Praktisk hjælp og specialpædagogisk støtte

Sidst revideret: juli 2019

Når en elev for første gang skal have hjælper i skolen – enten praktisk eller pædagogisk hjælp – er der mange overvejelser, der skal gøres både for skole, klasselærer, elev og forældre.

Definition af hjælpen

Der bruges mange forskellige udtryk for den hjælp, en elev med nedsat funktionsevne har brug for i skolen: praktisk hjælp, personlig hjælp, personlig assistance, faglig støtte, pædagogisk hjælp osv. Vi vil på denne side bruge benævnelsen “hjælper”.

Uanset hvad man kalder hjælpen, skal man fra starten sikre sig, at elev, lærer, forældre og skoleledelse er bevidste om, hvilke funktioner hjælperen skal have. Med andre ord giver det det bedste resultat, hvis man på forhånd har defineret, hvilken hjælp eleven har brug for, og hvordan den skal gives. Det er vigtigt at have afklaret forventninger til hjælperens opgaver, rolle og ansvarsområder. Det er ligeledes vigtigt, at skolen gør sig klart, hvordan lærerne og hjælperen løbende kan vidensdele og erfaringsudveksle, og hvordan deres samarbejde løbende kan evalueres.

Det er vigtigt at skolen og hjælperen løbende har fokus på udvikling af hjælperens rolle i forhold til elevens normaludvikling og behov for medbestemmelse.

Behov for hjælp

En elev med en muskelsvindediagnose er først og fremmest en elev. Derfor er det en god regel at tænke på det almindelige først og have de samme forventninger om indlæring hos ham/hende som hos hans/hendes klassekammerater. Først derefter kan man tænke på, hvilke særlige behov eleven med muskelsvind har.

Når en hjælper skal ansættes, er det meget vigtigt, at elevens overvejelser vedrørende hjælperens rolle indgår i skolens prioritering i forhold til beskrivelse af hjælperens opgaver og ansvarsområder. Hvis samarbejdet mellem elev og hjælper skal fungere, skal “kemien” mellem dem være god, og der skal være en gensidig respekt og forståelse. Der findes flere eksempler på, at et dårligt forhold mellem elev og hjælper giver eleven en negativ opfattelse af hele skolegangen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det sjældent er den samme type hjælp, en elev har brug for i hele skoleforløbet. Derfor kan det ofte være godt at skifte hjælper undervejs i skolegangen.

En anden vigtig overvejelse er, at eleven med muskelsvind ikke skal have mere hjælp end nødvendigt. Det er fx ikke sikkert, at eleven har brug for hjælp i alle timer i skolen. Kort sagt bør eleven have den hjælp, han/hun har brug for og ikke mere.

Nedenstående liste er eksempler på områder, som elever med muskelsvind ofte har brug for hjælp til. Den konkrete hjælp skal altid vurderes ud fra den enkelte elev og hans/hendes funktionsniveau. Derfor er listen tænkt som en vejledning eller huskeliste og ikke en oversigt, der gælder alle elever med muskelsvind.

Praktiske opgaver, som typisk kræver hjælp:

  • At få overtøj/tøj af og på
  • At komme op efter fald
  • At hente og samle ting op
  • At placere/arrangere IT-hjælpemidler, PC/tablets
  • At åbne døre
  • At komme på toilettet
  • At bære skoletasken
  • At deltage i idrætstimer, inkl. omklædning og bad
  • At gå på trapper
  • At gå på ujævnt terræn
  • At slå op i bøger, viske ud, deltage i praktisk betonede fag m.m.
  • At deltage i skoleudflugter, lejrskoler m.v.
  • At blive rettet op i kørestolen
  • At få hjælp til at klø sig
  • At flytte benene, hvis noget generer
  • At få hjælp til at hoste

Ovenstående liste er primært hjælperens ansvar at sørge for, mens de følgende pædagogiske/sociale opgaver sker på lærerens foranledning og dermed er lærerens ansvar:

Pædagogiske/sociale opgaver, som kræver hjælp eksempelvis når eleven:

  • Har læseproblemer
  • Har kontaktbesvær
  • Har svært ved at tage initiativ til kontakt eller leg med kammerater
  • Har brug for at få opgaver gentaget og evt. forklaret
  • Har svært ved at indgå i en social sammenhæng

Eller konkrete opgaver som:

  • At indskanne materiale
  • At fotokopiere
  • At hjælpe eleven med brug af computer
  • At undersøge tilgængeligheden m.m. ved kommende udflugtsmål for klassen

