Praktisk og pædagogisk hjælp i skolen

Når en elev for første gang skal have hjælper i skolen – enten praktisk eller pædagogisk hjælp – er der mange overvejelser, der skal gøres både for skole, klasselærer, elev og forældre.

Vi har samlet vores viden og erfaringer på området, suppleret med lovtekst, andres erfaringer m.m. Vi har valgt at lægge materialet frem, så alle, der har brug for rådgivning eller inspiration, kan få adgang til informationerne.

Definition af hjælpen

Der bruges mange forskellige udtryk for den hjælp, en elev med et handicap har brug for i skolen: praktisk hjælp, personlig hjælp, personlig assistance, faglig støtte, pædagogisk hjælp osv. Vi vil på denne side bruge benævnelsen “hjælper”.

Uanset hvad man kalder hjælpen, skal man fra starten sikre sig, at elev, lærer, forældre og skoleledelse er bevidste om, hvilke funktioner hjælperen skal have. Med andre ord giver det det bedste resultat, hvis man på forhånd har defineret, hvilken hjælp eleven har brug for, og hvordan den skal gives. Det er vigtigt at have afklaret forventninger til hjælperens opgaver, rolle og ansvarsområder. Det er ligeledes vigtigt, at skolen gør sig klart hvordan lærerne og hjælperen løbende kan vidensdele og erfaringsudveksle, og hvordan deres samarbejde løbende kan evalueres.

Det er vigtigt at skolen og hjælperen løbende har fokus på udvikling af hjælperens rolle i forhold til elevens normaludvikling og behov for medbestemmelse.

Behov for hjælp

En elev med muskelsvind er først og fremmest en elev. Derfor er det en god regel at tænke på det almindelige først og have de samme forventninger om indlæring hos ham/hende som hos hans/hendes klassekammerater. Først derefter kan man tænke på, hvilke særlige behov eleven med muskelsvind har.

Når en hjælper skal ansættes, er det meget vigtigt, at elevens overvejelser vedrørende hjælperens rolle indgår i skolens prioritering i forhold til beskrivelse af hjælperens opgaver og ansvarsområder. Hvis samarbejdet mellem elev og hjælper skal fungere, skal “kemien” mellem dem være god, og der skal være en gensidig respekt og forståelse. Der findes flere eksempler på, at et dårligt forhold mellem elev og hjælper giver eleven en negativ opfattelse af hele skolegangen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det sjældent er den samme type hjælp, en elev har brug for i hele skoleforløbet. Derfor kan det ofte være godt at skifte hjælper undervejs i skolegangen.

En anden vigtig overvejelse er, at eleven med muskelsvind ikke skal have mere hjælp end nødvendigt. Det er f.eks. ikke sikkert, at eleven har brug for hjælp i alle timer i skolen. Kort sagt bør eleven have den hjælp, han/hun har brug for og ikke mere.

Nedenstående liste er eksempler på områder, som elever med muskelsvind ofte har brug for hjælp til. Den konkrete hjælp skal altid vurderes ud fra den enkelte elev og hans/hendes funktionsniveau. Derfor er listen tænkt som en vejledning eller huskeliste og ikke en oversigt, der gælder alle elever med muskelsvind.

Praktiske opgaver, som typisk kræver hjælp:

  • At få overtøj/tøj af og på
  • At komme op efter fald
  • At hente og samle ting op
  • At placere/arrangere IT-hjælpemidler, PC/tablets
  • At åbne døre
  • At komme på toilettet
  • At bære skoletasken
  • At deltage i idrætstimer, inkl. omklædning og bad
  • At gå på trapper
  • At gå på ujævnt terræn
  • At slå op i bøger, viske ud, deltage i praktisk betonede fag m.m.
  • At deltage i skoleudflugter, lejrskoler m.v.
  • At blive rettet op i kørestolen
  • At få hjælp til at klø sig
  • At flytte benene, hvis noget generer
  • At få hjælp til at hoste

Ovenstående liste er primært hjælperens ansvar at sørge for, mens de følgende pædagogiske/sociale opgaver sker på lærerens foranledning og dermed er lærerens ansvar:

Pædagogiske/sociale opgaver, som kræver hjælp eksempelvis når eleven:

