Tjekliste ved merudgifter til voksne

Sidst revideret: november 2014

Det kan være svært at få overblik over, hvilke udgifter, der kan søges som merudgifter. RCFM har udarbejdet en tjekliste, hvor man få inspiration til at beskrive / huske sine merudgifter efter servicelovens § 100 i forbindelse med en ansøgning til kommunen. Det er ikke en udtømmende liste eller en facitliste med udgifter, der altid kan vurderes som en merudgift.

Denne checkliste skal hjælpe med at sikre, at man husker alle sine merudgifter efter servicelovens § 100, når kommunen spørger, eller når man selv ansøger.
Det samlede regelsæt findes i den bekendtgørelse og den vejledning, som Socialministeriet har udsendt og nogle af formuleringerne kan med fordel indgå som argumenter i ansøgningen til kommunen. Noget af det vigtigste er gengivet her.

Formålet med at bevilge dækning af merudgifter
Formålet med ydelsen er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre mennesker uden nedsat funktionsevne på samme alder og i samme livssituation.
Merudgiftsydelsen skal sikre dækning de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.
Sigtet med tilskud til merudgifter generelt er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.
Merudgiftsydelsen skal samtidig sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet.

Hovedreglerne
Kommunen yder hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Lov om social service.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension, er ikke berettigede til ydelser efter § 100 i Lov om social service, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning, BPA, efter § 95 eller § 96 i Lov om social service.
Personer, der modtager invaliditetsydelse tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension, kan dog samtidig få dækket nødvendige merudgifter efter § 100 i Lov om social service.
Både løbende udgifter og enkeltudgifter kan dækkes, hvis de opfylder betingelserne.
Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Dvs. at de udgifter, som kan dækkes, er udgifter, den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne.
Udgifter, som pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på grund af den nedsatte funktionsevne, skal derfor afholdes af den pågældende selv.
Der lægges herved på den ene side vægt på, at den pågældende skal afholde udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har. På den anden side skal den pågældende ikke selv dække merudgifter, der er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Ved den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse vil blandt andet indgå den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder, helbredsforhold etc.
Det kan tilrådes, at man i en periode er opmærksom på alle udgifter, man afholder, og overvejer hvilke af dem der er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. For at søge dækning skal man ikke nødvendigvis fremlægge dokumentation. Sandsynliggørelse kan være tilstrækkelig.
Der gælder en bagatelgrænse på 500 kr. pr. måned. Merudgifter under denne grænse dækkes ikke. Bagatelgrænsen reguleres fremover efter satsreguleringsprocenten (fra 1 januar 2014).
Merudgifter over denne grænse udløser en bevilling på beløbet rundet op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.kr. ( Gælder fra 1.januar 2013).

Som noget nyt er der lavet en tilføjelse i merudgiftsbekendtgørelsen pr 1 januar 2013 i § 8: “Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Uanset stigninger i de udbetalte tilskud kan personen, der modtager merudgiftsydelse, dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted”.

Som hjælp er der i bekendtgørelsen og vejledningen nævnt en række eksempler, man kan tage udgangspunkt i (Bemærk at eksemplerne ikke er udtømmende):
Har du ekstraordinært slid på tøj og sko som følge af den nedsatte funktionsevne? Har du udgifter til særlig dyrt eller særligt udformet tøj ”på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende”?
Har du kursusudgifter, også til børn eller andre pårørende?
Har du udgifter til kost og diætpræparater som følge af din nedsatte funktionsevne?
Har du udgifter til medicin, som er en følge af funktionsnedsættelsen, og som ikke dækkes på anden måde?

Har du ekstraudgifter til befordring
generelt

  •  i fritiden
  • til og fra arbejde
  • til og fra uddannelse
  • til og fra behandling

Har du brug for ”håndsrækninger”, som ikke er bevilget på anden måde, f.eks.

  • til at skifte en elpære
  • til at pudse vinduer
  • til at vaske gardiner
  • til at købe ind, herunder gaveindkøb
  •  til at passe børn, hvis den handicappede forælder er ude
  •  til at ledsage børn til dagtilbud, skole, behandling, fritidstilbud eller lignende
  • til at hjælpe med at give mindre børn tøj på, bade dem, give dem mad eller lignende
  • til at hjælpe med at smøre børnenes madpakker
  •  til at hjælpe med at få overtøj på
  • til at hjælpe med at komme ud og ind af bilen
  • til at hjælpe med at pakke taske og bære ind og ud, f.eks. hvor adgangsforholdende ikke er egnede
  • til at hjælpe med forskellige former for aflastning og praktisk hjælp, f.eks. i forbindelse med udsving i helbredstilstanden, ved behandlinger eller lignende
  • til snerydning
  • til slåning af græs
  • til malerarbejde
  • til hvad som helst andet, der ligner disse eksempler

Har du ekstra udgifter til forsikringer f.eks.

  • til en erhvervsansvarsforsikring vedr. handicaphjælpere
  • til at forsikre en 3-hjulet knallert, en kørestol eller en minicrosser
  • til en dyrere husforsikring på grund af et større antal kvadratmeter
  • til dyrere fritids- og ulykkesforsikringer for at opnå samme dækning som andre
  • Har du udgifter til indskud i en lejebolig
  • Har du udgifter til flytning, der er betinget af en nedsat funktionsevne, herunder eventuelt salær til ejendomsmægler (salgsomkostninger), leje af flyttevogn, højere husleje m.v.
  • Har du ekstra varmeudgifter på grund af behov for ekstra varme, f.eks. fordi du ikke eller kun i begrænset omfang kan bevæge dig, eller fordi af- og påklædning tager længere tid
  • Har du udgifter til beskæftigelse i fritiden
  • Har du ekstra udgifter til daglig vask (tøjvask) og hygiejne

Mere information

Vejledningen om merudgifter findes på Socialministeriets hjemmeside.

DUKH hjemmeside er der også rådgivning om merudgifter.