Bevilling af praktisk hjælp og specialpædagogisk støtte

Sidst revideret: juni 2019

Mange elever med muskelsvind har behov for en hjælper i dele af, eller hele skoledagen. Ofte vil det dreje sig om en personlig hjælper til at give håndsrækninger/praktisk hjælp gennem skoledagen, men nogle elever med muskelsvind har også behov for særlige indsatser, der tager hensyn til deres indlæringsmæssige forudsætninger. Mange har ligeledes behov for hjælpemidler i skolen til fx at kunne skrive i et relevant tempo eller til at kunne benytte skolens toiletfaciliteter.
Mulighed for bevilling af personlig, praktisk og pædagogisk hjælp samt hjælpemidler i forbindelse med skolegang er beskrevet i Folkeskoleloven, i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og i Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

I lovgivningen skelnes der mellem, om der er behov for praktisk hjælp i mere eller mindre end 9 timer pr uge. Støtte under 9 timer om ugen kan bevilliges direkte via skolelederen, og der kan ikke klages over afgørelsen i Klagenævnet for Specialundervisning. Støtten kan fx indeholde supplerende undervisning eller personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Har man behov for støtte mere end 9 timer pr. uge, træder der nogle andre regler i kraft. Denne form for støtte er beskrevet i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelsen giver eleven og forældrene nogle særlige rettigheder. De har blandt andet mulighed for at klage over skolelederens afgørelse til Klagenævnet for Specialundervisning.

Specialpædagogisk bistand

Specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse kan omfatte følgende:
1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.
2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.
3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.
4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

Bevilling af specialpædagogisk bistand

Specialpædagogisk bistand kan gives på følgende måder:

1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning.
2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.
3) Elevens har et tilhørsforhold til en specialklasse, men modtager også undervisning i en almindelig klasse.

Hvor og hvordan påbegyndes iværksættelse af specialpædagogisk bistand

  • Hvis man mener, at en elev har særlige undervisningsbehov, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering.
  • Indstillingen gives af enten klasselæreren, den kommunale sundhedstjeneste eller skolens leder. Indstillingen gives altid gennem skolens leder.
  • Forældre eller eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering, men ikke selv indstille. Omvendt – hvis forældre modsætter sig en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan der kun afgives indstilling, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand.
  • Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, fx sagkyndige fra andre kommuner, eller konsulenter fra RehabiliteringsCenter For Muskelsvind.
  • Beslutningen om at iværksætte specialpædagogisk bistand træffes af skolens leder. Er forældrene ikke enige i beslutningen, kan der kun iværksættes specialpædagogisk bistand, hvis skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal desuden lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker til, hvordan den specialpædagogiske bistand skal tilrettelægges.
  • Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen.
  • Kommunalbestyrelsen kan også efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse henvise elever til specialklasser eller specialskoler i den anden kommune. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges.
  • Mindst én gang om året tager skolens leder stilling til, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene.

Hjælper i skole/hjem

Når eleven/barnet har brug for en hjælper både i skolen og hjemme/i fritiden, kan det for mange være en fordel af praktiske årsager at have den samme person ansat i begge funktioner.

Fordele:

  • Hjælperen kan yde hjælp om morgenen i hjemmet, som aflastning for forældrene
  • Hjælperen kan følge eleven til skole
  • Efter skoletid vil det skabe større fleksibilitet, at hjælperen er den samme person, fx hvis eleven har lyst til at deltage i spontane aktiviteter
  • Hjælperen kan følge eleven, hvis klassen får tidligere fri en dag
  • Eleven skal i fritidsordning
  • Eleven skal deltage i fritidsaktiviteter

Vær opmærksom på:

  • At hjælperen ikke skal være bindeled mellem skole og hjem
  • At hjælperen ikke må bringe viden om familiære forhold hen i skolen eller skolemæssige forhold hjem til familien.