Indlæringsmæssige vanskeligheder

De fleste diagnosegrupper inden for muskelsvindsområdet er som udgangspunkt sygdomme, som alene medfører en nedsat fysisk funktionsevne. Der er dog enkelte diagnoser, hvor det er kendt, at der kan være en sammenhæng mellem diagnosen og barnets indlæringsevne. Dette kan ses hos drenge med Duchennes muskeldystrofi (DMD) og børn med Dystrofia myotonica (DM1 ) samt ved visse andre diagnoser.
I  Skandinavisk konsensusprogram for DMD og Nordisk konsensusprogram DM1  anbefales det, at alle elever med disse diagnoser gennemgår en neuropsykologisk test i forbindelse med skolestart. Der kan være behov for at benytte gængse neuropædagogiske undervisningsmetoder, hvis barnet har indlæringsvanskeligheder.

Læs mere om Indlæringsvanskeligheder hos drenge med DMD.

Roller og forventninger

Det er vigtigt fra starten at få afklaret både forventninger til hjælperen og hjælperens rolle. Det vil gavne samarbejdet mellem alle parter: elev, hjælper, lærer, skole og forældre. Det er ligeledes vigtigt med jævne mellemrum, for eksempel én gang om året, at evaluere hjælperens rolle og justere, hvis der er behov for det.

Den primære opgave for hjælperen i skolen er at støtte eleven på en måde, så han/hun på linje med de øvrige klassekammerater kan være med i de udfordringer og krav, der stilles i skoletiden. Det er lærerens ansvar at stå for undervisningen, mens hjælperen bidrager til, at eleven kan deltage både fagligt og socialt i klassens aktiviteter. Det kan enten være, at eleven deltager på lige fod med de øvrige elever, hvor det er muligt, eller at eleven får opgaver, der efter aftale med læreren er tilpasset elevens fysiske og indlæringsmæssige muligheder.

Hjælperen skal som udgangspunkt evne at være “fluen på væggen”. Det betyder, at hjælperen ikke må forstyrre det almindelige lærer-/elevforhold. Hjælperen skal ikke overtage initiativet eller træde til, før eleven selv er opmærksom på sine behov. Dette er vigtigt, da eleven ellers kan miste fokus i undervisningen. Eleven kan få følelsen af at være hjælpeløs og afhængig af andre, og at han/hun lige så godt kan overlade initiativ og gøremål til andre, uanset om han/hun selv kan klare det.

Læs evt. mere om forskellige hjælpertyper i en svensk undersøgelse: Participation in School: School Assistants Creating Opportunities and Obstacles for Pupils with Disabilities.

Da eleven på grund af sin funktionsnedsættelse ofte vil have eller få brug for hjælpere i sin dagligdag, er det vigtigt, at eleven fra starten lærer at tackle hjælper-situationen på en konstruktiv og god måde. Det vil bl.a. sige, at eleven skal blive bevidst om sin egen formåen, sit behov for hjælp og – lige så vigtigt – forstår at formidle sine behov på en hensigtsmæssig måde. Denne “oplæring” starter ofte i skoleforløbet, da den praktiske hjælp i skolen ofte er den første hjælper, eleven har.

Overvejelser før ansættelse

Inden der ansættes en hjælper, er det vigtigt at gøre sig helt klart, hvilke funktioner hjælpere skal have. Følgende er en liste over forhold, der kan være relevante at overveje:

  • Hvor mange timer har eleven brug for hjælp og i hvilke timer/fag/situationer?
  • Har eleven brug for hjælp i frikvartererne?
  • Hvornår kan hjælperen holde pause?
  • Skal hjælperen påtage sig ansvaret og sørge for, at eleven altid har overtøj på udendørs for at undgå afkøling (og risiko for at blive syg)?
  • Skal hjælperen tage initiativ til elevens kontakt til læreren eller klassekammerater?
  • Skal hjælperen formidle undervisningen videre til eleven, eller er det lærerens opgave?
  • Hvor skal hjælperen opholde sig i forhold til eleven, når eleven er i klassen? Lige ved siden, i samme rum eller i et andet rum på skolen?
  • Hvor skal hjælperen befinde sig, når eleven bevæger sig rundt på skolen: foran, bagved eller ved siden af for at være til stede, men ikke tage fokus fra eleven?
  • Skal hjælperen have kørekort?
  • Skal hjælperen deltage på lejrture og dags-udflugter fra skolen?
  • Hvem vikarierer, når hjælperen er syg?
  • Må hjælperen være hjemme hos eleven, når eleven er syg?
  • Vil det være en fordel, hvis eleven har samme hjælper i skolen og hjemme?
  • Skal der planlægges evalueringsmøder?
  • Kan hjælperen tilbydes supervision?
  • Er der behov for, at hjælperen tilbydes et kursus i løfteteknik?

