Forflytning og arbejdsteknik

Sidst revideret: december 2016

Når man får muskelsvind, opstår der for de flestes vedkommende behov for, at man forflytter sig på en anden måde, end man plejer, at man kan benytte hjælpemidler, og/eller at man får støtte fra en anden person under forflytningen.
Dette afsnit henvender sig primært til den/de personer, der skal hjælpe til under forflytninger og handler om, hvordan man kan tage hensyn til brugerens funktionsevne, ønsker og behov og samtidig tager højde for god arbejdsteknik. Afsnittet kan ikke gøre det ud for en grundig instruktion i korrekt arbejdsteknik og relevante hjælpemidler.
Når der er behov for personhjælp ved en forflytning, er det væsentligt, at personer, der skal hjælpe under forflytningen, er i stand til at skåne sin egen krop imod arbejdsskader og nedslidning
Forflytning er et gensidigt samarbejde mellem bruger og hjælper. Det er brugerens/arbejdsgiverens ansvar, at hjælperen er oplært i at anvende korrekt arbejdsteknik og de hjælpemidler, der er nødvendige ved en forflytning, mens det er hjælperens ansvar, at gøre brug af den instruktion, der er givet.

Indledning

Tegninger  af Merete Stoltze

Forflytning handler om, at brugeren har mulighed for at være aktiv i det omfang, brugeren ønsker og har behov for på en måde, der ikke overbelaster nogens kroppe.
Når brugeren er et barn, skal barnet aktivt være en del af forflytningen i det omfang, barnet formår i forhold til alder og fysik.
Forflytning handler om at skubbe, trække, glide, vende og dreje i stedet for at løfte.
Forflytning kræver faglighed til at analysere funktionsevne, god arbejdsteknik og behov for hjælpemidler.
Det er vigtigt at have en god arbejdsteknik for at undgå belastningsskader, og det anbefales, at alle, der hjælper med forflytninger, får løbende instruktion i arbejds- og forflytningsteknik. Det gælder både forældre og hjælpere.

En god forflytning:

  • involverer brugeren afhængig af funktionsevne, hvilket er med til at styrke brugerens følelse af kontrol
  • er planlagt og foregår i samarbejde med brugeren
  • kræver at man tænker kreativt sammen
  • skal revurderes jævnligt
  • kan beskrives og deles med andre, der også hjælper brugeren med forflytning
  • udvikles ved at inddrage hjælpemidler efter behov
  • udvikles ved at bede om hjælp, når man har problemer

Grundprincipper for en god forflytning

Gør brugeren aktiv i forflytningen i det omfang, der giver mening

For nogle brugere med muskelsvind anvendes der så meget energi på en forflytning, at det fratager energi fra andre aktiviteter i hverdagen. Hvis det er tilfældet, bør forflytningen gøres lettere, så brugeren kan spare kræfter.
For andre brugere med muskelsvind kan en forflytning være meningsfyldt fysisk aktivitet og træning. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at bibeholde forflytningen og ikke overkompensere, så forflytningen bliver ”for let”.
I begge tilfælde skal vurderingen ske i tæt samarbejde med brugeren.

Udnyt det naturlige bevægemønster

Når der sker et tab af muskelkraft, vil brugeren næsten automatisk forflytte sig på den måde, der kræver mindst energi. Det sker f.eks. ved at dele forflytningen op i flere små bevægelser. Mange personer med muskelsvind har meget svage hofte- og lårmuskler. Det betyder, at en forflytning til stående stilling sker på en måde, der tager hensyn dette. Det er vigtigt at kende dette bevægemønster, så det kan understøttes under forflytningen. Nedenfor er givet eksempler.

Fra liggende til siddende og til stående
Brugeren ruller om på siden, støtter på underste albue og stemmer fra med armene, til han/hun er helt oppe at sidde.
Brugeren lader benene glide ud over kanten og skubber hofterne frem, til balancen er fundet. Sengen skal være så høj, at knæene kan være helt strakte, når der tages vægtbæring.

csm_k8fig21ap197_dae78f7d41csm_k8fig21bp197_0d8d3dc07fcsm_k8fig21cp197_34b3534e9dcsm_k8fig21dp197_044c19e8b6csm_k8fig21ep197_896b426ee0
Fra siddende til stående ved hjælp af et bord

Brugeren læner sig forover eller ind over bordet og kommer til stående stilling  ved at skubbe fra med hænderne til benene er helt strakte og kroppen opret. Benene samles, og hoften skubbes frem, til balancen er fundet.

csm_k8fig23ap197_6524a6944ecsm_k8fig23bp197_79fe1dce94csm_k8fig23cp197_62c9c7d629csm_k8fig23dp197_c4c1928479csm_k8fig23ep197_2dbbba9f23

Brugeren kan være selvhjulpen længst muligt, hvis der er el-funktion på sædeløftet, så han/hun kan komme til stående stilling på helt strakte ben og ikke skal skubbe sig op.

