Skolens indretning

Skolens indretning og elevens mulighed for at færdes på skolen sammen med sine kammerater har stor betydning for elevens faglige og sociale udbytte af skoleforløbet. Er tilgængeligheden god, er det lettere for eleven at indgå i det sociale fællesskab med klassekammeraterne, at deltage i undervisningen på lige vilkår – uanset hvilke fag det er, og at være del af det inkluderende miljø i klassen. Omvendt kan de fysiske rammer betyde, at elevens følelse af at være anderledes bliver forstærket, hvis han/hun fx ikke kan komme ind i faglokaler, og undervisningen for hele klassen må flyttes til et almindeligt lokale på grund af ham/hende.
Der er ingen facitliste over den ideelle indretning af skoler, der har elever med muskelsvind. Dels er der tale om individuelle forskelle afhængig af den enkelte elevs diagnose, funktionsnedsættelse m.v., dels er der forskel på skolebygninger og skolers indretning på forhånd, og dermed hvilke ændringer der kan og bør foretages, for at skolen kan blive tilgængelig for eleven med muskelsvind.
Når det skal vurderes, hvilke løsninger der skal til for at gøre skolen tilgængelig for eleven, er det vigtigt at tænke på hele skoleforløbet og sygdomsudviklingen. Kan man fx forvente, at eleven får behov for andre hjælpemidler, fx en kørestol eller en el-scooter (3-hjulet), der stiller andre krav til tilgængelighed? Er der plads til ramper, bliver der behov for elevator m.m.?
Det er vigtigt, at der løbende følges op på elevens behov for tilpasning af tilgængeligheden på skolen og på behovet for hjælpemidler.
Vi har i det følgende beskrevet de områder, som skoler med elever med muskelsvind meget ofte vil skulle forholde sig til og om nødvendigt ændre.
Detaljerede regler vedrørende målkrav kan læses på Statens Byggeforsknings Instituts hjemmeside i Bygningsreglementet 2015 (BR2015).
Håndbogen ”Egnet byggeri for ældre og handicappede” kan downloades nederst i dette link fra Region Syddanmark. Håndbogen indeholder opmålinger af pladsbehovene for forskellige typer kørestole, pladsbehov ved brug af personløfter (personlift) mv. Disse angivelser er flere steder større end kravene i bygningsreglementerne, hvorfor det er vigtigt at undersøge behovet i det enkelte tilfælde i forhold til, hvorvidt bygningsreglementets mindste krav opfylder elevens behov.

Adgangsforhold

Som udgangspunkt skal eleven med funktionsnedsættelse kunne komme ind og ud af skolebygningen ved egen hjælp. Eleven bør ikke være afhængig af, om der er en lærer, forælder, hjælper eller andre elever til at åbne døren for sig.
Inde i bygningen er det optimale, at eleven kan bevæge sig rundt på hele skolen på eget initiativ, og ofte vil det være nødvendigt at udvælge relevante døre, der bliver forsynet med en eller anden form for dørautomatik.

Trapper / niveauforskelle / gangarealer

Uanset hvilken type muskelsvind eleven har, vil trapper og niveauforskelle ofte volde problemer for eleven. Hvis eleven går dårligt på grund af den nedsatte muskelkraft, vil det kræve uforholdsmæssigt mange kræfter at gå på trapper, og er eleven kørestolsbruger, kan trappetrin og niveauforskelle kun forceres, hvis der er ramper, elevator eller som nødløsning en trappelift.
De fleste skoler har meget lange gange og dermed store gå-afstande mellem klasselokaler, kantine, lærerværelse, gymnastiksal m.m. Det kan volde problemer at komme langt omkring for en elev med muskelsvind, der er gående. De lange afstande kan også volde problemer for en elev i kørestol. Det tager tid at komme fra et lokale til et andet eller fra en etage til en anden, hvis eleven er nødt til at køre en omvej i forhold til sine gående kammerater, skal bruge elevator osv. Derfor er det vigtigt at tænke på placeringen af klasselokalet i forhold til de lokaler, toilet m.m., som eleven skal bruge.
Hvis eleven har en el-kørestol eller en el-scooter, som han/hun bruger udendørs eller over længere afstande, skal der tages stilling til, hvor den må parkeres, når eleven ikke bruger den? På gangen lige uden for klasseværelset eller i klasselokalet? For at tilgodese elevens behov vil vi anbefale, at hjælpemidlet placeres så tæt på eleven som muligt.