  • Har læseproblemer
  • Har kontaktbesvær
  • Har svært ved at tage initiativ til kontakt eller leg med kammerater
  • Har brug for at få opgaver gentaget og evt. forklaret
  • Har svært ved at indgå i en social sammenhæng

Eller konkrete opgaver som:

  • At indskanne bøger
  • At fotokopiere
  • At hjælpe eleven med brug af computer
  • At undersøge tilgængeligheden m.m. ved kommende udflugtsmål for klassen

I nogle tilfælde kan det være en fordel for eleven med muskelsvind og familien, at eleven har den samme hjælper i hjemmet som i skolen. Det betyder dog, at hjælperens timer skal bevilges ud fra to forskellige paragraffer og afgøres af to forskellige instanser: hjælpen i skolen afgøres af skolens leder efter Folkeskoleloven, mens hjælpen i hjemmet bevilges af socialforvaltningen efter Lov om Social Service.

Mere information

Se punktet Hjælper i skole/hjem.

Roller og forventninger

Det er vigtigt fra starten at få afklaret både forventninger til hjælperen og hjælperens rolle. Det vil gavne samarbejdet mellem alle parter: elev, hjælper, lærer, skole og forældre. Det er ligeledes vigtigt med jævne mellemrum, for eksempel én gang om året, at evaluere hjælperens rolle og justere, hvis der er behov for det.

Den primære opgave for hjælperen i skolen er at støtte eleven på en måde, så han/hun på linje med de øvrige klassekammerater kan være med i de udfordringer og krav, der stilles i skoletiden. Det er lærerens ansvar at stå for undervisningen, mens hjælperen bidrager til, at eleven kan deltage både fagligt og socialt i klassens aktiviteter. Det kan enten være, at eleven deltager på lige fod med de øvrige elever, hvor det er muligt, eller at eleven får opgaver, der efter aftale med læreren er tilpasset elevens fysiske og indlæringsmæssige muligheder.

Hjælperen skal som udgangspunkt evne at være “fluen på væggen”. Det betyder, at hjælperen ikke må forstyrre det almindelige lærer-/elevforhold. Hjælperen skal ikke overtage initiativet eller træde til, før eleven selv er opmærksom på sine behov. Dette er vigtigt, da eleven ellers kan miste fokus i undervisningen. Eleven kan få følelsen af at være hjælpeløs og afhængig af andre, og at han/hun lige så godt kan overlade initiativ og gøremål til andre, uanset om han/hun selv kan klare det.

Da eleven på grund af sin funktionsnedsættelse ofte vil have eller få brug for hjælpere i sin dagligdag, er det vigtigt, at eleven fra starten lærer at tackle hjælper-situationen på en konstruktiv og god måde. Det vil bl.a. sige, at eleven skal blive bevidst om sin egen formåen, sit behov for hjælp og lige så vigtigt forstår at formidle sine behov på en hensigtsmæssig måde. Denne “oplæring” starter ofte i skoleforløbet, da den praktiske hjælp i skolen ofte er den første hjælper, eleven har.

I de tilfælde, hvor hjælperen også fungerer som hjælper for eleven i hjemmet, er det vigtigt, at hjælperen ikke er bindeled eller talerør mellem skole og hjem. Kommunikation mellem skole og forældre skal enten gå via eleven eller direkte mellem forældre og skole på samme måde, som det gælder for de øvrige elever.

Når hjælperen både fungerer i hjemmet og i skolen, skal han/hun desuden være opmærksom på reglerne for tavshedspligt. Det vil sige, at hjælperen ikke må videregive oplysninger, oplevelser m.m. fra hjemmet til skolen. Det er i stedet op til eleven og/eller forældrene at sørge for formidling af relevante informationer til skolen. Den samme tavshedspligt gælder omvendt. Skolen må ikke bruge hjælperen til at formidle informationer videre til forældrene.

Gode råd til hjælperen

  • Hjælp ikke mere end højst nødvendigt
  • Overtag ikke funktioner, eleven selv kan
  • Vent med at hjælpe eleven, til han/hun selv har givet udtryk for sit behov for hjælp
  • Husk, at det er læreren, der har ansvaret for undervisningen – også undervisningen af eleven med muskelsvind
  • Opfat eleven som din “arbejdsleder”
  • Løs ikke elevens konflikter for ham/hende, men lad eleven selv lære at løse sine konflikter på lige fod med sine klassekammerater.

