem omplacering, afprøvning af andre jobfunktioner mv., har været undersøgt og afprøvet.

Første fleksjob vil altid være et midlertidigt fleksjob, der bevilges for en periode på 5 år af gangen. Efter 4½ år skal kommunen udarbejde en status for at vurdere, om man fortsat er berettiget til et fleksjob. Er man under 40 år, bevilges der igen et nyt, midlertidigt fleksjob for en periode på 5 år, såfremt man fortsat tilhører målgruppen. Den nye bevilling kan sagtens være i samme ansættelsesforhold, som det første.

Hvis man er fyldt 40 år, bevilges et permanent fleksjob efter det første fleksjob. Det kan ske, hvis man fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob, og jobcentret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, der gør, at det ikke fremover er muligt for at komme i arbejde på ordinære vilkår.

Et fleksjob på under 10 timer om ugen kaldes et minifleksjob, og man vil i et minifleksjob have et øget fokus på progressionsmuligheder.

Ved ansættelse i fleksjob vil arbejdsgiver betale løn for de timer, man kan arbejde effektivt, og kommunen vil dertil supplere lønnen med et flekslønstilskud.

På en  fleksjobberegner kan man lave beregninger, der kan give et vejledende billede af, hvad den samlede månedlige indtægt vil være i et fleksjob.

Læs mere om reglerne for fleksjob i pjece fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

Fastholdelsesfleksjob

Der er mulighed for at blive ansat i fastholdelsesfleksjob på sin hidtidige arbejdsplads. Inden man kan få bevilliget et fastholdelsesfleksjob, skal man have haft 12 måneders forudgående ansættelse under virksomhedens overenskomsts sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Der skal være indgået en skriftlig aftale mellem ansat og arbejdsgiver, som skal indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære at udføre, samt hvilke skånehensyn, der har været forsøgt i henhold til virksomhedens overenskomst. Det skal skriftligt dokumenteres, hvilket tiltag, der har været forsøgt. Dokumentationen skal forelægges Jobcenteret i kommunen, som kan vurdere, om man kan bevilliges et fastholdelsesfleksjob.

Visiteret til fleksjob – men endnu ikke ansat

Når man bliver visiteret til fleksjob, er det ikke sikkert, at man allerede har fundet et arbejde. I så fald vil man være berettiget til at modtage ledighedsydelse. Jobcentret skal støtte den ledige i at finde et egnet fleksjob, men der stilles samtidig en række krav til, hvordan man selv er aktiv i jobsøgningen. Den tidligere forsørgelse har indflydelse på, hvilken takst, man er berettiget til, men ledighedsydelsen er ikke afhængig af fx ægtefælles eller samlevers indkomst eller egen formue. Nærmere vejledning herom kan fås i jobcentret i bopælskommunen.

Særligt om A-kasse, efterløn og fagforening for fleksjobvisiterede

Er man visiteret til fleksjob og er medlem af en a-kasse, skal man udmeldes herfra, idet man som fleksjobvisiteret ikke længere kan være dagpengeberettiget, men derimod berettiget til ledighedsydelse ved ledighed.

Har man indbetalt til efterløn, og er man ved visitationen til fleksjob efterlønsberettiget, kan man overgå i en efterlønslignende ordning, kaldet fleksydelsesordningen. Ved visitation tilmeldes man i første omgang automatisk denne ordning, men ønsker man at fortsat muligheden for at gøre brug af ordningen, skal man selv aktivt meddele dette. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark.

Som fleksjobvisiteret kan det fortsat være en god idé at være medlem af en fagforening, hvis man ønsker støtte i forbindelse med fx sit ansættelsesforhold, gennemlæsning af en ansættelseskontrakt mv.

Ved fleksjobansættelser skal der som ved ansættelse på ordinære vilkår altid indgås en ansættelseskontrakt mellem fleksjobber og arbejdsgiver. Med jobcentret indgås en fleksjobaftale om, at det konkrete ansættelsesforhold bevilges som et fleksjob.