 

En families beskrivelse af fælles hjælper i skolen og i hjemmet
Et eksempel på, hvordan en kombineret hjælper i skole og hjem fungerer i praksis. Eksemplet omhandler en dreng med muskelsvind som går i 8. klasse. Ordningen har fungeret, siden han gik i 3. klasse.
Skole og hjem samarbejder om at skrive en funktionsbeskrivelse til hjælperen. Hvilke opgaver skal løses i skolen – hvilke opgaver er der hjemme/i fritiden?
Ud fra funktionsbeskrivelsen udarbejder skolen et opslag om hjælperstillingen. I det konkrete tilfælde er det viceinspektøren, der tager sig af alt det praktiske i forhold til eleven med nedsat funktionsevne.
Ansøgningerne fra de potentielle hjælpere sendes til kommunen, hvorefter viceinspektøren udvælger kandidater til en samtale.
Til samtalen deltager såvel eleven som forældre og viceinspektør. Sønnen har det sidste ord i afgørelsen af, hvem der får jobbet.
I dette tilfælde er eleven bevilget 35 timers hjælp om ugen i skolen og 80 timers hjælp om ugen i hjemmet. Ved lejrture, ferie m.v. bevilger kommunen ekstra hjælpertimer.
Regningen for timerne fordeles mellem kultur- og fritidsforvaltningen (skolevæsenet) og familieafdelingen (socialforvaltningen).
Forældrene udarbejder arbejdsplan og underskriver timesedler. Kommunen styrer lønudbetalingen.

Fordele ved samme hjælper i skole/hjem

  • Stillingen som hjælper bliver mere attraktiv, når opgaverne både er hjemme og i skolen – større variation i jobindholdet. Inkluderer også nattevagter
  • Lettere at finde kvalificerede hjælpere
  • Større sammenhæng i hverdagen for eleven

Forudsætninger ved at have samme hjælper:

  • Forældre og elev skal ubetinget have indflydelse på jobindhold og ansættelse, da hjælpere tilbringer flere timer hjemme end på skolen
  • Elevens behov for hjælp er afgørende for, om hjælperen kan kombinere sit job i skolen og i hjemmet.

Bevilling af hjælper skole/hjem

Hvis en elev/et barn har brug for hjælper både i skolen og hjemme/i fritiden, kan det for mange være en fordel at have den samme person ansat i begge funktioner. Det betyder, at såvel kommunen/socialforvaltningen som skolen skal være indstillet på det – og at hjælpertimerne finansieres af to forskellige kasser i kommunen.
Timerne i skolen skal finansieres efter Folkeskoleloven. (Folkeskoleloven §§ 20-22)
Timerne i hjemmet kan bevilges efter forskellige paragraffer i Lov om Social Service. Afhængig af formål og karakter kan hjælpertimerne enten bevilges som dækning af merudgifter til børn, efter reglerne for ledsageordning for unge, efter bestemmelserne for hjemmehjælp eller efter reglerne for særlig støtte til børn og unge. Lov om social service (2018).

De meste brugte paragraffer er følgende:

 Hvilken paragraf  Hvilken hjælp
 § 41 (dækning af merudgifter til børn) Det kan være en merudgift ved forsørgelsen, når det er nødvendigt at ansætte hjælpere til barnet i fritiden. Hjælpen kan både være timebetaling af en privat antaget hjælper eller timeaflastning formidlet gennem en kommunal aflastningsordning. Aflastning af forældre kan tilbydes på flere måder eksempelvis som dagtilbud til barnet eller anbringelse af barnet på døgninstitution eller i plejefamilie, men aflastning kan også være ansættelse af hjælpere i hjemmet, hvor betalingen er finansieret af netop § 41.
§ 42 (tabt arbejdsfortjeneste)  I stedet for at yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en eller begge forældre kan kommunen yde hjælpen til familien som praktisk hjælp i hjemmet, så forældrene bliver frigjort fra de huslige og praktiske gøremål og kan koncentrere sig om barnet.
 § 44 (hjemmehjælp til børn)  Der skal tilbydes personlig hjælp og pleje samt hjælp til vedligeholdelsestræning for børn, når der er behov for det. Desuden er der mulighed for at få afløsning og aflastning. (Denne paragraf svarer til reglerne for hjemmehjælp for voksne § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2.)
 § 45 (ledsageordning)  Ledsagelse i op til 15 timer om måneden for unge mellem 12-18 år
 § 52 (særlig støtte til børn og unge)  Giver mulighed for mange forskellige former for foranstaltninger for børn, men brugen af den forudsætter som hovedregel en undersøgelse af barnets forhold (se § 50.)