Gode råd til hjælperen

  • Hjælp ikke mere end højst nødvendigt
  • Overtag ikke funktioner, eleven selv kan
  • Vent med at hjælpe eleven, til han/hun selv har givet udtryk for sit behov for hjælp
  • Husk, at det er læreren, der har ansvaret for undervisningen – også undervisningen af eleven med muskelsvind
  • Opfat eleven som din “arbejdsleder”
  • Løs ikke elevens konflikter for ham/hende, men lad eleven selv lære at løse sine konflikter på lige fod med sine klassekammerater.

Bevilling af praktisk hjælp i skolen

Ansættelse af hjælpere i folkeskolen:

Mulighed for bevilling af personlig, praktisk og pædagogisk hjælp forbindelse med skolegang er beskrevet i Folkeskoleloven, i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og i Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

I lovgivningen skelnes der mellem, om der er behov for praktisk hjælp i mere eller mindre end 9 timer pr uge. Hjælp under 9 timer om ugen kan bevilliges direkte via skolelederen, og der kan ikke klages over afgørelsen. Hjælpen kan fx indeholde supplerende undervisning eller personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Har man behov for hjælp mere end 9 timer pr. uge, træder der nogle andre regler i kraft. Hjælpemulighederne er beskrevet i  Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Eleven og forældrene har her nogle særlige rettigheder. De har blandt andet mulighed for at klage over skolelederens afgørelse til Klagenævnet for Specialundervisning.

Specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse kan blandt andet omfatte rådgivning til forældre og lærere, særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, særlig tilrettelagt undervisning og træning eller tilrettelagte aktiviteter og personlig assistance. Læs mere i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

I bekendtgørelsen er der beskrivelse af, hvor og hvornår der kan iværksættes specialpædagogisk støtte. Det kan eksempelvis være, hvis elevens skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, eller hvis man mener, at eleven har særlige undervisningsbehov. Forældre eller elev kan bede om at få lavet en pædagogisk-psykologisk vurdering, men kan ikke selv indstille det. Omvendt – hvis forældrene modsætter sig en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan der kun laves en indstilling om det, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet.

Beslutningen om at ansætte en hjælper træffes af skolens leder efter indstilling fra kommunens Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, der vurderer behovet og indstiller typen af hjælp, antal hjælpertimer m.m. Formelt er det skolens leder, der ansætter og afskediger, men i praksis sker ansættelsen dog ofte i nært samarbejde med læreren for den pågældende elev, forældre samt eleven.

Hjælperen er ansat under en kommunal overenskomst, som bestemmer de nærmere ansættelsesvilkår (ferie, løn, sygdom m.v.)

Ansættelse af hjælpere på specialskoler:

Ansættelsesvilkårene for hjælpere ansat på specialskoler varierer meget fra skole til skole. På nogle specialskoler er hjælperen tilknyttet klassen i form af en pædagog, SOSU-hjælper eller uuddannet person. På andre skoler vælger man at afsætte ekstra lærertimer, evt. kombineret med en person, der er tilknyttet skolens behandlingsenhed, og som kan assistere, når eleven fx skal på toilettet.

Som oftest er det skolens ledelse og lærergruppe, der hvert år vurderer og sammensætter grupper af elever, der passer sammen i forhold til indlæring og behov for praktisk hjælp. Hvis der er behov for hjælp til områder, der ikke vedrører undervisningen (fx hjælp til vejrtrækning), søges hjemkommunen om dækning af løn til denne del af hjælpen.

Funktionsbeskrivelser

En funktionsbeskrivelse til en hjælper for en elev i skolen bør formuleres i et samarbejde mellem elev, forældre og skole og bør som minimum indeholde følgende punkter:

  • Antal timer pr. uge
  • Mødetider
  • Mødested
  • Arbejdsopgaver / funktioner
    • –  skoletiden
    •  – i fritiden
    •  – ved særlige lejligheder: lejrture, udflugter, arrangementer med skolen
  • Pauser
  • Deltagelse i møder/supervision
  • Krav om kørekort
  • Kommandoveje – hvem refererer hjælperen til?

Forskellige skole har videregivet deres beskrivelse af en hjælpers funktioner på deres skole. Læs mere her.

