Hjælpemidler og forbrugsgoder

Sidst revideret: juni 2019

Behov for hjælpemidler

Det kan virke overvældende for mange personer at skulle forholde sig til hjælpemidler – både når det omhandler ens barn og når det er et behov for en selv. At have en muskelsvinddiagnose betyder ikke, at hjemmet fra den ene dag til den anden skal fyldes med diverse hjælpemidler.

Hjælpemidler har to funktioner: at hjælpe personen med nedsat funktionsevne eller at hjælpe dem, der hjælper personen.
Hjælpemidlet skal gerne gøre personen bedre i stand til at klare sig på lige fod med andre personer. Hjælpemidlerne kan gøre, at personen kan klare flere ting selvstændigt i længere tid, og at vedkommende er mindre afhængig af andres hjælp. De mange avancerede hjælpemidler, der findes i dag, betyder, at en person med en muskelsvinddiagnose har mulighed for at leve et socialt aktivt liv i samvær med andre personer.

Hjælpemidler kan også være en hjælp til at gøre dagligdagen lettere for de personer, som skal hjælpe personen med muskelsvinddiagnosen.

Ved at bruge hjælpemidler kan personen genvinde nogle af de færdigheder, der mistes på grund af udviklingen i sygdommen. For en person, der mister færdigheder, er det ofte hensigtsmæssigt at hjælpemidlet er parat, når behovet begynder at opstå, dvs. at hjælpemidlet er søgt og bevilget, inden behovet er akut. På den måde kan personen vænne sig til hjælpemidlet. Det kan eksempelvis være, at der er søgt om en kørestol, inden personen fuldstændigt har mistet evnen til at gå.

For et barn, der skal anvende hjælpemidler, er det vigtigt, at forældrene, familie og omsorgspersoner giver udtryk for anerkendelse, når hjælpemidlet tages i brug og bruges, og at de ikke roser, når barnet klarer sig uden. Da barnet eksempelvis ikke selv er herre over, hvor længe det er i stand til at gå, er det vigtigt at være opmærksom på ikke at rose, hvor meget barnet går, men i stedet at give udtryk for, at man kan se, at det er svært at gå, og at man kan se, at barnet gør sig umage.

Erfaringsmæssigt er børn med muskelsvind ikke dovne. De vil gerne leve op til omverdenens forventninger til dem og klare mest muligt selv. Med en anerkendende form vil de hurtigt acceptere at bruge hjælpemidlet, når de har glæde af det og vælge det fra, når de har overskud til at klare sig uden.

Forældrene og andre voksne omkring barnet må hjælpe barnet til at lære at prioritere sine kræfter i forhold til, hvilke aktiviteter barnet selv ønsker at udføre, og hvilke barnet skal have hjælp til. Hvis forældrene altid hjælper med det, de tror, der er behov for hjælp til, bliver det svært for barnet senere at skulle fortælle andre hjælpere om sine behov.

(Servicelovens §§ 112-113)

For personer med nedsat funktionsevne er der stor forskel på, hvilke aktiviteter man selv kan udføre og hvilke, der er behov for at få hjælp til. Der er også stor forskel på, hvad der er vigtigt for en person selvstændigt at kunne foretage sig uden at have behov for hjælp. I nogle tilfælde er det muligt at udføre en funktion selvstændigt, men det kan være hensigtsmæssigt alligevel at gøre brug af et hjælpemiddel for at spare på kræfterne.

I nogle tilfælde er der behov for at ansøge om et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Andre gange kan en hjemmelavet løsning være tilstrækkelig, eller der kan gøres brug af produkter, som det er muligt selv at anskaffe.

Hjælpemidler

Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Det kan være tekniske hjælpemidler (stok, badetaburet, kørestol og lign), eller særlige personlige hjælpemidler (fodkapsler, korsetter, individuelt tilpassede kørestole, ortopædisk fodtøj, høreapparater mm).

Forbrugsgoder

Forbrugsgoder er produkter, der forhandles bredt, og som er sædvanligt forbrug hos den almindelige befolkning eller i specielle grupper, men som også kan afhjælpe en nedsat funktionsevne.

Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder

Hjælpemidler og forbrugsgoder søges i kommunen og bevilges af kommunen uafhængigt af indkomst og formue til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet:

  • I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
  • I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
  • Er nødvendig for at pågældende kan udøve et erhverv

Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Der ydes ikke støtte til hjælpemidler, som ansøgeren selv har anskaffet. Kommunens afgørelse skal træffes ud fra en individuel konkret vurdering.

Hjælpemidler, der anvendes til behandling, i skole eller uddannelse eller på arbejde, bevilges efter andre paragraffer.

Tekniske hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler, især standardiserede hjælpemidler uden personligt præg, ydes normalt som udlån og skal tilbageleveres efter endt brug.

Der kan ikke ydes hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx el, vedligeholdelse, rengøring. Der kan ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning. Der kan kun ydes hjælp til batterier, som ikke kan købes i almindelig handel og som ikke kan eller bør udskiftes af brugeren.

Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov og som følge af en konkret og individuel bedømmelse og dækkes normalt fuldt ud.

Frit valg

Hvis kommunen ikke kan stille det ansøgte hjælpemiddel (brugt, men identisk med det ønskede hjælpemiddel) til rådighed, kan man få frit valg af hjælpemidlet. Det vil sige, at der kan vælges en anden leverandør end den, kommunen har leverandøraftale med. Man skal selv indkøbe hjælpemidlet og får refunderet udgiften svarende til det beløb, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til. Det er dog en betingelse, at valget af hjælpemiddel er godkendt af kommunen.

Hvis der på grund af ansøgerens frie valg skulle blive tale om ekstraordinært dyre eller hyppige reparationer eller hyppigere udskiftninger, skal udgifterne hertil afholdes af ansøgeren selv.

Ved tilbagelevering af et frit-valg-hjælpemiddel, får ansøgeren sin egenbetaling tilbage efter fradrag af værdiforringelsen.

Midlertidige hjælpemidler

Hjælpemidler til midlertidig brug fx i forbindelse med behandling på sygehus eller speciallæge, kan udleveres fra behandlingsstedet.

Ved midlertidigt ophold i en anden kommune, fx i sommerhus, efterskole, feriecenter eller lignende, kan der i visse situationer bevilges udlån af hjælpemidler til brug i det midlertidige ophold.

Særligt personlige hjælpemidler

Brugeren har ejendomsretten over hjælpemidlet. Ønskes en anden leverandør end den, kommunen har valgt eller har leverandøraftale med, ydes hjælpen som kontantydelse, og ansøgeren kan vælge selv at købe hjælpemidlet. Udgiften refunderes med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til.

Forbrugsgoder

Der kan ikke ydes støtte til anskaffelse af forbrugsgoder, der normalt indgår som sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det. Der kan kun ydes støtte til forbrugsgoder, der koster mere end 500 kr.

Hjælpen ydes som udgangspunkt med et kontant beløb på svarende til 50 % af prisen på et standardprodukt.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktion, kan hjælpen omfatte den fulde anskaffelsespris.

Brugeren har ejendomsretten til produktet.

Ansøgning

Ansøgning om et hjælpemiddel skal rettes til hjemkommunen. De fleste kommuner ønsker, at ansøgning foregår via et underskrevet ansøgningsskema. Skemaet findes på www.borger.dk

Kommunen fastsætter tidsfrister for hvor lang tid, der må gå, fra ansøgningen er indgivet, til afgørelsen er truffet og skal give oplysning om dette.

Man har ret til en skriftlig afgørelse, der indeholder en nærmere begrundelse for, hvordan man er nået frem til afgørelsen.

Mere information

Læs om Hjælpemidler på ferie.

Den uvildige konsulentordning for handicappede (DUKH) giver gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. DUKH har en hjemmeside med oplysning om hjælpemidler og forbrugsgoder.

Socialstyrelsen, Hjælpemidler og Velfærdsteknologi er et nationalt center, der udvikler og formidler viden om hjælpemidler. De driver en hjælpemiddelbase, der indeholder informationer om de fleste hjælpemidler på det danske marked. Hos Socialstyrelsen og på Retsinformation og findes reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder, bekendtgørelser og vejledninger samt relevante afgørelser fra Ankestyrelsen.

Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) bistår kommuner og borgere med gratis vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk funktionsevne.