Valg af skole

Skolens indstilling til at modtage en elev med særlige behov er meget vigtig for det fremtidige samarbejde mellem elev/forældre og skole. Derfor vil vi anbefale, at skole og forældre mødes inden skolestarten. Mødet skal dels holdes for at afklare forventninger til skoleforløbet, dels for at undersøge tilgængeligheden på skolen. Men mødet skal også bruges til at informere skolen om elevens diagnose og den forventede udvikling af sygdommen, og eventuelt hvilke krav det vil stille til skolens indretning.

Det bedste udgangspunkt vil som regel være, at forældre vælger en skole i nærmiljøet. Det giver den korteste afstand til skolen og til de kommende klassekammerater, som har stor betydning for elevens sociale udvikling.

Har eleven kognitive problemer, der kræver en anden undervisningsmæssig opmærksomhed, er det ikke altid muligt at vælge den lokale skole. Kognitive problemer vil sige at have vanskeligheder med den psykologiske proces, der omfatter at tænke og erkende, at have overblik m.m.

Ved nogle former for muskelsvind kan der være kognitive vanskeligheder, som man ikke i første omgang er opmærksom på. Vi vil derfor anbefale at få foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering via PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) inden skolestart, hvis der er usikkerhed om dette, så eleven kan få den rette undervisningsmæssige opmærksomhed og støtte, som han/hun har brug for.

Skoleskift

For mange kan det være svært at tale om skoleskift i et 9-10-årigt skoleforløb, men for nogle elever med muskelsvind kan det være en god løsning at skifte skole undervejs.

Skiftet kan f.eks. være fra en almindelig folkeskole til en specialskole eller -klasse, hvis det viser sig, at eleven med muskelsvind har kognitive problemer og har svært ved at følge med sine klassekammerater både fagligt og socialt. I disse tilfælde kan et skift til en specialskole eller -klasse med andre muligheder og nye lærere være rigtig godt for eleven og være med til at give eleven et løft.

Skiftet kan også ske den modsatte vej, hvor en elev fra en specialklasse bliver integreret i en almindelig klasse i enkelte eller alle fag.

Et skoleskift bør derimod ikke komme på tale, hvis det udelukkende skyldes, at elevens funktionsnedsættelse bliver større. Det vil sige, hvis sygdomsudviklingen betyder, at eleven f.eks. har brug for flere hjælpemidler og mere praktisk hjælp, eller skolens bygninger skal tilpasses. Hvis skolen har kendt elevens diagnose og sygdomsudvikling på forhånd, bør eleven ikke afvises og flyttes til en anden skole.

Lovgivning

I Folkeskoleloven er præciseret, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for undervisning af børn og unge under 18 år i grundskolen. Desuden påhviler det også kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de børn og unge, hvis udvikling stiller krav om særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser.

Hvilket tilbud den enkelte elev har brug for, afgøres efter en pædagogisk-psykologisk vurdering foretaget af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Indstillingen til at få foretaget denne vurdering kan gives af klasselæreren eller den kommunale sundhedstjeneste og skal ske i samråd med forældre og elev.

Har eleven brug for specialpædagogisk bistand, kan kommunalbestyrelsen ifølge bekendtgørelsen til Folkeskoleloven henvise eleven til en anden skole i kommunen end distriktsskolen, eller til specialklasser eller specialskoler i en anden kommune. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt følge forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering, hedder det i bekendtgørelsen.

Hverken i Folkeskoleloven eller i bekendtgørelsen til loven er det præciseret, om en skole (eller kommunalbestyrelse) må henvise eller flytte en elev til en anden skole i kommunen på grund af manglende tilgængelighed på distriktsskolen.

Men i et svar i Folketinget har undervisningsminister Bertel Haarder i foråret 2008 tilkendegivet, at en skole ikke kan tvinge en elev til at skifte skole, hvis en elev får en funktionsnedsættelse, der betyder, at eleven bliver kørestolsbruger og får brug for praktisk hjælp.

De fysiske rammer er med andre ord ikke en begrundelse for at tvinge en elev til at skifte skole.

Mere information

Læs mere i Folkeskoleloven § 20 stk. 1 og 2 og i  Bekendtgørelsen § 3 og § 4, stk. 2.

Se i øvrigt lovgrundlaget om hjælpere i skole og hjem.

Frit skolevalg

Almindelig folkeskole
I Danmark har forældre ifølge Folkeskoleloven (§ 36) ret til at få deres barn i den lokale skole, hvis de ønsker det – under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand (§ 40, stk. 2).
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning af anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt (§ 3, stk. 2).
Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år (§ 4, stk. 2).

Specialskole
Der er som udgangspunkt også frit skolevalg af specialskoler og skoler, hvor specialundervisning kan finde sted, hvis der er et relevant undervisningstilbud, og der er plads på skolen. Det gælder både i og uden for bopælskommunen.
Også ved valg af specialskole, er Folkeskoleloven gældende. Heraf fremgår det, at forældre i lighed med ønske om valg af almindelig folkeskole, har ret til at få deres barn optaget i den skole, de ønsker eller til at skifte skole (§ 36, stk. 3).
Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om dispensation i forhold til det frie skolevalg. Dette skal imidlertid være baseret på et ønske om at ”frede” en klasse, hvis der er behov for det. Det kan ikke bruges til at afvise den elev, der ønskes optaget i klassen på baggrund af elevens forudsætninger, men udelukkende bruges for at tilgodese klassens behov, og dette skal forinden være besluttet.
Hvis forældre ønsker deres barn optaget i en skole beliggende uden for bopælskommunen, skal pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages, og der kan ikke henvises til et tilbud uden for bopælskommunen, der er mere vidtgående end et tilbud inden for bopælskommunen.

Mere information

Læs mere i Folkeskoleloven eller i Praksisnyt fra DUKH: Nr. 65 – dec. 2016