Personlig hjælp og ledsagelse til voksne

Sidst revideret: juli 2018

Der findes mange muligheder for at få personlig og praktisk hjælp via sociallovgivningen. Hjælpen ydes forskelligt alt efter behov.

Hjemmehjælp

(Servicelovens § 83)

Man kan søge hjemmehjælp til personlig og praktisk hjælp i den kommune, man bor. Det er kommunen, der vurderer, hvor meget og hvilken hjælp man kan få ud fra de kvalitetsstandarter, som kommunen har. Man vil ofte komme i kontakt med en kommunal visitator, som laver en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Man modtager hjemmehjælpen fra den kommunale hjemmepleje, eller man kan vælge en af de leverandører, som kommunen har godkendt.

Hvis man ønsker hjemmehjælp ved ferie eller ophold i Danmark, kan man henvende sig til sin hjemkommune for at søge om at få hjemmehjælp det sted, man planlægger at opholde sig. Hjemkommunen vil videreformidle behovet for hjemmehjælp til den kommune, man skal opholde sig i. Det kan eksempelvis være ved højskoleophold, weekendtur, sommerhus, kursus, familiefødselsdag mv. Det er altid en god ide at være i god tid med planlægningen.

Aflastning og afløsning til pårørende

(Servicelovens § 84)

Kommunen skal i tilfælde, hvor man passer en nærtstående person i hjemmet, tilbyde afløsning eller aflastning.

Afløsning gives i hjemmet og ofte i form af besøg, fast vagt eller praktisk hjælp (fx rengøring) fra hjemmeplejen.

Aflastning foregår udenfor hjemmet, eks. ved ophold i plejebolig eller på institution/dagtilbud. Det vil ofte være kommunens visitator, der vurderer behovet for aflastning/afløsning.

Selvudpeget hjemmehjælp

(Servicelovens § 94)

Man kan vælge selv at ansætte en person som selvudpeget hjemmehjælper til at varetage hjemmeplejeopgaver. Det er kommunen, som ansætter og godkender personen, og der indgås en ansættelseskontrakt. Der udbetales kun løn for den tid, som der er udmålt som hjemmepleje. Det vil ofte være kommunens visitator, som vil kunne visitere til denne type hjælperansættelse.

Borgerstyret personlig assistance (BPA)

(Servicelovens §§ 95 og 96)

Der findes to former for BPA ordning. Ordningerne adskiller sig særligt i forhold til mulighederne for at medtage hjælper udenfor hjemmet og arbejdslederrollen. Du kan læse nærmere nedenfor.

BPA efter Servicelovens § 96:

Denne hjælperordning er for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov for hjælp til personlig pleje, praktisk bistand, ledsagelse og evt. overvågning, som ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Serviceloven. I lovgivningen fremgår der to begreber arbejdsleder og arbejdsgiver. Det er relevant kort at beskrive hvad de to begreber betyder.

Arbejdslederopgaver er fx

  • Udvælge hjælpere til ansættelse
  • Udarbejde jobbeskrivelser og vagtplan for hjælperne
  • Oplære nye hjælpere
  • Afholde personalemøder og medarbejdersamtaler

Arbejdsgiveropgaver er fx

  • Ansættelse og afskedigelse af hjælpere
  • Udarbejdelse af lovpligtige ansættelsesbeviser
  • Udbetaling af løn, indberetning af skat, indbetaling af feriepenge og ATP mv.

Det er en betingelse, at man selv kan være arbejdsleder, for at få bevilget BPA. Man kan vælge selv at være arbejdsgiver for sine hjælpere eller at være arbejdsleder og overlade arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller virksomhed.

Udmåling af hjælpen;

Udmåling af hjælpen skal foregå efter en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i behov og ønsker. Kommunen skal ud fra en fleksibel og helhedsorienteret udmåling tage stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og hvordan hjælpen kan tilrettelægges for at imødekomme den enkeltes behov for sammenhængende hjælp. Der skal tages højde for timer til oplæring af hjælpere, timer til personalemøder, timer til medarbejderudviklingssamtaler og timer for at sikre overholdelse af arbejdsmiljøloven.

Finansiering af hjælperordningen (tilskud);

Udmåling af tilskuddet fastsættes af kommunen ud fra de rammer, der er fastlagt i bekendtgørelsen. Hvis man har valgt at overgive arbejdsgiveransvaret til en forening eller virksomhed aflønner kommunen arbejdsgiveren for at varetage arbejdsgiveropgaverne herunder også lønadministration

Nye brugere af hjælperordningen kan have behov for støtte til at få arbejdslederrollen til at fungere. Ret henvendelse til din kommune for at høre, hvilket tilbud de har.

Kommune skal dække udgifterne ved at have hjælpere i hjemmet (ekstra forbrug af vand og varme, toiletpapir, ekstra strøm mv). Der kan også dækkes udgifter forbundet med ledsagelse (togbillet, koncertbillet mv). Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan denne mulighed forvaltes, så ret henvendelse til din kommune for at høre nærmere.

Flytning:

Hvis du flytter til en anden kommune skal den tidligere opholdskommune fortsætte udbetalingen af tilskuddet til din BPA ordning, indtil den nye opholdskommune har truffet en afgørelse. Vær opmærksom på at tage kontakt til din nye og gamle bopælskommune inden du flytter for at informere dem – det sker ikke altid automatisk.

Dødsfald:

Ved dødsfald bortfalder tilskuddet med udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. Kommunen dækker dog eventuelle udgifter til hjælperne i minimum en måned efter den måned, hvor dødsfaldet er sket.

