Fritid

Venner og fritid

For de fleste børn og unge er fritiden en vigtig del af deres dagligdag. Her kan de i højere grad selv bestemme, hvad de vil lave, og fritidsaktiviteter er som regel altid forbundet med noget sjovt, man foretager sig sammen med andre.

For børn og unge med muskelsvind kan et godt fritidsliv have endnu større betydning end for andre børn. Mulighederne er mere begrænsede end for andre børn, og det er derfor vigtigt at finde frem til de relevante muligheder, som er til stede.

At være god til at læse og skrive og senere få en uddannelse, har stor betydning også for fritidsinteresserne. Ved at have gode faglige kundskaber har børn og unge med muskelsvind langt flere muligheder for at finde spændende og lærerige interesser, som de kan fortsætte med, selv om kræfterne bliver mindre. Det vil også betyde noget, at det er en interesse, der “tæller” både hos dem selv og blandt deres kammerater.

Mange børn og unge med muskelsvind oplever fritiden som vanskelig. Især når børnene er i 8-12-års alderen, bliver forskellen til deres jævnaldrende kammerater større og mere synlig. Kammeraterne er mere interesseret i fodbold og andre sportsaktiviteter, hvor det gælder om at have fart på. Her kan barnet og den unge med muskelsvind ikke følge med, og der er risiko for at blive valgt fra i legen, og at opleve sociale tab. For mange gælder det om at finde aktiviteter, hvor man ikke skiller sig så meget ud fra mængden. Hvis barnet eller den unge har en praktisk hjælper, er det væsentligt, at hjælperen ikke bliver erstatning for venner. Hjælperen skal være opmærksom på ikke at overtage kontakten til omgivelserne, så barnet eller den unge ikke opøver kompetence i at etablere kontakter til venner, løse konflikter og være initiativtager til at deltage i sociale sammenhænge.

Fritidsaktiviteter

Børn og unge med muskelsvind er lige så forskellige indbyrdes og har lige så forskellige interesser som alle andre børn og unge. Det er derfor vigtigt, at barnet eller den unge vælger en fritidsaktivitet af lyst og ikke efter, hvad forældre eller andre mener, vil være en god idé. Det betyder også, at hvis barnet eller den unge har en brændende lyst til en bestemt ting, som kun lige kan klares, bør man som forældre ikke forsøge at tale banet fra det. Man skal i stedet være klar til at give støtte, hvis barnet en dag føler et nederlag ved ikke at kunne magte den aktivitet længere.

Det kan også være, at barnet, den unge eller forældrene må gå på kompromis med nogle af de ideelle forestillinger om, hvordan tingene skal være. Det kan fx være, at et barn eller en ung i el-kørestol kun kan deltage i en bestemt aktivitet ved at benytte manuel kørestol. Hvis de fysiske rammer ikke kan ændres, så barnet kan få sin el-kørestol med, kan det være bedre med den manuelle stol end helt at undvære aktiviteten.

Aktiviteter sammen med børn uden funktionsnedsættelse

Fritidsaktiviteter kan både foregå sammen med børn eller unge med og uden funktionsnedsættelse. For mange børn eller unge med muskelsvind, der går i en almindelig skole og fritidsordning, vil fritiden primært foregå med kammerater uden funktionsnedsættelse. Det kan sagtens lade sig gøre at indgå i legen på lige fod med de andre, men der er selvfølgelig forskel på, hvilke aktiviteter og hvilke opgaver barnet kan klare. Opgaven kunne fx være at styre lyden i en cirkusforestilling, eller spille keyboard i et band. Den kunne også være at male kulisser, hvis andre hjælper med at hente maling og pensler. Det vigtigste er, at barnet eller den unge vælger de ting, vedkommende kan og har lyst til. Men det er også vigtigt, at der er tale om en reel opgave, der vurderes lige så højt som kammeraternes indsats.

Udover skole og fritidsordning kan fritidsaktiviteter med børn eller unge uden funktionsnedsættelse foregå i fx ungdomsskole, ungdomsklub eller andre klubber.

Hvis barnet eller den unge sidder i kørestol, vil der være mange hjem, hvor det ikke er muligt at komme ind, fordi kørestolen ikke kan komme med. Mange aktiviteter vil derfor naturligt komme til at foregå hjemme hos barnet/den unge selv. Ved at arrangere en fast legedag, filmaften, spilaften eller lignende kan man være med til at fastholde, at kammeraterne synes, det er spændende at komme.

Aktiviteter sammen med børn med funktionsnedsættelse

For mange børn eller unge med muskelsvind kan det være rart en gang imellem at være sammen med andre med funktionsnedsættelse. De kan opfatte det som et frirum, hvor de ikke hele tiden bliver konfronteret med deres begrænsninger og det at være anderledes. Her kan de lære nogle “livsfiduser” og udveksle erfaringer, som de ikke kan gøre med børn eller unge uden funktionsnedsættelse. Samværet kan på den måde være med til at styrke identiteten og gøre barnet/den unge bedre rustet til dagligdagen, hvor der ikke er andre med funktionsnedsættelse.