Overvejelser før ansættelse

Har eleven også brug for hjælp i frikvartererne?
Hvornår kan hjælperen holde pause?

Skal hjælperen påtage sig ansvaret og sørge for, at eleven altid har overtøj på udendørs for at undgå afkøling (og risiko for at blive syg)?

Skal hjælperen tage initiativ til elevens kontakt til læreren eller klassekammerater?

Skal hjælperen formidle undervisningen videre til eleven, eller er det lærerens opgave?

Hvor skal hjælperen opholde sig i forhold til eleven, når eleven er i klassen? Lige ved siden, i samme rum eller i et andet rum på skolen?

Hvor skal hjælperen befinde sig, når eleven bevæger sig rundt på skolen: foran, bagved eller ved siden af for at være til stede, men ikke tage fokus fra eleven?

Hvor mange timer har eleven brug for hjælp og i hvilke timer/fag/situationer?

Skal hjælperen have kørekort?

Skal hjælperen deltage på lejrture og dags-udflugter fra skolen?

Hvem vikarierer, når hjælperen er syg?

Må hjælperen være hjemme hos eleven, når eleven er syg?

Vil det være en fordel, hvis eleven har samme hjælper i skolen og hjemme?

Skal der planlægges evalueringsmøder?

Kan hjælperen tilbydes supervision?

Er der behov for, at hjælperen tilbydes et kursus i løfteteknik?

Hjælpertyper

Der er stor forskel på, hvordan hjælpere udfører deres hjælp i forhold til eleven. I en svensk undersøgelse* af hjælpere i skolen inddeles hjælpere i skolen i tre typer:

  • “Stand-in” hjælper (dvs. overtager elevens rolle, når han/hun ikke gør noget/handler)
  • “Hjælpelærer” (dvs. hjælper læreren/overtager evt. formidling/forklaring til eleven)
  • “Back-up” hjælper (dvs. bakker op eller støtter kun eleven, når han/hun beder om det)

Følgende er en uddybning af de tre hjælpertyper

“Stand-in hjælperen”:

  • sidder ved siden af eleven
  • tager ofte initiativ til at hjælpe eleven
  • fungerer i klassen/timen.

Hjælperens ansvar er at hjælpe eleven med at klare arbejdstempoet i klassen.

“Hjælpelæreren”:

  • sidder i samme rum, men lidt væk fra eleven
  • yder hjælpen efter elevens eller eget initiativ
  • fungerer i alle aktiviteter igennem skoledagen.

Hjælperen hjælper læreren med at organisere alt, hvad der specielt drejer sig om eleven med funktionsnedsættelse.

“Back-up hjælperen”:

  • sidder uden for gruppen af elever eller i et andet rum
  • yder hjælp efter elevens eller lærerens initiativ
  • fungerer i alle aktiviteter igennem skoledagen.

Hjælperens ansvar er at yde praktisk assistance.

Der vil altid være overlap mellem de tre forskellige hjælper typer, men inddelingen er meget beskrivende også efter danske forhold, og der er fordele og ulemper ved hver type.

Fordele og ulemper ved de tre hjælpertyper

Fordele ved “Stand-in hjælperen”:

  • Hjælpen kan ydes øjeblikkeligt
  • Hjælperen kan “skubbe på” eleven, hvis det er nødvendigt
  • Læreren behøver ikke have særligt fokus på eleven med funktionsnedsættelse. Det klarer hjælperen
  • Hjælperen er hele tiden til disposition.

Ulemper ved “stand-in hjælperen”:

  • Initiativ til at bede om hjælp tages fra eleven
  • Hjælperen er ofte mellem eleven og de andre elever og mellem eleven og læreren både fysisk og mentalt
  • Eleven bliver ikke øvet i at tage initiativ
  • Hjælperen hjælper med ting, som eleven godt selv kan
  • Hjælperen er deltagende i alle timer og må derfor holde pause i frikvartererne, hvor eleven også kan have brug for hjælp
  • Eleven kan føle sig mere handicappet, fordi hjælperen ved sin konstante tilstedeværelse signalerer et større behov for hjælp, end der er brug for
  • Eleven kan føle sig ansvarlig for at holde hjælperen beskæftiget.

