Uddannelse og beskæftigelse

Sidst revideret: november 2014

Ungdomsuddannelserne

Ungdomsuddannelserne kan søges af alle, der er udgået af folkeskolen. Der kan søges Statens Uddannelsesstøtte (SU). Der er mulighed for at få for-revalidering, hvis betingelserne er opfyldt. Ved for-revalidering er der mulighed for at få dækket de handicapbetingede og uddannelsesbetingede udgifter og få rådgivning. Forsørgelsesgrundlaget kan være kontanthjælp eller SU.

Der er mulighed for at få specialpædagogisk støtte efter behov. Det kan være til hjælpemidler, praktisk hjælp, sekretærhjælp osv.

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - STU

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for unge mellem 16 og 25 år med særlige behov.

Målgruppen er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Den omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Alle unge, der hører til målgruppen, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Den skal give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres sociale erfaringer. Det er et uddannelsesforløb som skal være beskrevet i en uddannelsesplan. Den skal planlægges individuelt ud fra den unges forudsætninger, behov og interesser. Ungdommens uddannelsesvejledere skal introducere muligheden i god tid inden folkeskolen afsluttes. Der er et retskrav på en 3 årig ungdomsuddannelse med mindst 840 timer om året.

Der kan ikke søges SU til denne uddannelse. Ved start på denne uddannelse, skal man forblive på det forsørgelsesgrundlag, man i forvejen har.

Læs mere i  Undervisningsministeriets vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Ressourceforløb

Der skal tilbyde ressourceforløb til personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløbet tilbydes, når der er behov for et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter beskæftigelseslovgivningen og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Der skal tilbydes et ressourceforløb og der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan, hvis en eller flere af disse betingelser er opfyldt:

  • personen har modtaget en længerevarende offentlig forsørgelse
  • personen har deltaget i tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering uden at have opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller
  • personen har behov for længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Det afgørende er, at personen vurderes til at kunne udvikle sin arbejdsevne ved deltagelse i ressourceforløbet og at det peger hen mod selvforsørgelse.

Et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år og kan forlænges op til 40 års alderen.

Ydelser ved deltagelsen i ressourceforløbsydelse er svarende til kontanthjælpsydelserne og er afhængig af alder og forsørgerpligt. Ydelsen afhænger ikke af formue eller samlivsforhold. Hvis forsørgelsen før forløbet var sygedagpenge udgør ydelsen et beløb svarende til den hidtil bevilgede ydelse.

Førtidspensionister under 40 år har også mulighed for at få tilbud om ressourceforløb, hvis de ønsker det.

Læs mere om ressourceforløb.

Støtte på videregående uddannelser

Når man har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der medfører betydelige begrænsninger for at få et studenterjob kan man søge om handicaptillæg til SU. Det gælder kun for de videregående uddannelser.

Læs om handicaptillæg til SU på videregående uddannelse.

Specialpædagogisk støtte

Der kan også søges om specialpædagogisk støtte til at gennemføre uddannelsen. For mennesker med bevægelseshandicap kan det fx være diktafon, ergonomisk stol og bord, ergonomisk computermus og tastatur og andet kompenserende udstyr, computer med specielle tilpasninger, sekretærhjælp, praktisk hjælp, særlige regler ved eksamen og længere studietid.

Læs mere om specialpædagogisk støtte.

Revalidering

Hvis man er omfattet af revalideringsbestemmelserne, er der mulighed for at få dækket andre uddannelsesbetingede udgifter (fx bøger) og handicapbetingede udgifter (fx transport). Forsørgelsen kan være SU med handicaptillæg eller revalideringsydelse – afhænger af, hvad der bedst kan betale sig.

Det er muligt at søge om afdragsfrihed for handicapbil under uddannelse.

Læs mere om revalidering.

Ansøgning

  • Ansøgning om SU og handicaptillæg (kun til videregående uddannelser) rettes til SU-styrelsen
  • Ansøgning om revalidering skal rettes til Jobcentret i hjemkommunen.
  • Ansøgning om Specialpædagogisk støtte – SPU-støtte – rettes til SU-styrelsen.
  • Ansøgning om særligt tilrettelagt uddannelse (STU) rettes til Jobcentret og UU-vejlederen i hjemkommunen.

Klagevejledning

Se mere her.

Mere information

Den uvildige konsulentordning for handicappede (DUKH) giver gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. DUKH har en hjemmeside med oplysninger om ansøgning og regler.

Læs om handicaptillæg.

Læs om afdragsfrihed for invalidebil under uddannelse i Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99 – § 6, stk. 9 

Beskæftigelse

Kompensation for handicappede i erhverv

Der findes flere ordninger, som har til formål at formindske barrierer, som et handicap eller en kronisk sygdom foranledige på arbejdsmarkedet.

Fortrinsadgang

Hvis man på grund af sin nedsatte funktionsevne har vanskeligt ved at få et arbejde på det almindelige arbejdsmarked, kan man benytte sig af regler om fortrinsret til ledige stillinger inden for det offentlige. Disse regler åbner for, at man som minimum kan blive indkaldt til en ansættelsessamtale.

 

Fastholdelse af arbejde

Fastholdelse af arbejde ved nedsat arbejdsevne kan ske ved at bruge de sociale kapitler i overenskomsterne.

Derudover har jobcentret flere muligheder for at hjælpe med dette. Det kan dreje sig om:

  • Aftaler med sygesikringen om udbetaling af sygedagpenge fra 1. sygedag ved forøget sygefravær på grund at nedsat funktionsevne (en § 56 ordning)
  • Personlig assistance i erhverv til at udføre praktiske opgaver på arbejdet
  • Mentorordning
  • Bevilling af hjælpemidler og arbejdspladsindretning.