Hvis barnet eller den unge deltager i aktiviteter med andre børn eller unge med funktionsnedsættelse, kan det være en god idé at tage et par kammerater uden funktionsnedsættelse med en gang imellem. Det kan give kammeraterne en fornemmelse af, hvad barnet laver og dermed afmystificere aktiviteten.

Ideer til fritidsaktiviteter

Idræt

Mange børn og unge med muskelsvind har lyst til at konkurrere, bruge energi og lave noget, der har med fart at gøre – fx i form af idræt.

For de fleste børn og unge er det vigtigt, at de øvrige deltagere i idrætsaktiviteten er nogenlunde jævnaldrende og på lige niveau rent fysisk og intellektuelt. Det skyldes primært, at idræt ikke kun har noget med konkurrence at gøre, men i høj grad også indeholder et socialt element.

I det følgende bringes en oversigt over en række idrætstilbud, som kan være egnede til et barn eller en ung med muskelsvind. Mange af tilbuddene er kun tilgængelige få steder i landet og vil derfor være meget besværlige at deltage i. Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF) organiserer en lang række klubber over hele landet med vidt forskellige idræts-tilbud. Ved at kontakte DHIF kan man få oplyst, hvilke aktiviteter der tilbydes i lokalområdet.

Hvis der er en bestemt aktivitet, barnet eller den unge meget gerne vil deltage i, men som ikke findes i lokalområdet, kan man som forældre være med til at skubbe på for at få aktiviteten etableret lokalt. Det kræver ofte et hårdt benarbejde fra forældrenes side, men at det kan lykkes, viser erfaringerne fra blandt andet Muskelsvindfondens forældregrupper, der mange steder har været med til at etablere el-hockey-klubber.

Mange steder i landet findes også almindelige idrætsklubber, der har tilbud til personer med handicap.

Ideer kan fås fra Dansk Handicapidræts forbund (DHIF).

Holdidræt 

  • El-hockey i elektrisk kørestol. En hockeystav kan enten holdes i hånden eller være spændt fast på kørestolen. Der bruges oftest specielle, lave sports el-stole
  • Kørestolsfodbold spillet med en meget stor fodbold
  • Kørestolsrugby for personer med nedsat armfunktion
  • Boccia – kuglespil på bane, hvor en målkugle skal rammes

Individuel idræt

  • Ridning
  • Skydning – det er muligt at lave en kontakt, der skal aktiveres i stedet for at bruge aftrækkeren
  • Bordtennis
  • Shifttennis – et bordtennisspil, hvor der er opsat bander på bordtennisbordet
  • Bordtennisbattet kan eventuelt være halveret på langs, så det kan skubbes frem og tilbage på bordet uden at skulle løftes
  • Svømning
  • Slalom i el- eller manuel stol
  • Kørestolsdans
  • Billard
  • Snooker – en form for billard
  • Orienteringsløb – præcisionsorientering for kørestolsbrugere
  • Siddende aerobics eller andre former for gymnastik
  • Bowling – hvor der bruges en speciel rampe
  • Joycart – gocart, eventuelt med styreaggregat
  • Bueskydning
  • Sejlads, f.eks. i bådtypen 2,4 mR (også kaldet mini 12´er). Eller i en Olsen Twin – en bådtype, hvor to personer sejler sammen

Andre sportsmuligheder – primært i ferier

  • Ski-cart – kræver gode kræfter i armene
  • Hundeslædekørsel – foregår med fører
  • Ski-gåstativ

Hvis man skal på vinterferie i fx Norge, kan det være en idé at kontakte det lokale kommunekontor eller helsesportlag i området. Her kan man oplyst, om der er findes specielle hjælpeforanstaltninger det pågældende sted. Man kan eventuelt også kontakte DHIF inden afrejsen for at få idéer til, hvilke hjælpemidler der er gode at bruge i forbindelse med den ønskede aktivitet.

Gynge børn
Andre fritidsaktiviteter
Musik
  • Korsang
  • Elektroniske instrumenter
  • Blokfløjte

Kreative aktiviteter

  • Smykkefremstilling
  • Papirklip
  • Syning
  • Tegne / male
  • Modelbygning af skibe, fly, biler

Spil

  • Konsol- og computerspil
  • Skak
  • Andre brætspil
  • Kortspil

Friluftsaktiviteter

  • Fjernstyret legetøj
  • Tandemcykling
  • Jagt
  • Fiskeri – nogle broer er bygget, så man kan fiske, selv om man bruger kørestol
Øvrige aktiviteter
  • Spejder
  • Sprogundervisning
  • Foto
  • Teater / rollespil

Hvem kontakter man?