Rampe
Ramper kan være en nødvendig løsning, hvis skolebygningen har niveauforskelle. Hældningen på en rampe må ikke være mere end 1:20 svarende til 5%. Det betyder, at en rampe på 1 meter højst må stige 5 cm. (Bygningsreglementet 2015, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer, stk. 2)
I begyndelsen og afslutningen af en rampe skal der etableres en repos – dvs. et plant areal, hvor kørestolsbrugeren kan vende.
Rampers belægning skal være jævn, fast og skridsikker.

Elevator
Der findes mange forskellige typer elevatorer, men den mest almindelige er en elevator med én dør. Det vil sige, kørestolsbrugeren skal kunne vende 180 grader i elevatoren uden problemer for ikke at være afhængig af at skulle bakke den ene vej.
En elevator til en kørestolsbruger skal have en fri dørbredde, der gør det ukompliceret for en elev i el-kørestol at køre ind og ud.
Elevatoren skal have automatiske skydedøre, som åbner, når elevatoren stopper. De automatiske døre skal forblive åbne længe nok til, at en kørestolsbruger eller en langsomt gående kan nå at komme ud og ind.
Elevatorens betjeningspanel skal anbringes på elevatorens langside og helst midt på, så det er let at betjene for alle. Det skal anbringes vandret i 90 cm’s højde, således at det kan betjenes af en siddende person. Aktivering af knapperne skal kunne ske ved et let tryk.
Foran elevatoren skal være en friplads, der er stor nok til, at en kørestolsbruger kan foretage en 180 graders vending. Hvis elevatoren eksempelvis er optaget, skal kørestolsbrugeren kunne vende om.

Trappelift
En trappelift installeret på en skole er sjældent en god løsning for en elev i el-kørestol eller på el-scooter. Årsagen er, at det tager lang tid at bruge en trappelift, og at det kræver en hjælpers tilstedeværelse.
Kun i særlige tilfælde kan en trappelift være en mulighed, fx ved lokaler, hvor eleven sjældent kommer eller i tilfælde, hvor eleven først bliver kørestolsbruger i de sidste skoleår.

Dørautomatik
Det skal vurderes, hvilken løsning der er bedst for eleven nu og på længere sigt, fx hvordan dørautomatik skal betjenes. Hvis der er tale om en knap, skal det afklares, hvor den skal placeres, hvor hårdt der skal trykkes på knappen osv. Skal eleven evt. have fjernstyret døråbner monteret på kørestolen, hvis han eller hun ikke kan nå en fastmonteret knap.
Til yderdøre i skolen kan der med fordel installeres en dørautomatik som i et supermarked, dvs. døre, hvor åbningen udløses af en censor.

Klasselokale

Der er flere ting at være opmærksom på, når det gælder størrelse og indretning af klasselokalet og lokalets placering i forhold til de steder, hvor eleven med muskelsvind skal færdes.

Følgende spørgsmål vil være relevante at undersøge ved klasselokalet:

  • Hvor skal eleven sidde – er der eksempelvis problemer med at kunne dreje hovedet eller behov i forholdt til placering af hjælpemidler?
  • Er der plads til at komme rundt i lokalet i el-kørestol?
  • Hvor langt er der til det toilet, som eleven med muskelsvind kan benytte?
  • Er der plads til at parkere en el-scooter eller el-kørestol i eller lige uden for klasselokalet?

I mange tilfælde kan det være svært at opnå den ideelle indretning og størrelse på et klasselokale til en elev i kørestol. Derfor vil der ofte være tale om kompromisser, da det sjældent er muligt at gøre ældre skoler fuldstændig tilgængelige. Til gengæld stiller en kompromis-løsning større krav til den mentale rummelighed – ud fra devisen ”et lille klasselokale kræver et stort hjerterum.”
Ved indretning og placering af eleven med muskelsvind i klasselokalet er det vigtigt at være opmærksom på, at den mest praktiske løsning ikke altid er den bedste for elevens mulighed for socialt samvær med klassekammeraterne. Det er vigtigt at have fokus på eleven med muskelsvinds mulighed for fx at skifte gruppe/arbejdsplads i de forskellige undervisningssituationer samt i frikvartererne.

