Undervisning i en inkluderende kontekst

Sidst revideret: oktober 2019

De fleste elever med muskelsvind går i en almindelig klasse på en almindelig skole. Der har i de senere år været meget på fokus inkluderende undervisning, som skal sikre relevant undervisning for alle elever, uanset om de har nedsat funktionsevne eller ej. Inklusion betyder, at alle elever skal have mulighed for at opleve sig som en værdifuld og naturlig del af det person-relationelle fællesskab. Der er altså ikke tale om en undervisning, hvor eleven med muskelsvind skal tilpasse sig en undervisning, som er tilrettelagt for elever uden nedsat funktionsevne, men tvært i mod at der skal tages udgangspunkt i alle elevernes forskellige forudsætninger.
I de praktisk-musiske fag som billedkunst, musik, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab og idræt kan det synes svært at få inddraget eleven med muskelsvind i undervisningen. Men her gælder det for læreren om at vise ekstra kreativitet og gennem planlægning finde frem til alternative muligheder. Er det en velfungerende klasse, vil eleven selv og klassekammeraterne i mange situationer kunne være med til at løse de praktiske udfordringer og få eleven med muskelsvind inddraget i undervisningsforløbet.

Der kan ind imellem være behov for at lave nogle særlige aftaler for en elev ned nedsat funktionsevne. Få ideer til de særlige aftaler på Danske Patienters hjemmeside. Her kan også findes klasseøvelser om, hvordan det er at leve med en kronisk eller langvarig sygdom.

Foreningen Skole og Forældre og Det Centrale Handicapråd har i forbindelse med projektet Forældre Fremmer Fællesskabet produceret en række materialer, som forældre, skolebestyrelser og skolens ansatte kan bruge i deres arbejde med inklusion i folkeskolen.
Der er mange forskellige bud på, hvad inklusion er. Skole og Forældre giver deres bud: 3 ting skal være på plads, for at man kan tale om inklusion:
1. Flest mulige elever har deres fysiske tilstedeværelse på skolen frem for i specialtilbud.
2. Deltagelse, så alle elever føler sig værdifulde i skolens faglige og sociale fællesskab.
3. Alle elever får størst mulig læring både fagligt og socialt i forhold til deres evner.
Læs mere på www.inklusionsklar.dk

På Danmarks læringsportal: www.emu.dk, under temaet Inklusion kan der læses mere om inklusion – forskning og praktisk metode.

Læs også inklusionsguide til forældre og skolemedarbejdere i indskolingen: Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole- hjem samarbejde. Materialet er udarbejdet som en del af et projekt under Danske handicaporganisationer: ”Skolens fællesskab er for alle”.

Her ud over kan skolerne søge rådgivning hos Læringskonsulenterne under undervisningsministeriet. Læringskonsulenterne blev etableret den 1. januar 2014 ved en sammenlægning af eksisterende konsulentenheder (Fagkonsulentordningen, Tosprogs-Taskforcen og Inklusionsudvikling). Alle kommuner kan få sparring, inspiration og rådgivning fra Læringskonsulenterne i forhold til bl.a. inklusions arbejdet og hvordan der kan skabes stærke børnefællesskaber. Læs mere hos Læringskonsulenterne.

Skolerne kan ligeledes søge støtte hos kommunens lokale ressource- og kompetencecentre. Det er dog forskelligt, hvordan centrene er organiseret i de enkelte kommuner. En af centrenes væsentligste opgaver er at medvirke til at afdække og analysere de ressourcer, der er omkring den enkelte pædagog, lærer eller børnegruppe. Derfor skal medarbejderne i centrene kunne hjælpe pædagoger og lærere med at analysere og udvikle deres praksis, så problemerne løses der, hvor de opstår og af de voksne, der er tættest på, det vil sige den enkelte pædagog, lærer eller det relevante team. Læs mere på EMU Danmarks Læringsportal.

Redskaber til at fremme inklusion

Skole for mig var et 3-årigt projekt under Danske Patienter finansieret af Egmont Fonden. Projektet blev afsluttet  i 2018.

Formålet med projektet var at samle erfaringerne om syge elevers behov på tværs af alle diagnoser og udtænke løsninger, der kan være med til at gøre hverdagen i grundskolen bedre for dem.

Skole for mig har udgivet en række pjecer om emner som Særlige aftaler i skoletiden, At fortælle om sygdom, Venner gør en forskel.

Undervisning ved sygdom og indlæggelse

I Folkeskoleloven (§ 23, stk. 3) er der beskrevet Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre undervisning af en elev, der er indlagt i længere tid. Ved fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes at blive af længere varighed, skal skolens leder rette henvendelse til forældrene med henblik på en vurdering af behovet for sygeundervisning. Henvendelsen skal ske snarest muligt. Skolens leder skal under alle omstændigheder rette henvendelse til forældrene senest 3 uger (15 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen eller skulle have påbegyndt skolegangen.

Mange gange er der et godt samarbejde mellem skolen, hospitalet og familien, så undervisningen kommer til at fungere tilfredsstillende, mens der andre gange kan være vanskeligheder med at få etableret den relevante undervisning. Det er nødvendigt at få etableret et samarbejde mellem skolen, familien og hospitalet for at sikre, at eleven får undervisning under hensyntagen til den energi, eleven har samtidig med at være indlagt.