Fordele ved “hjælpelæreren”:

  • Eleven får selv chancen for at give udtryk for sit behov for hjælp
  • Læreren slipper for det ekstra arbejde med planlægning og organisering af undervisningen i forhold til eleven med muskelsvind
  • Hjælperen er hele tiden til disposition.

Ulemper ved “hjælpelæreren”:

  • Hjælperen får let en meget dominerende rolle
  • Risiko for at hjælperen overtager lærerens funktion
  • Hjælperen kan ofte komme mellem eleven og læreren.

Fordele ved “back-up hjælperen”:

  • Eleven får så høj grad af selvstændighed som muligt
  • Hjælperen hjælper kun, når eleven giver udtryk for et behov for hjælp
  • Læreren fristes ikke til at undervise eleven via hjælperen
  • Eleven lærer at bede om hjælp og tage initiativ
  • Eleven får mulighed for at være som de andre i klassen
  • Elevens sociale relationer skabes på elevens eget initiativ – ikke på hjælperens.

Ulemper ved “back-up hjælperen”:

  • Hjælpen kan ikke ydes øjeblikkeligt. Det kan betyde, at eleven kommer bagefter de andre elevers tempo
  • Elever, der har svært ved at registrere deres behov for hjælp og bede om hjælpen, får ikke tilstrækkelig hjælp.

Erfaringer i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind viser, at hjælperens rolle ofte opstår i et mere eller mindre tilfældigt samspil mellem hjælperens personlighed og den enkelte læreres holdninger. Det er derfor vigtigt, at skolen er bevidst om betydningen af hjælperens rolle/hjælpertype i forhold til eleven med muskelsvinds behov og dennes udvikling.

Den bedste rolle for hjælperen er som udgangspunkt ofte at være så meget back-up hjælper som muligt. Derved får eleven det bedste udgangspunkt for at lære at klare så mange funktioner som muligt selv

*”Participation in School: School Assistants Creating Opportunities and Obstacles for pupils With Disabilities”. Af Helena Hemmingsson, Lena Borell og Anders Gustavsson. Occupation, Participation and Health, summer 2003, volume 23, number 3.

Ansættelsesforhold

Ansættelsesforhold for hjælpere i folkeskolen:

Beslutningen om at ansætte en hjælper træffes af skolens leder efter indstilling fra kommunens Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, der vurderer behovet og indstiller typen af hjælp, antal hjælpertimer m.m.. Formelt er det skolens leder, der ansætter og afskediger, men i praksis sker ansættelsen dog ofte i nært samarbejde med læreren for den pågældende elev, forældre samt eleven.

Hjælperen er ansat under en kommunal overenskomst, som bestemmer de nærmere ansættelsesvilkår (ferie, løn, sygdom m.v.)

Ansættelsesforhold for hjælpere på specialskoler:

Ansættelsesvilkårene for hjælpere ansat på specialskoler varierer meget fra skole til skole. På nogle specialskoler er hjælperen tilknyttet klassen i form af en pædagog, SOSU-hjælper eller uuddannet person. På andre skoler vælger man at afsætte ekstra lærertimer, evt. kombineret med en person, der er tilknyttet skolens behandlingsenhed, og som kan assistere, når eleven f.eks. skal på toilettet.

Som oftest er det skolens ledelse og lærergruppe, der hvert år vurderer og sammensætter grupper af elever, der passer sammen i forhold til indlæring og behov for praktisk hjælp. Hvis der er behov for hjælp til områder, der ikke vedrører undervisningen (f.eks. hjælp til vejrtrækning), søges hjemkommunen om dækning af løn til denne del af hjælpen.

Funktionsbeskrivelse

En funktionsbeskrivelse til en hjælper for en elev i skolen bør formuleres i et samarbejde mellem elev, forældre og skole og bør som minimum indeholde følgende punkter:

  • Antal timer pr. uge
  • Mødetider
  • Mødested
  • Arbejdsopgaver / funktioner:
  • – i skoletiden
  • – i fritiden
  • – ved særlige lejligheder: lejrture, udflugter, arrangementer med skolen
  • Pauser
  • Deltagelse i møder/supervision
  • Krav om kørekort
  • Kommandoveje – hvem refererer hjælperen til?

