Personlig hjælp og ledsagelse til børn

Sidst revideret: april 2019

Hvis et barn med en neuromuskulær diagnose har behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet samt ledsagelse, kan hjælpen sammensættes ud fra flere paragraffer.

Hvilken paragraf Hvilken hjælp
Lov om social service § 41 – merudgifter til børn Kommunen kan give merudgifter til at ansætte hjælpere i hjemmet. Denne ordning er dog subsidiær til anden lovgivning, hvilket betyder at kommunen først skal vurdere om behovet for hjælp i hjemmet kan dækkes efter andre muligheder. Læs mere under merudgifter til børn
Lov om social service § 42 – tabt arbejdsfortjeneste Kommunen kan yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en eller begge forældre, når det er nødvendigt pga. barnets funktionsnedsættelse at forældrene passer barnet i hjemmet. Læs mere under tabt arbejdsfortjeneste.
Lov om social service § 44 – hjemmehjælp og aflastning Kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp til vedligeholdelsestræning til børn. Endvidere skal de tilbyde afløsning og aflastning. (Denne paragraf svarer til reglerne for hjemmehjælp for voksne § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2.)
Lov om social service § 45 – ledsagerordning Ledsagelse i op til 15 timer om måneden for unge mellem 12-18 år

 

Lov om social service §§ 50 og 52 – særlig støtte til børn og unge Giver mulighed for mange forskellige former for støttemuligheder til børn, men brugen af den forudsætter som hovedregel en børnefaglig undersøgelse

 

Hvis barnet også har behov for personlig og praktisk hjælp samt ledsagelse i skolen, kan kommune og skole, alt afhængig af behovet for hjælp, indgå samarbejde om at ansætte samme hjælpere til at varetage hjælpen.

Hjemmehjælp

Lov om social service § 44 jf. § 83

Der kan ydes personlig hjælp og pleje til et barn med funktionsnedsættelse efter den samme lovgivning, som gælder til personer over 18 år. Hjemmehjælp skal søges i den kommune man bor i, og det er kommunen, der vurderer, hvor meget og hvilken hjælp barnet kan få ud fra de kvalitetsstandarter, som kommunen har. Man vil ofte komme i kontakt med en kommunal visitator, som laver en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Man modtager hjemmehjælpen fra den kommunale hjemmepleje, eller man kan vælge en af de leverandører, som kommunen har godkendt. Er der behov for en samlet hjælp, fx aflastning, hjemmehjælp mv., kan kommunen vælge at samle hjælpen, så den leveres af samme person(er).

Hvis man skal på ferie, overnatning eller lignende i Danmark, kan hjælpen tages med på destinationen. Man skal planlægge dette i samarbejde med kommunens hjemmeplejevisitation, da de skal vurdere om den faste hjælper(e) kan levere hjælpen, eller om den skal iværksættes fra feriekommunen.

Aflastning og afløsning

Aflastning og afløsning efter Lov om social service § 84:

Kommunen skal først og fremmest vurdere behovet for aflastning efter denne bestemmelse. Hvis behovet for aflastning er opstået alene på baggrund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, og aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, for eksempelvis at give forældrene tid til eventuelle søskende, skal aflastningen ydes efter servicelovens § 84. Kommunen godkender og ansætter personale til at varetage opgaven. Kommunen kan bevillige afløsning, som foregår i hjemmet, mens aflastning gives udenfor hjemmet, fx i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold.

Aflastning efter Lov om sociale service § 52:

Såfremt behovet for aflastning opstår på baggrund af barnet eller den unges helt særlige behov for støtte, skal aflastningen bevilges efter servicelovens § 52. Kommunen skal først lave en børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens § 50. Aflastning efter denne paragraf giver mulighed for, at barnet kan overnatte udenfor hjemmet. Kommunen ansætter personale, som har særlige forudsætninger for at varetage barnets behov.

Aflastning efter Lov om social service § 41:

Aflastning efter § 41 kan kun bevilliges fra kommunen, hvis de øvrige bestemmelser om aflastning efter § 84 eller § 52 ikke kan benyttes. Aflastning efter § 41 kan fx gives til en barnepige, som er dyrere end almindelig barnepige, eller hvis barnets/den unges alder forudsætter, at der normalt ikke ville være behov for pasning/aflastning. Det er forældrene, som er arbejdsgivere og som varetager ansættelse/afskedigelse og udbetaling af løn til den person, der ansættes som aflaster.

Ledsageordning

Lov om social service § 45

Der kan ydes op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den unge kan selv udpege en person over 18 år til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte vedkommende, og der kan som hovedregel ikke ansættes personer med meget nær tilknytning til den unge. Forældrene skal også godkende ledsageordningen.

Ledsagelsen skal bruges til aktiviteter uden for hjemmet, som den unge selv vælger. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de dermed forbundne funktioner såsom at tage overtøj af og på, hjælp til kørestol mv. Ordningen omfatter ikke praktisk hjælp i hjemmet.

Den unges udgifter til ledsagerens transport og andre aktiviteter ved ledsagelsen, kan dækkes med et beløb op til 883 kr. om året (2018 sats).

Det er muligt at opspare 90 timer inden for en periode af et halvt år. Hvis de opsparede timer ikke er brugt, bortfalder de efter seks måneder.

Ledsagekort

Ledsagerkort kan udstedes til personer med nedsat funktionsevne, der har behov for en ledsager til at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. Ledsagerkortet giver dig mulighed for flere steder at medtage en ledsager gratis, eksempelvis til teatre, museer eller kulturelle arrangementer. Det er ikke nødvendigvis afhængigt af, at man er bevilliget en ledsagerordning, og ordningen er uafhængig af alder. Læs mere på www.handicap.dk/brugerservice.