Fuldmagt og værgemål

Sidst revideret: juli 2018

Nogle muskelsvindssygdomme bevirker, at man får vanskeligt ved at varetage egne interesser. I nogle tilfælde vil det være relevant at lave en fuldmagt, som beskriver, hvorledes personens interesser ønskes varetaget. Det vil i nogle tilfælde være relevant at lave en fremtidsfuldmagt, som træder i kraft, hvis man på et tidspunkt ikke er habil til at træffe beslutninger. Nedenfor beskrives både de forskellige muligheder for fuldmagter og værgemål.

Fuldmagt

Hvis man skal lave en fuldmagt, forudsætter det, at man er har handleevnen i behold. Man bør kun lave en fuldmagt til en person, som man kender godt og stoler fuldt ud på. Det kan være en ægtefælle, et voksent barn, en veninde/ven eller måske en advokat eller revisor.

Bankfuldmagt

Forud for en bankfuldmagt anbefales det, at der etableres en BetalingService-ordning med banken, således at løbende regninger automatisk betales.

Hvis der er enighed om, at en pårørende (typisk ægtefælle) skal varetage nogle eller alle bankforhold, kan der laves en fuldmagt, som dækker dette forhold, i banken. De fleste banker har deres egne fuldmagtsformularer. I nogle banker kræves der to vitterlighedsvidner, hvis man ikke selv kan komme til banken.

Andre fuldmagter

Det kan i nogle sammenhænge være en god ide at lave en fuldmagt, som dækker flere forhold end blot bankforhold. I sådanne tilfælde anbefales det, at man henvender sig til en familieadvokat, som kan hjælpe med rådgivning og oprettelse af fuldmagten. Hvis man selv vil udarbejde en fuldmagt, findes der forskellige forslag på internettet. Normalt er en fuldmagt gyldig, når den er underskrevet af to vitterlighedsvidner eller er påtegnet ved notaren.

Fremtidsfuldmagt

Enkelte muskelsvindsdiagnoser påvirker hjernen, og man kan blive så mentalt svækket, at det kan være vanskeligt at varetage egne interesser. Det kan derfor være relevant at lave en fremtidsfuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis man bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold. Man kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som man selv udpeger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere personen og handle på dennes vegne. Den, der giver fuldmagten, er fuldmagtsgiver.

Selvom man opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis man en dag bliver syg, mentalt svækket mv. En fremtidsfuldmagt er et privat og selvvalgt alternativ til værgemål

Man skal oprette fremtidsfuldmagten, mens man har handleevnen i behold. Først skal man indtaste fuldmagten og underskrive den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret med sit NemID. Det sker via Digital tinglysning på Tinglysning.dk.

Digital tinglysning

Herefter skal man ved personligt fremmøde for en notar vedkende sig fremtidsfuldmagten. Man kan finde notaren via den lokale byret.

Værgemål, samværgemål og flytning uden samtykke

Det er statsforvaltningen, som træffer afgørelse om værgemål, samværgemål og flytning uden samtykke. Nedenfor beskrives de tre indsatser kort.

Værgemål

Værgemål indebærer, at man får beskikket en værge, som må handle og træffe beslutninger på ens vegne. I værgemålet vil der være beskrevet, hvilke forhold der er omfattet af værgemålet, fx økonomisk eller socialt værgemål. Den personlige handlefrihed indskrænkes således.

Der skal være opfyldt flere kriterier for, at der kan beskikkes en værge:

  • Man skal have en sindssygdom (herunder svær demens), være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorligt svækket helbred, som medfører, at man ikke kan træffe beslutninger.
  • Man skal have et aktuelt behov for en værge. Det er nemlig ikke alle dem, der opfylder ovennævnte betingelser, som har behov for en værge.

 

Der er oftest forbundet en egenbetaling ved at få en værge. Denne egenbetaling kan søges dækket som en nødvendig merudgift efter servicelovens § 100.

Samværgemål

Samværgemål betyder, at man sammen med en værge træffer beslutninger. Værgen skal således samarbejde med personen om at træffe beslutninger. Man ansøger selv om samværgemålet ved statsforvaltningen. Man kan søge om samværgemål, hvis man på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand, har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender. Samværgemålet kan begrænses til at angå bestemte økonomiske aktiver eller anliggender.

Flytning uden samtykke

Statsforvaltningen træffer afgørelse om flytning uden samtykke. Dette kan ske, hvis man pga. helbredet ikke længere selv tage vare på sin egen omsorg og tilværelse. I sådanne tilfælde har myndighederne en pligt til at undgå omsorgssvigt samtidig med, at man fortsat skal overholde respekten for den enkeltes integritet, frihed og selvbestemmelsesret.

Typisk indledes en sag om flytning uden samtykke ved, at en nærtstående retter henvendelse til kommunen for at etablere flytning uden samtykke. Kommunen vil på den foranledning foretage en undersøgelse af personens forhold og situation i forhold til, hvilken form for hjælp, der vil være mest formålstjenstlig. Kommunen skal på baggrund af undersøgelsen vurdere om personen, skal indstilles til flytning uden samtykke.

Hvis en som bor med personen er uenig i kommunens vurdering om, at personen ikke skal indstilles til flytning uden samtykke, kan denne klage til statsforvaltningen.