Danske Patienter har beskæftiget sig indgående med problematikker vedrørende børn med sygdom. Læs også her om langvarigt fravær og om faglige huller.

Læs mere i Folkeskoleloven og i Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler.

Transport til og fra skole og skolefritidsordning

Transport til og fra skole

Efter folkeskolelovens regler kan der gives hjælp til transport mellem skole og bopælsadresse til elever med nedsat funktionsevne. Der kan der imod ikke gives hjælp til transport mellem skole og en samværsforælders adresse efter denne lovgivning.

Det er undervisningssektorens ansvar at sørge for, at børn kan komme til og fra skole. Det er derfor ikke et ansvar for den sociale sektor at dække merudgifter, hvis forældrene har udgifter til at følge barnet til og fra skole. Det er heller ikke et ansvar for den sociale sektor at dække tabt arbejdsfortjeneste, hvis forældrene har et indtægtstab forbundet med at følge barnet til og fra skole.

Transport til og fra skolefritidsordning

Transport til og fra skolefritidsordning er reguleret i befordringsbekendtgørelsen, som imidlertid ikke angiver præcist, hvornår der kan gives hjælp til og fra skolefritidsordning. Der kan kun gives hjælp til transport efter denne bekendtgørelse, hvis transporten kan ske uden etablering af en særskilt transportmulighed – det vil sige uden ekstra udgifter for undervisningssektoren. For at søge om at få transporten dækket som en merudgift, skal det først være afklaret, om hjælpen kan bevilges efter befordringsbekendtgørelsen. Afslag på en ansøgning om dækning af transporten som merudgift kan ikke gives af kommunen, før kommunen har undersøgt, om udgiften kan dækkes via befordringsbekendtgørelsen. Forældre til et barn med nedsat funktionsevne kan herefter få dækket udgiften til transport til og fra skolefritidsordning, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelse på samme alder, hvis familien i øvrigt er berettiget til dækning af nødvendige merudgifter.

Læs nærmere i Ankestyrelsens principafgørelse 25-19 om merudgifter i forbindelse med transport til og fra skole og fritidsordning.

Børnebøger

Der er udgivet forskellige børnebøger, som vil kunne bruges i folkeskolens yngste klasser.

Førskole og indskoling:

Cecilia Hafezan Abel: Nu er det min tur – Milles første skoledag

Mille har muskelsvind og sidder i kørestol, så for hende er det ekstra spændende at skulle begynde i skole. Ligesom alle andre, der skal begynder i skole, har hun fået skoletaske og penalhus og glæder sig til at se, hvem hun kommer i klasse med. Men Mille kender ikke skolen og ved ikke, om der er trapper eller andre ting som kan være svære ved dagligdagen i den nye skole.

Mette Eike Neerlin, Otto Dickmeiss:  Bello

Billedbog om Bello, der sidder i kørestol. Han er led og ked af altid at blive behandlet som et råddent æg, som en handicappet. Så møder han Ane, som egentlig er sur på ham, og derfor behandler hun ham som et helt normalt barn.

Mette Eike Neerlin (tekst), Otto Dickmeiss (tegning): Bello
Billedbog om Bello, der sidder i kørestol. Han er led og ked af altid at blive behandlet som et råddent æg, som en handicappet. Så møder han Ane, som egentlig er sur på ham, og derfor behandler hun ham som et helt normalt barn.

Arne Svingen: Når kaniner bliver bange 
En poetisk, men også barsk billedbog om at være barn i en krigszone. Om en dreng og hans mor, og om at være bange både for krigen, og alt det, der er svært at forstå, når ikke engang ens mor kan love, at der ikke sker noget ondt. Men drengen har en tøjkanin, han kan passe på, og måske er han ikke helt så bange som sin kanin.

Søren Lind, Simon Væth: Da bogstaverne mistede troen på det hele.

Bogstaverne var der aldrig bøvl med. De stod altid artigt på rad og række, indtil der en dag var uro i geledderne. Det startede med, at Å frøs der for enden af bogstavrækken. Snart begyndte de andre også at brokke sig. Q syntes, at A, B og C var nogle divaer, og H følte ikke, at de andre konsonanter hørte en lyd af, hvad han sagde. Til sidste blev bogstaverne enige om at sige op og søge arbejde hver for sig. P gik den slagne vej og blev parkeringsvagt, mens Å blev psykolog med speciale i store skuffelser. Men var tilværelsen efter alfabetet alligevel ikke lidt for ensom?

For de 10-årige:

Preben Steen Nielsen: Tosse-Tino 

Tino er 10 år gammel og skal starte i en ny klasse. Han er spændt, har meget ondt i maven og vil helst blive liggende i sengen.

At starte i 4.C er både godt og skidt. Klassens drillepind, Anton, er hele tiden efter ham, men samtidig er Freya utrolig sød.

Med sin nye klasse kommer Tino på en masse oplevelser, og selvom det ikke altid er let at være 10 år og sidde i kørestol, lykkes Tinos tossede påfund gang på gang og gør ham til klassens helt.