Faglokaler
Som udgangspunkt skal eleven med muskelsvind kunne komme ind i alle faglokaler, uanset om han/hun sidder i el-kørestol, er dårligt gående eller bruger el-scooter. Er lokalerne ikke tilgængelige, skal skolen på forhånd tage stilling til, hvad man så gør, når eleven får brug for at blive undervist i det pågældende faglokale.
I faglokaler, som har en særlig indretning – fx lokaler til madkundskab eller fysik og kemi-undervisning – bør kravet til skolen være, at eleven skal kunne komme ind i lokalet og placeres, så han/hun kan se, hvad der foregår ved tavlen, samt deltage i undervisningen. Man kan ikke forvente eller forlange, at skolen bygger hele faglokalet om, men de fysiske rammer må ikke forhindre, at eleven får det samme udbytte af undervisningen som sine klassekammerater.

Toilet

Toilet til elever, der er dårligt gående
En elev med muskelsvind, der er gående, kan have brug for nogle få hjælpemidler for at kunne klare sig selv, når han/hun skal på toilettet.
Toilet-rummet kan med fordel være lille, så eleven har mulighed for at støtte sig til væggene eller bruge håndtag, der er monteret på væggen.
Et almindeligt toiletsæde har ofte for stort et hul for en elev med muskelsvind. Han/hun kan på grund af nedsat muskelkraft have svært ved at holde sig siddende på toiletsædet og kan derved glide for langt ned i toilettet. Her vil et toiletsæde med et smallere hul og en form, der støtter bækkenet, kunne betyde, at eleven sidder mere stabilt og ikke skal holde sig oppe med armene.
Sådanne specielt udformede toiletsæder kan også bruges af andre uden problemer.

For en elev, der har svært ved at rejse sig op fra den siddende stilling, vil et elektrisk sædeløft kunne hjælpe ham/hende op. En almindelig fast toiletforhøjer kan ikke bruges, da eleven skal kunne nå gulvet med begge fødder for at få størst mulig stabilitet, når han/hun sidder på toilettet.
Toilettet med sædeløft kan i dagligdagen bruges som almindeligt toilet for de øvrige elever på skolen.

Relevante spørgsmål i forbindelse med indretning af toilet for eleven, der kan gå:

  • Kan eleven selv lukke og låse døren til toilettet?
  • Kan eleven selv udløse udskylning af toilettet?
  • Kan eleven selv betjene vandhanen og håndtørrer/papirautomat?

Toilet til elever, der bruger el-kørestol
De fleste kørestolsbrugere med muskelsvind har brug for at kunne ligge ned, mens de får hjælp til af- og påklædning i forbindelse med toiletbesøg. Drenge med muskelsvind, der sidder i kørestol, bruger oftest en urinkolbe, når de skal tisse.

Når en elev har behov for at kunne ligge ned i forbindelse med toiletbesøg, skal der på toilettet være plads til en briks/påklædningsleje, samt at en hjælper kan betjene lift/personløfteren. Endvidere skal der være plads til elevens el-kørestol.
Briksen kan være løs briks på låsbare hjul eller et væghængt påklædningsleje som evt. vil kunne slås op. Optimalt bør briksen være eleverbar, så hjælpere uanset højde kan få korrekte arbejdsstillinger.

Som tommelfingerregel skal der være plads til en hjælper på tre sider af eleven i kørestol.

Håndvask og armatur (evt. elektronisk) skal kunne betjenes fra en kørestol.

Spejlet skal have en højde, der passer til en siddende person.

Skolemøbler

Skolestol
For eleven med muskelsvind er valg af skolemøbler vigtig for muligheden for at deltage aktivt i undervisningen og i det sociale liv i klassen. Eleven med muskelsvind, der kan gå, har svært ved at følge sine kammerater ud på gangen eller på fællesarealer i frikvartererne, hvis det er besværligt for ham/hende at rejse sig fra stolen.
Elevens siddestilling er vigtig at være opmærksom på, når man vælger bord og stol til eleven. Mange elever har stor risiko for at få skæv ryg, hvis de ikke får den rette støtte til at opnå en god siddestilling.
Elever med muskelsvind, der kan gå, men har svært ved at rejse sig fra siddende stilling, har behov for en arbejdsstol med el-løft på sædet. Sædet skal kunne hæves så højt, at eleven kan få strakt benene helt, inden sædet slippes med bagdelen. Stolen skal være udstyret med lås på hjulene, således at eleven let kan skubbe sig til og fra bordet, men også kan låse hjulene, så stolen står stabilt, når eleven rejser sig. I nogle tilfælde bør låsen være styret elektrisk, hvis eleven ikke kan eller vil få svært ved at bruge en manuel låsestang. Stolen skal have armlæn, som kan stilles både i højden og bredden for at sikre at armlænene har den rette højde og kan komme tæt ind til kroppen.
Mange elever med muskelsvind har på grund af nedsat muskelkraft omkring hofterne svært ved at holde lårene samlet. Lårene falder ud til siden, hvilket betyder, at eleven skrider frem i sædet og runder i lænden. Eleven har derfor behov for en særlig sædepude med ”lår-styr”, som støtter lårene til at ligge parallelt på sædet.
Det er vigtigt at sørge for, at eleven enten kan nå gulvet med fødderne, når han/hun sidder i stolen, eller får en form for understøttelse. Hvis fødderne blot hænger, er det svært at holde ryggen lige, og der er risiko for, at han/hun får fejlstillinger i fødderne.
Visse firmaer har udviklet særlige sædepuder og arbejdsstole, der lever op til ovenstående behov.