På kommunens hjemmeside vil man ofte kunne finde oplysninger om fritidsmuligheder, og en del biblioteker vil ligge inde med forskellige pjecer og andet oplysningsmateriale om fritidsmulighederne i kommunen.

Hjælper til leg og fritid

De fleste forældre har ikke tid og overskud til at følge deres barn til alle fritidsaktiviteter. Ved unge mennesker med muskelsvind er det ikke hensigtsmæssigt at have forældrene med til aktiviteter i fritiden. Forældrene har endvidere brug for aflastning i hverdagen.  Det er derfor relevant at søge om bevilling af hjælper til fritidsaktiviteter. Når der vælges en hjælper, er det meget vigtigt, at hjælperen er bevidst om, at han eller hun ikke skal hjælpe, før barnet eller den unge selv er opmærksom på sit behov. Hvis man aldrig når at blive opmærksom på sine egne behov, kan det senere blive svært overhovedet at finde ud af, hvad man har lyst til eller brug for.

Hjælperen kan være med til at inspirere barnet eller den unge til at deltage i sociale sammenhænge, men skal i øvrigt holde sig i baggrunden. Hjælperens primære opgave er ikke omsorg, men at hjælpe med de praktiske problemer, der kan opstå.

Både for barnet eller den unge med muskelsvind og for kammeraterne er det vigtigt at give plads til, at børnene eller de unge er sammen uden hjælperens konstante opsyn. På den måde gives de bedste muligheder for at opnå et ligeværdigt forhold.

Fritidsjob

Børn og unge med muskelsvind kan som så mange andre have lyst til og behov for lommepenge. Det kan være et ønske at tjene sine egne penge, og det kan være en nødvendighed, hvis de gerne vil have flere lommepenge, end forældrene kan bidrage med. Umiddelbart kan det måske synes vanskeligt at finde et job, men ved egen eller med en hjælpers bistand, kan mange jobmuligheder være brugbare. Følgende er et par eksempler:

  • Avis- eller reklamebud
  • Samle plasticbestik i poser eller andre samleopgaver
  • Anmelde computerspil eller andre anmelder aktiviteter på Internettet

Mere information

Flere ideer kan findes på Center for aktiv beskæftigelsesindsats (CABI).

Sommerlejr/familielejr

Muskelsvindfonden arrangerer hvert år sommerlejre for børn og unge med muskelsvind og familielejre for børn og forældre. Lejrenes formål er at aflaste forældre og samtidig give børnene og de unge en chance for at være sammen med andre børn med muskelsvind i veltilrettelagte rammer. Gennem den uge, lejren varer, kan deltagerne prøve sig selv af. De kan lære deres muligheder og begrænsninger at kende og kan derigennem få erfaringer, som de kan bruge i hverdagen. Samtidig kan børnene og de unge få nye kontakter og idéer til nye lege og aktiviteter.

Læs mere om Muskelsvindfondens sommerlejre.

Andre lejrmuligheder

Der findes også andre muligheder for lejrophold for børn med funktionsnedsættelse, fx Pindstrup Centret på Djursland, Dansk Røde Kors, ASF Dansk Folkehjælp og Dansk Handicap Idræts Forbund.

Nogle kommuner arrangerer sommeraktiviteter for både børn, der har og ikke har en funktionsnedsættelse. Desuden kan man mange steder deltage i ferielejre arrangeret af fx barnets fritidshjem eller spejdergruppe.

Ungdomsgrupper

Muskelsvindfonden har forskellige steder i landet oprettet ungdomsgrupper, hvor unge kan deltage, hvis de har lyst til at være sammen med andre unge med muskelsvind. Grupperne arrangerer mange forskellige aktiviteter blandt andet koncertbesøg, biografture, hyggeaftener, landsdækkende kurser, m.m.

Hvis man er interesseret, kan man kontakte Muskelsvindfondens medlemsafdeling for at få oplyst, om der er en ungdomsgruppe i det område, hvor man bor.

Læs mere om Muskelsvindfondens ungdomsgrupper.

Læs mere

“Fart, spænding, action – og godt kammeratskab”

Til el-hockey-træning med Simon T. Jespersen, der kan lide spillet og alt det andet, der følger med.

“Dansen med muskelsvind”

At bruge sin krop og samtidig nyde den fysiske aktivitet er ikke en selvfølge, når man har muskelsvind og tilhører den såkaldte mellemgruppe – men det kan læres.

“Det er nu, det gælder…”

Konkurrence med lego, leg og lidt alvor.

“Fedt af flyve over Lystrup Enge”

To brødre tog imod udfordringen om at prøve at flyve med modelfly – noget, de begge blev ret bidt af.

“Man kan selv bestemme sine billeder”

Klaus Emilius Kruse kan godt lide at lave kunst – og at provokere.

“At være handicappet på spejderlejr”

Reportage fra Det Danske Spejderkorps I-lejr i Rold Skov.