Hjælper i skole/hjem

Når eleven/barnet har brug for en hjælper både i skolen og hjemme/i fritiden, kan det for mange være en fordel af praktiske årsager at have den samme person ansat i begge funktioner. Det betyder, at såvel kommunen/socialforvaltningen som skolen skal være indstillet på det, og at hjælpertimerne finansieres af to forskellige kasser i kommunen.
Fordele:

  • Hjælperen kan yde hjælp om morgenen i hjemmet, som aflastning for forældrene
  • Hjælperen kan følge eleven til skole
  • Efter skoletid vil det skabe større fleksibilitet, at hjælperen er den samme person fx hvis: eleven har lyst til at deltage i spontane aktiviteter
  • Klassen får tidligere fri en dag
  • Eleven skal i fritidsordning

Eleven skal deltage i fritidsaktiviteter

  • Vær opmærksom på:
  • At hjælperen ikke skal være bindeled mellem skole og hjem
  • At hjælperen ikke må bringe viden om familiære forhold hen i skolen eller skolemæssige forhold hjem til familien.

En families beskrivelse af fælles hjælper i skolen og i hjemmet
Et eksempel på, hvordan en kombineret hjælper i skole og hjem fungerer i praksis. Eksemplet omhandler en dreng med muskelsvind som går i 8. klasse. Ordningen har fungeret, siden han gik i 3. klasse.
Skole og hjem samarbejder om at skrive en funktionsbeskrivelse til hjælperen. Hvilke opgaver skal løses i skolen – hvilke opgaver er der hjemme / i fritiden?
Ud fra funktionsbeskrivelsen udarbejder skolen et opslag om hjælperstillingen. I det konkrete tilfælde er det viceinspektøren, der tager sig af alt det praktiske i forhold til eleven med handicap.
Ansøgningerne fra de potentielle hjælpere sendes til kommunen, hvorefter viceinspektøren udvælger kandidater til en samtale.
Til samtalen deltager såvel eleven som forældre og viceinspektør. Sønnen har det sidste ord i afgørelsen af, hvem der får jobbet.
I dette tilfælde er eleven bevilget 35 timers hjælp om ugen i skolen og 80 timers hjælp om ugen i hjemmet. Ved lejrture, ferie m.v. bevilger kommunen ekstra hjælpertimer.
Regningen for timerne fordeles mellem kultur- og fritidsforvaltningen (skolevæsenet) og familieafdelingen (socialforvaltningen).
Forældrene udarbejder arbejdsplan og underskriver timesedler. Kommunen styrer lønudbetalingen.

Fordele ved samme hjælper i skole/hjem

  • Stillingen som hjælper bliver mere attraktiv, når opgaverne både er hjemme og i skolen – større variation i jobindholdet. Inkluderer også nattevagter.
  • Lettere at finde kvalificerede hjælpere
  • Større sammenhæng i hverdagen for eleven

Forudsætninger ved at have samme hjælper:

  • Forældre og elev skal ubetinget have indflydelse på jobindhold og ansættelse, da hjælpere tilbringer flere timer hjemme end på skolen.
  • Elevens behov for hjælp er afgørende for, om hjælperen kan kombinere sit job i skolen og i hjemmet.

Lovgrundlag

Hvis en elev/et barn har brug for hjælper både i skolen og hjemme/i fritiden, kan det for mange være en fordel at have den samme person ansat i begge funktioner. Det betyder, at såvel kommunen/socialforvaltningen som skolen skal være indstillet på det – og at hjælpertimerne finansieres af to forskellige kasser i kommunen.
Timerne i skolen skal finansieres efter Folkeskoleloven. (Folkeskoleloven §§ 20-22)
Timerne i hjemmet kan bevilges efter forskellige paragraffer i Lov om Social Service. Afhængig af formål og karakter kan hjælpertimerne enten bevilges som dækning af merudgifter til børn, efter reglerne for ledsageordning for unge, efter bestemmelserne for hjemmehjælp eller efter reglerne for særlig støtte til børn og unge. Lov om social service” (2014).

De meste brugte paragraffer er følgende:

 Hvilken paragraf  Hvilken hjælp
 § 41 (dækning af merudgifter til børn) Det kan være en merudgift ved forsørgelsen, når det er nødvendigt at ansætte hjælpere til barnet i fritiden. Hjælpen kan både være timebetaling af en privat antaget hjælp eller timeaflastning formidlet gennem en kommunal aflastningsordning.Aflastning af forældre kan tilbydes på flere måder: bl.a. som dagtilbud til barnet eller anbringelse af barnet på døgninstitution, i plejefamilie m.m., men aflastning kan også være ansættelse af hjælpere i hjemmet, hvor betalingen er finansieret af netop § 41.
§ 42 (tabt arbejdsfortjeneste)  Ifølge vejledningen til Lov om Social Service (se link nedenfor) kan kommunen i stedet for at yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en eller begge forældre i stedet yde hjælpen til familien som praktisk hjælp i hjemmet, så forældrene bliver frigjort fra de huslige og praktiske gøremål og kan koncentrere sig om barnet.
 § 44 (hjemmehjælp til børn)  Der skal tilbydes personlig hjælp og pleje samt hjælp til vedligeholdelsestræning for børn, når der er behov for det. Desuden er der mulighed for at få afløsning og aflastning. (Denne paragraf svarer til reglerne for hjemmehjælp for voksne § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2.)
 § 45 (ledsageordning)  Ledsagelse i op til 15 timer om måneden for unge mellem 12-18 år
 § 52 (særlig støtte til børn og unge)  Giver mulighed for mange forskellige former for foranstaltninger for børn, men brugen af den forudsætter som hovedregel en undersøgelse af barnets forhold (se § 50.)