Personlig assistance

Hvis man i sit job har nogle arbejdsfunktioner, som man har svært ved at klare, kan arbejdsgiveren få tilskud til at ansætte en person, som kan hjælpe. Den personlige assistent kan hjælpe med praktiske arbejdsfunktioner, men må ikke overtage arbejdet.

Personer med betydelig nedsat funktionsevne kan få personlig assistance i den tid, de er på arbejde.

Den personlige assistent ansættes af arbejdsgiveren, der som hovedregel vil få et løntilskud, der svarer til den timelønsats for studenter, der er fastlagt mellem HK og staten. Løntilskuddet bliver refunderet af staten.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv., kap. 3.

Langvarig eller kronisk sygdom – §56 aftale

Man har mulighed for at indgå en § 56-aftale, hvis man har en kronisk sygdom, der medfører øget sygdomsfravær på minimum 10 dage om året.

En § 56-aftale betyder, at både private og offentlige arbejdsgivere bliver fritaget for at betale sygedagpenge, når man er sygemeldt på grund af den kroniske sygdom. Dette gælder fra den første sygedag.

Aftalen skal indgås med arbejdsgiveren og godkendes af kommunen. Aftalen gælder for to år, hvorefter den skal revurderes.

I nogle situationer kan ordningen også bruges, når man går til ambulant behandling for sin sygdom. Det er dog en forudsætning, at fraværet er på minimum fire timer om ugen (inklusiv transporttid).

Lovgrundlag

Lov om sygedagpenge § 56

Fleksjob

Kommunen kan bevilge dig fleksjob, hvis man ikke modtager førtidspension og ikke kan opnå eller fastholde et arbejde på normale vilkår. Der skal være dokumentation for, at arbejdsevnen anses for varigt og væsentligt begrænset.

Reform af fleksjob 2013

Den 1. januar 2013 kom der nye regler for fleksjob. Reformen får ikke betydning, hvis man beholder sit fleksjob fra før 1. januar 2013. Hvis man derimod skifter til et andet fleksjob eller bliver nyvisiteret til fleksjob, overgår man til de nye regler.

Løn for fleksjobansatte efter regler inden 31. december 2012:

Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen – afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Løn for fleksjobansatte efter nye regler gældende fra 1. januar 2013:

Arbejdsgiver betaler løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt udfører. Kommunen supplerer lønnen med et tilskud, således at indtægten i fleksjobbet vil bestå af lønnen fra arbejdsgiver og et flekslønstilskud fra kommunen.

Vurdering og arbejdsprøvning forud for fleksjob

Kommunen kan bevilge fleksjob, hvis man ikke modtager førtidspension og ikke kan opnå eller fastholde et arbejde på normale vilkår. Der skal være dokumentation for, at arbejdsevnen anses for varigt og væsentligt begrænset.

Man kan først få bevilget et fleksjob, når man har afprøvet alle relevante tilbud, der har til formål at bringe eller fastholde en i arbejde. Jobcentret skal vurdere, om arbejdsevnen kan udvikles ved f.eks. omplacering på arbejdspladsen eller omskoling. Desuden skal det vurderes, om den nedsatte arbejdsevne kan støttes med arbejdsredskaber mv.

Denne regel gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der tydeligvis ikke er noget formål med at afprøve beskæftigelsestilbud forud for visitationen. Dette vurderer jobcentret.

Rehabiliteringsplan og arbejdsprøvning

Det er jobcentrets rehabiliteringsteam, der indstiller til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderingen foretages på baggrund af en rehabiliteringsplan, der bl.a. indeholder de lægelige oplysninger og hvilke skånebehov mv., der er behov for i et eventuelt fleksjob.

Fastholdelsesfleksjob

Som en betingelse for at blive ansat i fleksjob på hidtidige arbejdsplads (dvs. i et fastholdelsesfleksjob) skal man have haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Der skal være indgået en skriftlig aftale mellem den pågældende og arbejdsgiveren. Aftalen skal indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære at udføre, samt hvilke skånehensyn, der er aftalt. Det skal dokumenteres, at der er gjort forsøg på at etablere et ustøttet job.

Mere information

www.borger.dk 

Vidensnetvaerket.dk kan du læse om relevante støtte- og kompensationsordninger, der kan medvirke til at fastholde og integrere mennesker med nedsat funktionsevne/sygdom på arbejdsmarkedet.

Det centrale Handicapråd har pjece omhandlende fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister

Reglerne for fleksjob findes her.

Reglerne for kompensation for personer i erhverv findes her.

Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) bistår kommuner og borgere med gratis vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk funktionsevne.

Job med løntilskud til førtidspensionister

Job med løntilskud til personer med førtidspensionist er et tilbud, der kan oprettes på både offentlige og private arbejdspladser. Man beholder førtidspensionen og får en beskeden løn, for de timer man arbejder.

Kørselsfradrag for kronisk syge og handicappede

(Ligningslovens § 9 D)

Hvis man har muskelsvind og et arbejde og har ikke har mulighed for at benytte offentlige transportmidler, kan man søge SKAT om det særlige kørselsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejdsplads.

Kan de faktiske udgifter ved kørslen dokumenteres 3 år tilbage, kan man få en efterregulering via årsopgørelsen.

Kontakt SKAT for nærmere oplysninger.

Kørselsfradrag gælder kun i forbindelse med arbejdsindtægt.

Klagevejledning

Se nærmere her.