Hjælper skole/hjem

I nogle tilfælde kan det være en fordel for eleven med muskelsvind og familien, at eleven har den samme hjælper i hjemmet som i skolen. Det betyder dog, at hjælperens timer skal bevilges ud fra to forskellige paragraffer og afgøres af to forskellige instanser: hjælpen i skolen afgøres af skolens leder efter Folkeskoleloven, mens hjælpen i hjemmet bevilges af socialforvaltningen efter Lov om Social Service.

Når eleven/barnet har brug for en hjælper både i skolen og hjemme/i fritiden, kan det for mange være en fordel af praktiske årsager at have den samme person ansat i begge funktioner.

Fordele:

  • Hjælperen kan yde hjælp om morgenen i hjemmet, som aflastning for forældrene
  • Hjælperen kan følge eleven til skole
  • Efter skoletid vil det skabe større fleksibilitet, at hjælperen er den samme person, fx hvis eleven har lyst til at deltage i spontane aktiviteter
  • Hjælperen kan følge eleven, hvis klassen får tidligere fri en dag
  • Eleven skal i fritidsordning
  • Eleven skal deltage i fritidsaktiviteter
  • Stillingen som hjælper bliver mere attraktiv, når opgaverne både er hjemme og i skolen – større variation i jobindholdet. Inkluderer også nattevagter
  • Lettere at finde kvalificerede hjælpere
  • Større sammenhæng i hverdagen for eleven

Forudsætninger ved at have samme hjælper i skole/hjem:

  • Forældre og elev skal ubetinget have indflydelse på jobindhold og ansættelse, da hjælpere tilbringer timer både hjemme og på skolen
  • Elevens behov for hjælp er afgørende for, om hjælperen kan kombinere sit job i skolen og i hjemmet.

Vær opmærksom på:

  • At hjælperen ikke skal være bindeled mellem skole og hjem
  • At hjælperen ikke må bringe viden om familiære forhold hen i skolen eller skolemæssige forhold hjem til familien. Hjælperen er underlagt tavshedspligt.

En families beskrivelse af fælles hjælper i skolen og i hjemmet
En familie har beskrevet et eksempel på, hvordan en kombineret hjælper i skole og hjem fungerer i praksis. Eksemplet omhandler en dreng med muskelsvind, som går i 8. klasse. Ordningen har fungeret, siden han gik i 3. klasse. Læs mere her.

Bevilling af hjælper i skole/hjem
Timerne i skolen skal finansieres efter Folkeskoleloven. (Folkeskoleloven §§ 20-22)
Timerne i hjemmet kan bevilges efter forskellige paragraffer i Lov om Social Service. Afhængig af formål og karakter kan hjælpertimerne enten bevilges som dækning af merudgifter til børn, efter reglerne for ledsageordning for unge, efter bestemmelserne for hjemmehjælp eller efter reglerne for særlig støtte til børn og unge. Lov om social service (2018).

De meste brugte paragraffer er følgende:

 Hvilken paragraf  Hvilken hjælp
 § 41 (dækning af merudgifter til børn) Det kan være en merudgift ved forsørgelsen, når det er nødvendigt at ansætte hjælpere til barnet i fritiden. Hjælpen kan både være timebetaling af en privat antaget hjælper eller timeaflastning formidlet gennem en kommunal aflastningsordning. Aflastning af forældre kan tilbydes på flere måder eksempelvis som dagtilbud til barnet eller anbringelse af barnet på døgninstitution eller i plejefamilie, men aflastning kan også være ansættelse af hjælpere i hjemmet, hvor betalingen er finansieret af netop § 41.
§ 42 (tabt arbejdsfortjeneste)  I stedet for at yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en eller begge forældre kan kommunen yde hjælpen til familien som praktisk hjælp i hjemmet, så forældrene bliver frigjort fra de huslige og praktiske gøremål og kan koncentrere sig om barnet.
 § 44 (hjemmehjælp til børn)  Der skal tilbydes personlig hjælp og pleje samt hjælp til vedligeholdelsestræning for børn, når der er behov for det. Desuden er der mulighed for at få afløsning og aflastning. (Denne paragraf svarer til reglerne for hjemmehjælp for voksne § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2.)
 § 45 (ledsageordning)  Ledsagelse i op til 15 timer om måneden for unge mellem 12-18 år
 § 52 (særlig støtte til børn og unge)  Giver mulighed for mange forskellige former for foranstaltninger for børn, men brugen af den forudsætter som hovedregel en undersøgelse af barnets forhold (se § 50.)