Kontanthjælp og dagpenge

Kontanthjælp

Man kan få kontanthjælp, hvis man ikke kan forsørge sig selv eller sin familie, fx på grund af ledighed, og hvis man samtidig ikke er berettiget til andre ydelser fx dagpenge. Kontanthjælp er en fast månedlig ydelse, som kan blive påvirket, hvis man har en ægtefælle, som også har en indkomst. Man søger om kontanthjælp i Jobcenteret i bopælskommunen.

Dagpenge

Man kan modtage dagpenge, hvis man er forsikret i en a-kasse og bliver ledig. Man skal kontakte sin a-kasse, hvis man mister sit arbejde. I første omgang vil man være tilknyttet a-kassen i forbindelse med ansøgning om andet job. Modtager man dagpenge i en længere periode, vil man også blive tilknyttet Jobcenteret i bopælskommunen, som vil understøtte a-kassen i forløbet med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For nærmere information om dagpenge, anbefales det at kontakte den pågældende a-kasse.

Sygedagpenge

Under sygdom udbetales sygedagpenge til den sygemeldte eller til arbejdsgiveren, afhængig af arbejdsforhold. Hvis man er i ansættelse, sker sygemeldingen til arbejdsgiveren. Hvis man ikke er i ansættelse skal man rette henvendelse til Jobcentret i bopælskommunen. For at være berettiget til sygedagpenge, skal man være uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom.

Man kan være heltidssygemeldt eller deltidssygemeldt. Under længerevarende sygdom, hvor man forventer sygemelding ud over 8 uger, vil der ske løbende opfølgning ved arbejdsgiver og Jobcenteret. Der vil under forløbet kunne ske indsatser med det formål at bringe den sygemeldte tilbage i beskæftigelse. Man kan modtage sygedagpenge i 22 uger. Indenfor det tidsrum skal kommunen foretage en revurdering af ens situation. Hvis man er i ansættelse under sygemeldingen og er ansat med løn under sygdom, vil man modtage løn fra sin arbejdsgiver, og arbejdsgiveren vil modtage refusion fra kommunen svarende til sygedagpengesatsen. Sygedagpengene udgør højst 4.355 kr. (2019) pr. uge og højst 117,70 kr. (2019) pr. time.

Når man har modtaget sygedagpenge i 22 uger, skal kommunen tage stilling til evt. forlængelse. Forlængelseskriterierne er:

1) Revalidering er overvejende sandsynlig

2) Det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning. I så fald kan der ske forlængelse i op til 69 uger.

3) Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling som vil medføre raskmelding indenfor 134 uger

4) Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension

5) En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom

6) Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade

7) Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter §17, stk. 2, i lov om social pension

Forlænges sygedagpenge ikke, vil man overgå til et jobafklaringsforløb såfremt man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. I jobafklaringsforløb er forsørgelsen ressourceforløbsydelse og ikke længere sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen er uafhængig af evt. indkomst fra ægtefælle. Et jobafklaringsforløb tilrettelægges sammen med sagsbehandler i Jobcenteret og vil indeholde indsatser, som skal bringe en tilbage i almindelig beskæftigelse eller afklare fremadrettede andre tiltag eller behov. I forbindelse med overgang til jobafklaringsforløb, vil sagen skulle forelægges kommunens rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsteam samt rehabiliteringsplan

Ved indstilling til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, vil der i samarbejde med sagsbehandler i Jobcentret blive udarbejdet en rehabiliteringsplan, som skal forelægges for Rehabiliteringsteamet i kommunen. Teamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra forskellige områder i kommunen. Teamet har til formål at belyse en sag ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Repræsentanterne er typisk medarbejdere inden for beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet samt en læge/sundhedskoordinator fra regionen. Som borger deltager man i mødet sammen med den koordinerende sagsbehandler. Man har ret til at have en pårørende, bisidder eller partsrepræsentant med til mødet.

Rehabiliteringsteamet indstiller til førtidspension, ressourceforløb, fleksjob eller indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Teamet træffer ikke afgørelser, men indstiller til hvilken afgørelse, der bør træffes.

Det kan være meget relevant at inddrage RehabiliteringsCenter For Muskelsvind i forbindelse med udarbejdelse af rehabiliteringsplanen.

