Merudgifter til voksne

Sidst revideret: juli 2018

(Servicelovens § 100)

Personkreds

Hvis man har en neuromuskulær sygdom, kan man have ekstra udgifter forbundet hermed. Nogle af disse udgifter kan dækkes som merudgifter, og man vil have mulighed for at ansøge kommunen om at få dækning af udgifter, som vurderes at være nødvendige merudgifter. For at kunne få bevilget dækning af nødvendige merudgifter, skal man være i målgruppen for denne ydelse. Kriterierne, der skal opfyldes, er:

  • varig lidelse af fysisk eller psykisk karakter
  • som er af indgribende karakter i den daglige tilværelse
  • der medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Kommunen vurderer ansøgningen og vil ofte holde en samtale, som har til formål at beskrive funktionsniveauet med henblik på at vurdere, om man opfylder ovenstående kriterier. Kommunen skal lave en skønsmæssig, konkret og individuel vurdering.

Opfylder man kriterierne for at være i personkredsen, skal man dernæst opfylde kriteriet om at udgifterne skal overstige bagatelgrænsen på kr. 6408 årligt (2018 takst) for at kunne få en løbende ydelse udbetalt månedligt.

Kommunen beregner udbetalingen af merudgifter efter følgende;

  1. Sandsynliggjorte merudgifter for under 534 kr. om måneden                      0 kr.
  2. Sandsynliggjorte merudgifter fra 534 kr. til 1.500 kr. om måneden        1.000 kr.
  3. Sandsynliggjorte merudgifter fra 1.501 kr. til 2.500 kr. om måneden     2.000 kr.
  4. Dokumenterede merudgifter fra 2.501 kr. om måneden                        Fuld dækning af faktiske udgifter

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de ansøgte merudgifter først skal dokumenteres, når de samlet overstiger kr. 2501 månedligt.

Man kan modtage merudgifter, hvis man er imellem 18 år og folkepensionsalderen. De ophører, når man bliver folkepensionist. Merudgiftsydelsen er uafhængig af øvrig indtægt eller formue.

Hvis man får førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension (førtidspension tilkendt før 1 januar 2003), er man ikke berettiget til at modtage merudgifter, medmindre man samtidig er bevilget hjælp efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Hvad er en merudgift

Hvis man har ekstra udgifter som følge af den nedsatte funktionsevne, kaldes det merudgifter. Det er en betingelse, at merudgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning , det vil sige, at merudgiftsbestemmelsen er subsidiær til anden lovgivning. Det betyder fx, at hvis udgiften, man søger om, kan dækkes som et hjælpemiddel, kan den ikke dækkes som en merudgift.

Der findes ingen udtømmende liste over, hvad der kan godkendes som merudgifter. Merudgifter kan både være løbende udgifter eller enkeltstående. RCFM har udarbejdet en liste til inspiration til, hvilke merudgifter der evt. kan ansøges om. Merudgifterne oplistet nedenfor er ikke nødvendigvis merudgifter, som der kan bevilliges til alle, der søger, da det altid er en konkret og individuel vurdering.

Eksempler på merudgifter er:

  • Medicin (egenbetalingen) der gives pga. den nedsatte funktionsevne
  • Merudgifter til befordring, eksempelvis transport til behandling, uddannelse/arbejde og fritidsaktiviteter
  • Driftsudgifter til bil
  • Handicaprettede kurser, som tager sigte på at sætte personen i stand til at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation.
  • Daglige håndsrækninger – eksempelvis skifte el-pærer, pudse vinduer, samle møbler, passe eller ledsage børn
  • Nødvendige håndsrækninger – eksempelvis snerydning, græsslåning eller malerarbejde.
  • Ekstra vask
  • Slidtage på tøj
  • Udgifter forbundet med handicapbetinget flytning, hvis nuværende bolig er vurderet uegnet
  • Kost og diætpræparater
  • Ekstra varme, vand eller el
  • Forsikring af handicaphjælpere mv.

I forbindelse med ansøgning om merudgifter er det en god idé på forhånd at have lavet en oversigt og beskrivelse af de merudgifter, man ønsker at søge om.

Opfølgning af merudgifter

Er man bevilliget merudgifter og modtager en løbende ydelse, skal kommunen lave en opfølgning på merudgifterne en gang årligt. Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, eller der tilkommer nye merudgifter i den mellemliggende periode, skal kommunen gøres opmærksom på dette. Man kan ikke kræve, at der foretages en opfølgning på baggrund heraf, da det er kommunen, der vurderer dette. Venter kommunen med at lave en opfølgning, vil der på opfølgningstidspunktet skulle tages udgangspunkt i den tidligere ansøgnings/henvendelsesdato, så merudgifterne bevilges med tilbagevirkende kraft. Hvis udgiften, der søges om eller er sket ændringer i forhold til, er af særlig høj karakter, kan kommunen vælge at iværksætte opfølgningen før tid. Hvis der er tale om en enkeltstående merudgift såsom en bilreparation, skal denne ikke udsættes men behandles, når ansøgningen indgives.