Skolebord
Valg af arbejdsbord kan også have betydning for elevens aktive deltagelse i klassen. Hvis bordet fx er meget stort, kan det være svært at flytte rundt på bordopstillingen i klassen eksempelvis ved gruppearbejde. Det kan føre til, at eleven kan føle sig isoleret og udenfor.
Eleven med muskelsvind, som sidder i kørerstol, skal kunne køre helt tæt ind til bordkanten. Der må ikke være fx stol-ophæng under bordpladen, der generer lår eller er i vejen for armlæn eller joystick. Der må heller ikke være en tværpind, som fodstøtterne kan støde på. I nogle situationer kan det være relevant, at bordet er elektrisk eleverbart, bl.a. hvis eleven både står og sidder i løbet af undervisningen.
Et arbejdsbord med elektrisk eleverbar skråplade er velegnet for en elev med muskelsvind – uanset om eleven er gående eller kørestolsbruger. El-funktionen skal let kunne betjenes af eleven selv, så han/hun ikke er nødt til at bede andre om hjælp.
Et dilemma for mange elever med muskelsvind i kørestol er, at de bedst kan udnytte deres hånd- og armkræfter, når de sidder fremadlænet. Men de har også brug for at sidde meget præcist med kropsstøtte og andre tilpasninger i deres kørestol. Dilemmaet løses ved at sørge for, at eleven kan sidde helt tilbage mod ryglænet i den mest optimale siddestilling for at undgå rygskævhed og dårlige siddevaner, og at bordet er tilpasset, så eleven kan komme tæt på bordet og har mulighed for skråstilling af bordpladen.

IT-hjælpemidler

Mange elever med muskelsvind får problemer med at kunne skrive i hånden i samme tempo som deres klassekammerater. Brug af blyant stiller store krav til balance og placering af kroppen. Langsommere skrivehastighed medfører, at der ikke er sammenhæng mellem viden/kunnen og den praktiske skrivehastighed.
Det er vigtigt, at eleven med muskelvind får mulighed for at vise, hvad han/hun reelt kan og ikke ”dumper” i fx diktat, fordi han/hun ikke kan nå at skrive ordene. Problemet ses også, når der stilles stigende krav til opgavelængde.
IT-hjælpemidler skal tænkes ind tidligt i skoleforløbet. De fleste elever med muskelsvind vil gerne være lige som deres kammerater – dvs. bruge blyant, når de gør og computer/tablet, når klassen i øvrigt gør det. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan IT-hjælpemidlet introduceres, og at der støttes op om brugen af det.
Ved valg af udstyr skal man se på hvordan eleven bruger sine hænder og fingre. Kan eleven med muskelsvind eksempelvis trykke ned på et almindeligt tastatur, rammer eleven flere bogstaver på tablettens skærmtastatur? Det er overvejelser som disse, der skal ligge til grund for, om der skal arbejdes med tastatur eller touchpad / tablet. Skærmen skal være placeret således, at eleven kan opretholde en hensigtsmæssig siddestilling for at undgå yderlig udtrætning og over tid evt. rygskævhed. Det er bl.a. her, det kan være vigtigt med den skråt indstillelige bordplade, som beskrevet under ”Skolebord”.
For at opnå den nødvendige skrivehastighed og følge et normalt skrivetempo, er det ofte nødvendigt at eleven introduceres til at bruge særlige programmer. Ofte kan eleven udnytte de samme funktioner, som findes i de programmer, som er kendt til elever med forskellige former for ordblidhed. Det handler om programmer med ordforslagsfunktion, stavekontrol, evt. oplæsningsfunktion, og hvor der kan skrives i indscannet materiale, således at elever med muskelsvind, som ikke kan benytte blyant, kan skrive direkte enten i indscannet materiale eller digitale opgavehefter.

Indscannet materiale kan bl.a. findes på EMU Danmarks Læringsportal