Op ad trappe                                                                                                                                                          Brugeren læner sig ind over gelænderet og svinger det strakte ben op på næste trin. Det andet ben trækkes op på samme trin.

csm_k8fig33ap200_ca5ecb97c0csm_k8fig33cp200_e617bdf125

Vær bevidst om og udnyt de fysiske love

Gnidningsmodstand og vægtstangsprincipper er vigtige parametre i en forflytning.
En for stor gnidningsmodstand kan gøre det besværligt eller helt umuligt for en bruger at flytte sig og er størst, hvor trykket fra kroppen er størst – typisk under hoved, skuldre, bagdel, lægge og hæle. En for lille gnidningsmodstand kan betyde, at man ikke kan stå fast eller sætte fra på underlaget.

  • Juster gnidningsmodstanden med hjælpemidler, så den gøres større eller mindre under forflytningen.

Vægtstangsprincippet kan udnyttes, så det bliver lettere f.eks. at vende sig om på siden – lad os sige venstre. Dette gøres ved at dreje hovedet til venstre. Højre ben bøjes og skubber fra i madrassen samtidigt med at højre arm rækker over mod venstre.

  • Jo længere væk fra omdrejningspunktet du påvirker kroppen, jo mindre kraft skal du bruge.

Vurder skråplanerne. Ved en forflytning fra f.eks. seng til stol bør stolens sæde være lavere end sengens højde.

  • Det er lettere at arbejde “ned af bakken” og/eller vandret end “op af bakken”.

Arbejdsteknik

  • Hav kort rækkeafstand.
  • Lav forflytningen med god balance i din krop.
  • Vend front mod den du skal forflytte undgå at vride i ryggen.
  • Gå ned i knæene og fæld kroppen forover ved at bøje i hofteleddene og hold ryggen ret –  spænd dit muskelkorset (ryg-, mave- og bækkenbundsmuskler) – og hold spændingen under hele forflytningen.
  • Undlad at gå helt ned i hugsiddende stilling mange gange om dagen – anvend evt. skammel eller lignende ved lave arbejdshøjder. Start aldrig en forflytning i hugsiddende stilling.
  • Undlad så vidt muligt at løfte og bære – anvend hjælpemidler.

Hjælpemidler

  • kan gøre brugeren mere selvhjulpen
  • skåner hjælperen for unødig belastning
  • kræver at såvel hjælper som bruger ved, hvordan de skal benyttes og udnyttes
  • kræver den nødvendige indretning og plads

Af vigtige hjælpemidler kan nævnes

  • seng med hæve/sænke funktioner
  • elkørestol
  • personløftere med forskellige sejl
  • glidebrædt, glidestykke mm.

Forflytninger

Gående børn

Fra stol til stående stilling

Knæ mod knæ metoden: Hjælperen står overfor barnet, og sætter sine underben mod barnets knæ og støtter, så barnets knæ ikke kan glide ud til siden. Hjælperen bøjer sig fremover og tager fat i barnets bagdel eller bukselinning. Idet hjælperen retter sig op strækkes barnets knæ og hofteled. Når barnet har balancen, kan hjælperen træde tilbage og slippe barnet.

csm_k8fig22ap197_fb99f8720ecsm_k8fig22bp197_a4b87cb92acsm_k8fig22cp197_10f384e424csm_k8fig22dp197_680b2a55e2csm_k8fig3bp191_f9413ffa0e

Fra gulv til stående

  • Anvend lift
  • Hvis barnet kan komme op at stå på alle 4, kan barnet kravle op på en stol eller lignende
  • Ved et mindre barn kan hjælperen stå bag barnet, som sidder på gulvet. Hjælperen tager fat under barnets arme og samtidig fat i dets underarme. Idet hjælperen retter sig op, trækkes barnet med op til stående stilling. Hjælperen bruger sit knæ eller lår til at presse på barnets bagdel for at sikre, at barnets hofteled og knæ er helt strakte. Når barnet har balancen, kan hjælperen træde tilbage og slippe barnet.

csm_k8fig4ap191_0fe76b85b1csm_k8fig4bp191_6c9b9dfe47csm_k8fig17abcp196_93e8d4c486

Opad trapper med gelænder

Hjælperen går bag barnet og støtter ham med sin krop.
Ved hjælp af sit eget ben løfter hjælperen barnets ben op og skubber hans hofte frem.

csm_k8fig34ap200_50cc525827csm_k8fig34bp200_a44d792049csm_k8fig34cp200_16f4aa7bfc