Der kan være få undtagelser, hvor en sag ikke skal behandles i Rehabiliteringsteamet. Dette kan være tilfældet, hvis der er tale om en terminalpatient.

Ressourceforløb

Jobcenteret i bopælskommunen skal tilbyde ressourceforløb til personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed. Ressourceforløbet tilbydes, når der er behov for et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter beskæftigelseslovgivningen og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Det afgørende er, at personen vurderes til at kunne udvikle sin arbejdsevne ved deltagelse i ressourceforløbet, og at det peger hen mod selvforsørgelse. Et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år og kan forlænges med et nyt ressourceforløb, hvis kommunen vurderer, at dette er nødvendigt. Er man over 40 år kan der kun bevilges endnu et ressourceforløb, hvis man selv ønsker det. Forsørgelsen er ressourceforløbsydelse, som i de fleste tilfælde vil svare til kontanthjælpssatsen, men som vil være uafhængig af evt. ægtefælle/samlevers indtægt.

Førtidspensionister under 40 år har også mulighed for at få tilbud om ressourceforløb, hvis de ønsker det.

Førtidspension

Hvis arbejdsevnen er så varigt og væsentligt nedsat, at man ikke kan opnå ordinær beskæftigelse eller arbejde i fleksjob, kan bopælskommunen bevillige førtidspension. Kommunen kan i særlige tilfælde bevillige førtidspension til personer under 40 år.  Førtidspension kan ikke bevilliges, hvis arbejdsevnen er uafklaret, eller den kan forbedres igennem andre beskæftigelsestiltag.

For at få tilkendt førtidspension er det en betingelse, at kommunen efter en samlet, faglig vurdering anser det for dokumenteret, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at man ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Forinden vil kommunen have foretaget en vurdering og som udgangspunkt også en afprøvning i forhold til mulighederne for støtte eller beskæftigelsesrettede tiltag, herunder beskæftigelse i fleksjob, vil kunne bringe til selvforsørgelse.

Forudsætning for at tilkendelse af førtidspension er som udgangspunktet, at man har deltaget i et ressourceforløb med henblik på udvikling af arbejdsevnen, med mindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke vil kunne forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller gennem andre tiltag.

Det er kommunens ansvar at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt belyst. Herefter forelægges sagen for kommunens rehabiliteringsteam. Se nærmere om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan i afsnittet ovenfor.

Man har også ret til selv at søge førtidspension på det forelæggende grundlag. I langt de fleste tilfælde vil dette dog ikke være hensigtsmæssigt, da dette indebærer, at kommunen ikke må indhente nye oplysninger fra fx speciallæge, en lægeattest fra egen læge, en vurdering af funktionsevnen i hjemmet eller anden relevant afklaring som en fx en virksomhedspraktik. Disse oplysninger kan være nødvendige, for at der er tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Seniorførtidspension

Kommunen kan tage stilling til, at man kan bevilliges seniorførtidspension, hvis man er tæt på folkepensionsalderen, har været mange år på arbejdsmarkedet, og arbejdsevnen er så nedsat, at man ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et job med særlig støtte, fx fleksjob.

Det er et krav, at:

  • man har højst fem år til folkepensionsalderen
  • man har arbejdet i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år. Hvis man er eller har været ansat i fleksjob, er kravet til antal arbejdstimer mindre
  • det er ikke mange år siden, at man sidst har været i arbejde

Job med løntilskud (skånejob)

Job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob) er en mulighed, hvis man ikke kan arbejde i et job på almindelige vilkår. Man skal være bevilliget førtidspension for at kunne få tilkendt et job med løntilskud. Arbejdssted og antal timer sker i samarbejde med Jobcenteret i bopælskommunen og de faglige organisationer. Man kan efter behov få mentorstøtte, hjælpemidler mv. i jobbet. Lønnen er afhængig af ansættelsessted men udgør som udgangspunkt 27,45 kr. pr. time til private og offentlige arbejdsgivere.

Revalidering

Er under revision

Kørselsfradrag for kronisk syge og handicappede

læs her om muligheden for at søge om et særligt kørselsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejdsplads.