Rettigheder og pligter

Sidst revideret: juni 2019

Samarbejde med kommunen

Sagsbehandlingstid og behandling

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 3 og 5 

Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt (Hurtighedsprincippet) med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og hvilken hjælp, der kan tilbydes. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. De skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning og vejlede herom. 

Kommunen skal endvidere fastsætte frister på de enkelte sagsområder for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres og kan de ikke overholdes, skal kommunen give borgeren skriftligt besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.  

Medvirken

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 4 

Skal man have hjælp fra kommunen, skal man også have mulighed for at medvirke ved behandlingen af ens sag. Kommunen har derfor pligt til at sikre inddragelse i sagsbehandlingen.  

Samtykke

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11

Når man søger om en ydelse fra kommunen, kan kommunen have behov for at indhente yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse. I et sådant tilfælde vil kommunen ofte fremsende en samtykkeerklæring eller bede om et mundtligt samtykke. Hvis man ikke vil give samtykke til at kommunen kan indhente oplysninger, vil man kunne forvente at kommunen træffer afgørelsen på det foreliggende grundlag, hvilket kan betyde afslag på ansøgningen. I nogle tilfælde vil kommunen kunne indhente oplysninger uden et samtykke. Kommunen skal i så fald informere herom.  

Overbelysning af en sag

Bekendtgørelse om Forvaltningsloven § 32 

Kommunen har ansvar for at behandle henvendelser og ansøgninger og indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne behandle ansøgningen. Kommunen må ikke overbelyse en sag, hvilket betyder, at de ikke må indhente unødvendige eller irrelevante oplysninger, som ikke er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse.  

Aktindsigt

Bekendtgørelse om Forvaltningsloven § 9 

Man kan søge kommunen om aktindsigt i de sager, ansøgninger mv., som man har i kommunen. Dette kan både være nuværende samt tidligere sager og ansøgninger. Aktindsigt betyder, at kommunen vil skulle sende en kopi af de dokumenter, journaler, oplysninger mv., som de har, der vedrører ens sag. Kommunen kan godt undlade at sende dokumenter, som man selv har indgivet til kommunen med den begrundelse, at man selv har dem. Kommunen skal behandle ansøgninger om aktindsigt indenfor 7 dage, medmindre sagens karakter er omfattende således, at der må påregnes længere frist. I dette tilfælde skal kommunen oplyse om, hvornår aktindsigten kan forventes at blive behandlet. Det er muligt at klage over en afgørelse om aktindsigt til den kommune, som har behandlet ansøgningen. Man har som udgangspunkt ret til at få aktindsigt i alle dokumenter i ens sag, men kommunen kan undtage dokumenter fra at være omfattet af aktindsigten hvis:

  • Det omhandler interne dokumenter 
  • Dokumenter om tredjepart. Dette kan gøres gældende i sager, hvor forældre er skilt, og de derved ikke har krav på at vide oplysninger om hinanden i deres fælles barns sag.  

Partshøring

Bekendtgørelsen om Forvaltningsloven §§ 19-21 

Hvis kommunen er i besiddelse af oplysninger vedrørende ens sag/ansøgning, skal man gøres bekendt med disse oplysninger, inden kommunen træffer en afgørelse. Dette kaldes en partshøring. Kommunen vil partshøre i de oplysninger, som man ikke er bekendt med og vil også give mulighed for at man kan kan komme med kommentarer til oplysningerne. Kommunen vil kun foretage en partshøring, hvis oplysningerne er til ugunst for ens sag, eller hvis oplysningerne har væsentlig betydning for afgørelsen.
Hvis man ønsker at kommentere på partshøringen, kan kommunen fastsætte en frist for, hvornår de senest skal have modtaget kommentarerne. Herefter vil der træffes en afgørelse.

Begrundelse

Bekendtgørelse om Forvaltningsloven §§ 22-24 

Kommunen skal altid give en begrundelse, når de træffer en afgørelse. Begrundelsen kan både være skriftlig og mundtlig. Hvis man får en mundtlig begrundelse, kan man bede om at få begrundelsen skriftligt også, med undtagelse af hvis kommunen har givet en fuldt medhold i ansøgningen. Man skal bede om begrundelse indenfor 14 dage.

En begrundelsen skal altid indeholde en henvisning til de love, som afgørelsen bygger på. Hvis afgørelsen ud fra disse love bygger på et skøn, skal der stå, hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for afgørelsen. Begrundelsen skal også som udgangspunkt indeholde de faktiske oplysninger, som har været inddraget for at træffe en afgørelse.  

Klagevejledning og instans

Bekendtgørelse om Forvaltningsloven § 25

Skriftlige og mundtlige afgørelser skal indeholde en klagevejledning, så man ved, hvem man skal klage til, og hvor lang tidsfrist man har. Dette gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver ansøgeren medhold. I sociale sager skal man normalt klage, inden der er gået fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Er man i tidsnød, kan man inden de fire uger blot skrive, at man klager, og så kort efter sende en uddybende redegørelse.

En formalitetsklage er en klage over fx lang sagsbehandlingstid, manglende mulighed for at komme i kontakt med sagsbehandler mv. En formalitetsklage vil kun kunne behandles i kommunen. I alle kommuner er der et Handicapråd, som skal høres om handicappolitiske tiltag i kommunen. Rådet kan ikke afgøre enkeltsager, men det kan være en god ide at tale med formanden for Handicaprådet om, hvordan man oplever sagsbehandlingen i kommunen. Det kan måske føre til forbedringer.

En realitetsklage er en klage over en afgørelse, der relaterer sig til lovgivningen, fx at man har fået afslag på en ansøgning om hjælp eller hjælpemidler.

Hvis man klager over en realitetsafgørelse fra kommunen, skal kommune genvurdere sagen. Kommunen kan i forbindelse med genvurdering af sagen give enten:

  • Medhold til ansøgeren
  • Delvist medhold
  • Fastholde den oprindelige afgørelse

Giver kommunen delvist medhold eller fastholder den oprindelige afgørelse, vil kommunen sende sagen og akterne videre til behandling i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er den øverste og uvildige klageinstans, der blandt andet behandler klager vedrørende Social- og Beskæftigelseslovgivningen.

Ankestyrelsen kan i deres behandling af en klage træffe afgørelse om følgende:

  • Kommunen får medhold i deres afgørelse
  • Borgeren får medhold og derved ændres kommunens afgørelse
  • Hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunen skal behandle hele eller dele af sagen igen ofte med anvisning fra Ankestyrelsen på, hvad kommunen skal gøre. En hjemvist sag kan godt føre til, at kommunen træffer afgørelse om afslag igen. Derpå vil der være ny mulighed for at klage over sagen og få den behandlet i Ankestyrelsen.

Nogle klager kan få opsættende virkning. Dette betyder at, hvis kommunen træffer afgørelse om ophør af en igangværende hjælp, og man klager over afgørelsen, så vil den igangværende hjælp fortsætte, indtil sagen er behandlet i Ankestyrelsen, hvor resultatet kan være i henhold til muligheder, som er nævnt ovenfor.

Man kan altid spørge kommunen om de vil give en klage opsættende virkning. Afgørelser der omhandler nedenstående, skal altid tillægges opsættende virkning:

  • 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere,
  • 96 om borgerstyret personlig assistance,
  • 98 om særlig kontaktperson til døvblinde,
  • 114 om støtte til bil, hvor støtten frakendes inden udløbet af genanskaffelsesperioden,
  • 32 om særlige dagtilbud, hvor der sker frakendelse af en plads,
  • 36 om særlige klubtilbud, hvor der sker frakendelse af en plads, og
  • 42 om tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor der efter gældende ret gælder en afviklingsperiode på 3 måneder, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 32 af 21. januar 2015 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.

Bisidder og partsrepræsentant

Bekendtgørelse om Forvaltningsloven § 8 

Man har som udgangspunkt altid ret til at have en bisidder eller partsrepræsentant med til møder med kommunen. En bisidder kan være et familiemedlem eller ven eller en repræsentant fra en handicaporganisation. En partsrepræsentant kan også være en nærtstående person, men det kan også være en advokat mv.  RCFM kan ikke tilbyde at være bisidder eller partsrepræsentant i nogle sager, idet vi er en uvildig organisation under det offentlige, som skal samarbejde med både kommune, hospital og brugere. 

Særligt om partsrepræsentant: 

Hvis man har en partsrepræsentant, er det en god ide at indgå aftale herom skriftligt. En partsrepræsentant kan ansøge og handle i ens sag uden ens medvirken, og kan derfor også deltage på møder alene med kommunen, ligesom vedkommende kan klage og udveksle oplysninger med kommunen uden ens medvirken. Kommunen kan dog kræve, at man medvirker på trods af partsrepræsentant, når det er af betydning for en sags afgørelse.  

Samarbejde med sundhedsvæsenet

Hvis der opstår fejl pleje eller behandling i relation til fx sygehus eller praktiserende læge, er der mulighed for at klage eller for at indberette en utilsigtet hændelse.

Læs mere på Når der sker noget, som ikke skulle være sket.