Brugere, der kan stå stabilt, men ikke gå

Fra stol med el-eleverbart sæde – eller omvendt

Sædet køres til maksimal højde. Brugerens standben er placeret på en drejeskive. Hjælperen stiller sig foran brugeren med sine underben/knæ mod brugerens knæ, bøjer sig let forover med ret ryg og tager fat under brugerens bagdel eller i dennes bukselinning. Idet hjælperen retter sig op, strækkes brugerens knæ- og hofteled. Når brugeren står stabilt, drejes brugeren rundt på drejeskive, uden at hjælperen slipper støtten af knæ og hofte, Fortsat med støtte på knæ og hofte, sættes brugeren ned på stol eller seng.

Brug af glidebrædt (brugere, der har en stabil kropsbalance)

Kørestolens armlæn og evt. fodstøtter tages af. Brættet danner bro mellem de to sæder brugeren skal flyttes mellem.
Glidebrættet skubbes ind under brugerens bagdel. Der lægges evt. et glidestykke. Hjælperen skubber med flade hænder brugeren til stol eller seng.

Brugere, der er permanent kørestolsbrugere

Tilbage i kørestolen

Hvis brugeren kan læne sig fremad og flytte vægten fra side til side, udnyttes dette, og hjælperen skubber samtidig på brugerens knæ.
Hvis brugeren anvender elkørestol, anbefales glidestykke og samtidig brug af stolens elkip, så forflytningen foregår med tyngden.

Vending i seng

Brugerens arme samles på maven / foran brystet, hjælperen står ved den side brugeren skal vendes til. Brugerens pude trækkes frem så den støtter, når brugeren er vendt.
Hvis der er muskelfunktion i benet, bøj benet og fat om knæet. Alternativt læg benene over kors. Modsatte ben øverst
Hjælperen står i gangstående og griber med den ene arm rundt om brugerens skulder og den anden arm på brugerens knæ Brugeren vendes ved at hjælperen – med strakte arme – laver en vægtoverføring fra forreste til bageste ben.
Det gør det nemmere at hjælpe brugeren til en stabil stilling på siden, hvor bagdelen kan skubbes tilbage med et let skub på bækkenet, hvis man placerer et glidestykke under den nederste hofte.  Ved behov kan skulderpartiet reguleres med samme teknik.
Hjælpen skal helst kunne ydes fra begge sider af sengen.
Hvis det er tungt at vende brugeren, skal der altid benyttes vendehjælpemidler.

Længere op i sengen

Metoden kan kun benyttes, hvis brugeren kan skubbe lidt fra med benene- eller holde benene, når disse placeres i en bøjet stilling. Kan brugeren ikke dette bør der være to hjælpere eller anvendes lift
Placer puden så den støtter godt op omkring brugerens hoved. Placer glidestykke under sædet og hele vejen op under hovedpuden. Bed brugeren om at skubbe sig højere op og skub samtidig foran på knæene i en retning op mod hovedenden af sengen. Et glidestykke/lagen kan ligge i sengen hele tiden eller placeres ved forflytningen.

Fra liggende til siddende på sengekanten

Udnyt el-sengens funktioner og hæv hovedgærdet. Brugerens underben trækkes ud over sengekanten, og brugeren hjælpes op at sidde ved at hjælperen presser mod brugerens skulder og hofte.
Vær opmærksom på at brugeren sidder stabilt inden man slipper med hænderne.

csm_k8fig26ap198_83f240e88dcsm_k8fig26bp198_9c9d3a0164csm_k8fig26cp198_e8f9b37cbccsm_k8fig26dp198_942c1c4f62csm_k8fig26ep198_9861e6fdff

 

Mere information

Hvis man ønsker mere viden om hensigtsmæssig forflytning hos den man hjælper, vil vi anbefale, at tage kontakt til fagpersoner, der samarbejder med brugeren vedrørende funktionsevne og/eller arbejdsmiljø. Det kunne f.eks. være forflytningsvejledere, ergoterapeuter eller fysioterapeuter.
Vi kan desuden henvise der til disse pjecer og hjemmesider, som har beskrivelser og instruktioner i forflytningsteknik og arbejdsbevægelser:

Krop og fysik: Bækkenbunden. Pjece fra Krop og fysik.dk

Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer. Vejledning fra Arbejdstilsynet.

Forflytningsguiden. Social & Sundhed, Branche og Arbejdsmiljørådet.

Hvis man er interesseret i at fordybe sig i emnet, kan der henvises til følgende bøger:

Per Halvor Lunde. Forflytningskundskab, Gads Forlag 2010.
Majken Böcher og Marianne Jakobsen. Krop og belastning, Nyt Nordisk Forlag 2006.