Funktionsbeskrivelser

I det følgende afsnit er nævnt eksempler på funktionsbeskrivelser.

Hjælpere i specialklasse
Retningslinjer for personlige hjælpere i specialklasserne ved Vester Mariendals Skole:
Rollen som personlig hjælper for vore elever er en vanskelig balanceakt. Det er derfor også skolens opgave at medvirke til, at hjælperen får nogle ordentlige arbejdsvilkår. Nedenstående skal derfor ses som en hjælp til såvel den implicerede hjælper som skolens personale.
Inden den personlige hjælper starter på skolen holdes et forventningsafklaringsmøde med skolens leder samt personale fra den implicerede klasse.
Hjælperens rolle er at være ”elevens hænder” og medvirke ved elevens deltagelse i undervisningen. Det kan eksempelvis være nødvendigt at skrive for eleven i nogle situationer.
Hjælperen skal være ”en flue på væggen”. Altså: Hjælperen skal holde sig i baggrunden i de situationer, hvor eleven er selvhjulpen/arbejder selvstændigt. Kommunikationen i klassen foregår gennem eleven og ikke gennem hjælperen.
Lærerne har ansvaret for undervisningen i klassen.
Hjælperens arbejdsgiver er eleven.
Al kontakt til hjemmet skal gå gennem kontaktbog eller eleven – ikke hjælperen.
I det omfang det er muligt kan hjælperen holde pause på skolens personaleværelse eller på gangen uden for klasselokalet.
Som det er gældende for hele personalet, er det vigtigt, at der ikke foregår aktiviteter, som kan virke forstyrrende på vores mange letafledelige elever. Eksempler kunne være surfen på nettet og private voksensamtaler. Vi skønner derimod ikke, at læsning af en medbragt bog vil kunne virke forstyrrende på klassens arbejde.
Hjælperen har tavshedspligt.
September 2007
Vester Mariendals Skole, Aalborg

Funktionsbeskrivelse for hjælper til elev i 2. klasse på navngiven skole 
Hjælperens opgaver omkring den pågældende elev.
At udføre handleplaner, f.eks. i samarbejde med RehabiliteringsCenter for Muskelsvind og elevens forældre. Disse handleplaner bliver løbende opdateret og justeret i samarbejde med førnævnte.
Sørge for at der er de hjælpemidler, der skal til, og at de er velfungerende. (F.eks. luft i hjulene på manuel kørestol samt to specialstole.)
Hver dag skal hjælperen sørge for:
Udstrækning (følge anvisninger fra fysioterapeut / forældre)
Skubbe eleven i sin manuelle kørestol på diverse gåture
Hjælpe eleven med at opbevare nøglen til sin minicrosser
Hjælpe eleven til forskellige aktiviteter, så han, så vidt det er muligt, er på lige fod med de andre elever. Dvs. tilpasse aktiviteterne, så eleven ikke lider nederlag.
En gang ugentligt skal hjælperen sørge for: Hjælpe eleven med at klæde om til idræt
Hjælpe eleven til og fra svømmehallen, samt hjælpe ham med omklædningen, når fritidshjemmet i vinterperioden og i andre tilfælde er på svømmetur.
Oplade elevens to specialstole – den ene stol står i klasseværelset, den anden på fritidshjemmet.

Øvrige opgaver for hjælperen:
Efter aftale med forældrene skal eleven hjælpes til børnefødselsdage.