BPA efter Servicelovens § 95:

Denne type af BPA ordning adskiller sig fra BPA ordningen efter § 96, idet der ikke udmåles hjælp til ledsagelse udenfor hjemmet. Denne BPA ordning skal kommunen benytte, såfremt hjælperbehovet ikke kan dækkes med hjemmehjælp og aflastning/afløsning samt behovet for hjælp overstiger 20 timer ugentligt. Kommunen kan i udmålingen tage udgangspunkt i reglerne for hjemmehjælp og aflastning/afløsning, men skal altid lave en konkret og individuel vurdering. Ordningen kan suppleres med en ledsagerordning efter servicelovens § 97 på 15 timer månedligt og/eller socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Man skal som udgangspunkt selv varetage arbejdslederansvaret, men man kan i særlige tilfælde videregive dette til en nærtstående eller kommunen kan vælge at levere hjælpen som en naturalydelse efter § 95, stk. 3. Arbejdsgiveransvaret kan man vælge at videregive til et godkendt firma, på samme vilkår som efter § 96.

Kommune skal dække udgifterne ved at have hjælpere i hjemmet (ekstra forbrug af vand og varme, toiletpapir, ekstra strøm mv.) Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan denne mulighed forvaltes, så ret henvendelse til din kommune og hør nærmere.

Ledsageordningen til voksne

(Servicelovens § 97)

Ledsageordningen til voksne ydes til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen (67 år), som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes udenfor hjemmet uden ledsagelse. Hvis ordningen er bevilget før man går på folkepension, bevares den også efter, hvis man stadig opfylder betingelserne. Der kan gives 15 timers ledsagelse om måneden. Timerne kan efter aftale med kommunen opspares i op til 6 måneder. Kommunen kan stille en ledsager til rådighed, eller man kan selv udpege en, som kommunen så ansætter til opgaven. Ledsagerordningen skal benyttes til aktiviteter i fritiden udenfor hjemmet.

Kommunen kan efter anmodning dække udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med op til 883 kr. pr. år (2018 sats).

Ledsagerkort

Ledsagerkortet udstedes til personer med nedsat funktionsevne, der har behov for en ledsager til at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. Ledsagerkortet giver dig mulighed for flere steder at medtage en ledsager gratis, eksempelvis til teatre, museer eller kulturelle arrangementer. Det er ikke nødvendigvis afhængigt af, at man er bevilliget en ledsagerordning, og ordningen er uafhængig af alder. Læs mere på www.handicap.dk/brugerservice.

Socialpædagogisk bistand

(Servicelovens § 85)

Nogen personer har på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne brug for socialpædagogisk støtte. Socialpædagogisk støtte kan være mange forskellige ting fx optræning, vedligeholdelse eller hjælp til udvikling af færdigheder, skabe/fastholde struktur i dagligdagen, overholde aftaler, hjælp til posthåndtering og økonomi, skabe og fastholde sociale relationer. Støtten skal tage udgangspunkt i særlige behov og forudsætninger. Kommunen skal lave en individuel vurdering af behovet for hjælp til at styrke funktionsmuligheder eller til at kompensere for den nedsatte funktionsevne. Hjælpen kan ydes uanset boform og kan kombineres med fx Servicelovens § 83 (hjemmehjælp) eller § 95 (BPA). Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvem der bevilger socialpædagogisk støtte. Man kan rette henvendelse til kommunens borgerservice for at blive henvist til den rette person.

Pasnings- og plejeorlov

(Servicelovens §§ 118 og 119)

Der findes to muligheder for orlov.

Pasning af nærtstående med nedsat funktionsevne eller alvorlig sygdom:

Hvis man har en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne, er der mulighed for at få orlov fra sit job for at passe den pårørende i op til 6 måneder. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis der er særlige behov. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de opfylder betingelserne for ansættelse.

Det er den kommune, hvor den pårørende bor, der ansætter, og følgende betingelser skal være opfyldt:

  • At man har tilknytning til arbejdsmarkedet, enten ved job eller ved at stå til rådighed
  • At alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet
  • At plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde
  • At parterne er enige om, at der etableres et pasningsforhold
  • At kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende, der passer den nærtstående
  • At man skal varetage opgaver omkring personlig pleje

Lønnen udgør 22.020 kr. pr. måned før skat (2017).

Arbejdsgiveren er forpligtet til at give orlov, hvis kommunen har godkendt ansættelsen. Man bevarer sin ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lignende under orloven.

Man anses for at være nærtstående, når man fx er ægtefælle, samlever, barn, forældre, eller hvis man har så tæt en tilknytning til vedkommende, at det er nærliggende at varetage en sådan pasnings- og omsorgsopgave.

Plejeorlov – pasning af døende:

Hvis man passer et familiemedlem eller en nær pårørende, som ønsker at dø i eget hjem, kan der søges om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, det der også kaldes plejevederlag. Plejevederlaget kan deles mellem flere personer.

Det er en betingelse for tildeling af plejevederlag, at en læge vurderer, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke gør det nødvendigt med et hospitalsophold. Der skal være udstedt en terminalerklæring.

Under plejeforløbet er det muligt samtidigt at få den nødvendige hjemmehjælp og hjemmesygepleje til personlig pleje. Plejevederlaget udgør 1,5 gang det beløb, som ville være bevilget i sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom. Plejevederlaget kan dog ikke overstige den hidtidige indtægt.

Plejevederlaget udbetales lige så længe, der er behov for pleje, også under kortere hospitalsophold, aflastningsophold og lignende. Udbetaling ophører 14 dage efter dødsfaldet. Der skal søges om plejevederlag i den kommune, hvor plejemodtageren bor.