Eksempel på guide for hjælper til en elev i almindelig folkeskole
Velkommen som handicaphjælper i 3. klasse på XX skole
Vi glæder os til samarbejdet og håber, du vil falde godt til. Vi ved af erfaring, at hjælperjobbet er meget alsidigt og krævende, da du på den ene side skal være en flue på væggen og på den anden skal være koncentreret om din opgave, nemlig at hjælpe, støtte, bakke op om og motivere eleven med sit skolearbejde uden at forstyrre og stå i vejen for resten af klassen. Derfor har vi lavet denne hjælpeguide. Du er velkommen til at komme med tilføjelser og spørgsmål, hvis du mangler information. Spørg hellere en gang for meget end én for lidt.
Timerne: De fleste timer begynder med en gennemgang af stof. Her skal du overveje, om eleven kan deltage på lige fod, eller om opgaven skal ”oversættes”. Dette er kun nødvendigt i temauger/-dage, gymnastik, musik sløjd, håndarbejde og billedkunst. Hvis du mener, at eleven ikke bliver udfordret nok, er du velkommen til at komme med forslag. Eller hvis du synes, der bliver taget unødvendige hensyn, vil vi meget gerne vide det. Vi har brug for vores pauser til at gøre klar til de næste timer eller udveksle med kollegaer, derfor vil det være bedst, om du kunne komme med dine betragtninger til enkelte af vores teammøder.
Eleverne skal i timerne sidde på deres pladser under gennemgangen og lytte aktivt. Det vil lette den samlede klasses koncentration, hvis hjælperne bliver på deres pladser. Det forstyrrer gennemgangen, at døren går op og i, og at nogen går frem og tilbage i lokalet. Hvis eleven har brug for en pause, før de andre elever får frikvarter, kan han gøre det uden at snakke med de andre elever.
Hvis du har brug for at tale med andre end eleven, kan du gøre det i mødelokalet eller på lærerværelset. Ikke i klassen. Eller i andres påhør! Dette gælder også, når eleverne arbejder i grupper eller selvstændigt.
Kristendomstimerne: Hjælperne går ud af klassen, når vi begynder med kristendomssamtalen.
Ture og ekskursioner: Bed familien om årsplanen, så du kan se, om der er planlagte ture, du skal tage med i din planlægning.
Hvis vi skal tage særlige hensyn, skal vi have tilbagemelding i så god tid, at vi kan nå at organisere hensynene. Vi forventer, at hjælperne i samråd med familien tager stilling til, om forholdene er handicapvenlige nok.
Kaffe: De lærere, der drikker kaffe, er med i en kaffeklub. Hvis du vil være medlem af den, kan du henvende dig til NN. Så kan du drikke al den kaffe, du har lyst til. Den nærmeste kaffemaskine er på lærerværelset. Du kan drikke kaffe i frikvartererne. På det grå lærerværelse er der en maskine med kaffe og chokolade. Te kan du bare tage. Det skiftes vi til at købe.
Rygning: Er ikke tilladt.
Parfume: Af hensyn til duftallergikere og duftsarte anvender vi ikke parfume og kun deodorant med svag eller ingen duft.
PC: Hvis der er bøvl med PC´en, skal du henvende dig til NN i lokalet ved siden af biblioteket eller sende en mail.
Pedellerne: Hvis døren knirker, ledningerne skal forlænges, bordet skal indstilles, eller du har brug for anden håndværksmæssig hjælp, kontaktes pedellerne.
Mobiltelefon: Kan benyttes diskret i frikvartererne og aldrig sammen med eleverne. Den skal være ude af syne i timerne. Dette gælder også for SMS-beskeder og fotografering af elever og lærere i timerne!
Samvær med eleverne: Du er voksen, de er store børn. I er ikke kammerater, og de skal ikke indvies i voksenlivets fester m.m. af dig. Du er ikke deres fortrolige. Hvis et barn forsøger at betro dig noget stop dem venligt, men bestemt og bed dem sige det til mig. Det er mit ansvar at gøre noget ved det, hvis eleverne ikke trives. Hvis de får luft hos dig, er jeg sat uden for indflydelse.
På NN skole taler vi med hinanden på en imødekommende, venlig og værdig måde. Hvis vi bliver vrede eller irriteret på eleven, siger vi det. Så eleven forstår, at vores grænse er nået. Vi laver ikke grin med eleverne.
Mobning: Hvis du overværer episoder blandt børnene, der er uacceptable, og du ikke selv kan gøre dem opmærksom på dette, henvend dig til gårdvagten eller orienter læreren. Hvis du overværer andre episoder, du ved, eleverne ikke må, og du ikke kan gøre noget, må du gå væk fra børnenes synsfelt.
Børnene forstår ikke, at de kan gøre noget, de ikke må, når en voksen overværer det uden at gribe ind. Dette gælder også manglende oprydning.
Tavshedspligt: Du er til enhver tid underlagt den samme tavshedspligt som alle andre, der arbejder med mennesker.
Lederen: Hvis du har brug for at drøfte noget med vores leder, kan du kontakte NN, som træffes på tlf. XX XX XX XX.
Med håb om et godt samarbejde