Graviditet og fødsel

Sidst revideret: november 2019

Generelt om graviditet og fødsel

For alle gravide gælder det, at der sker en del fysiologiske forandringer i flere af kroppens systemer. Mængden af blod øges, samtidig med at blodprocenten falder, og blodets evne til at størkne øges. Hjertet slår hurtigere, og der stilles større krav til hjertets pumpefunktion. Behovet for ilt bliver større, og man trækker vejret hurtigere.

Den første scanning. Foto Søren Holm

Som graviditeten skrider frem, bliver der mindre plads og trykket på mellemgulvsmusklen (diagfragma) kan vanskeliggøre vejrtrækningen. I musklerne og skelettet generelt sker der en blødgøring af ledbåndene (ligamenterne).

Alle disse forandringer er helt normale, men for kvinder med en muskelsvinddiagnose kan der – afhængigt af diagnosen – være behov for en særlig opmærksomhed omkring disse forandringer.

Muskelsvindrelaterede overvejelser

For personer med en muskelsvinddiagnose er der ud over det ovennævnte nogle helbredsspecifikke spørgsmål, som er væsentlige for dig at have med i dine overvejelser.

Graviditet og fødsel hos kvinder med en muskelsvinddiagnose

  • Påvirker sygdommen min mulighed for at blive gravid – det, der på fagsprog kaldes fertiliteten?
  • Er der risiko for fosteret – dvs. risiko for overførsel af genetiske sygdomme, men også for påvirkning af fosteret under graviditeten?
  • Er det sværere at gennemføre en graviditet – risiko for abort, for tidlig fødsel mv. på grund af muskelsvinddiagnosen?
  • Vil jeg opleve flere graviditets- og fødselskomplikationer?
  • Og hvordan vil en graviditet og fødsel påvirke min muskelsvindsdiagnose?

 

Svarene på ovenstående spørgsmål er individuelle og afhænger af din muskelsvindsdiagnose. En velgennemført graviditet og fødsel hos personer med en muskelsvinddiagnose, kræver involvering af og vejledning fra mange forskellige sundhedsfaglige eksperter.

Medicinske forhold, der er vigtige i planlægningen af graviditet og fødsel

  • Påvirkning af fosteret – risiko for videregivelse af sygdommen (genetik) og påvirkning af fosteret, hvis du får medicin.
  • Fødselsvejen – dit bækkens størrelse, stramninger (kontrakturer) af led i hofter/ben, og eventuel rygskævhed og tidligere operationer.
  • Din hjerte- og lungestatus, særligt i 2. og 3. trimester kan der ske forværring i tilstanden. Hvis du allerede har svær hjerteinsufficiens (nedsat pumpekraft), skal graviditet overvejes nøje og altid diskuteres med en hjertelæge.
  • Sidder du i kørestol, kan der blive behov for forebyggende behandling af blodpropper allerede fra 1. trimester.
  • Alle gravide har øget risiko for blærebetændelse i graviditeten, ofte er der ingen symptomer fra disse blærebetændelser. Du vil kunne opleve at få nedsat kraft, hvis du har en blærebetændelse. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt og få behandling, hvis du pludselig oplever nedsat kraft under graviditeten.
  • Dine ”fødselskræfter”: I 1. stadie af fødslen er det især den glatte muskulatur i livmoderen, der arbejder og er derfor sjældent påvirket (fraset ved dystrofia myotonica type 1). 2. stadie af fødslen kræver pressekraft, og den kan være nedsat ved personer med en muskelsvinddiagnose. Der kan derfor være risiko for forlænget fødsel og nødvendigt med forløsning af barnet ved kop eller tang.
  • Smertebehandling: Har du skæv rygsøjle, kan det betyde vanskeligheder med anlæggelse af rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade). Er der behov for fuld narkose, og er der medicin, som bør undgås.
  • Sygdomsudvikling: Generelt må du forvente at blive lidt svagere fysisk under graviditeten, og du kan ikke forvente at komme helt tilbage til tidligere niveau efterfølgende.

 

Planlægning af fødslen

Der er stor forskel på, hvilken forberedelse af selve fødslen der er nødvendig afhængigt af diagnose og funktionsniveau.

Her bliver selve fødslen ikke beskrevet, da det kræver en meget individuel planlægning i samarbejde med den kommende fødeafdeling.

Rådgivning inden fødslen er ofte sparsom, fordi der kan være begrænsede erfaringer på fødeafdelingerne. Det gælder i særdeleshed på de almindelige fødeafdelinger, hvor flere kvinder med muskelsvind har haft en dårlig oplevelse, fordi der manglede viden.

RCFM anbefaler derfor, at man blive fulgt tæt på en specialiseret afdeling. Det er væsentligt at have et samarbejde etableret inden fødslen, så der er klarhed over, hvordan fødslen skal foregå – også hvis fødslen sker tidligere end forventet.

Behov for ekspertviden

  • Søg viden om din muskelsvinddiagnose
  • Bliv tilkoblet en højt specialiseret fødeafdeling
  • Del din viden om din diagnose med personalet, der skal medvirke ved fødslen

 

Læs i  Støtte og rådgivning fra fagpersoner og omgangskreds, hvilke personer det vil være relevante at samarbejde med.

Påvirkning af kroppen under graviditet og fødsel

Når det er kvinden, der har muskelsvind

Hvis du er kvinde og har en muskelsvinddiagnose, kan fx nedsat muskelkraft, smerter og træthed påvirke din graviditet. Træthed er for mange gravide et grundvilkår, og måske skal du indrette med flere pauser. Den øgede kropsvægt kan påvirke mobiliteten, og det kan være nødvendigt med ekstra hjælpemidler i denne periode.

Behov for ekstra pauser

Hvis du har nedsat muskelkraft fx i mavemusklerne, kan mavens tyngde give smerter i lænd og skuldre. Det er måske svært at holde til at sidde i mange timer. Også balancen kan blive påvirket, og måske er det nødvendigt med større forsigtighed for at undgå at falde.

Det er vanskeligt at afgøre, om de kropslige gener under graviditeten hører under almindelige graviditetsgener, eller om de er relateret til muskelsvinddiagnosen. Øget træthed og lændesmerter forekommer også hos personer, der ikke har muskelsvind.

Du kan muligvis have behov for at arbejde færre timer i tiden op til fødslen for at blive aflastet bedst muligt.

Det er svært at sige noget generelt om belastningen af en graviditet, og du kan ikke altid bruge andres råd og erfaringer. Der er store individuelle forskelle på, hvordan graviditeten belaster kroppen. Derfor kan du være nødt til at mærke dine behov, før du ved, hvilken støtten du har brug for.

Almindelige graviditetsgener?

Nedenstående er citat fra RCFM´s projekt: Når forældre har muskelsvind.

“Min chef har spurgt ind til, om det er på grund af min sygdom. Hun ved jo godt, at jeg har den – at det ikke bare er graviditeten, da jeg meldte ud, at jeg var gravid. Jeg sagde til hende, at det vidste jeg jo ikke. Jeg havde ikke nogen problemer i den første graviditet, men om det har udviklet sig – om det kan give nogen gener, det ved jeg ikke” (Kvinde med muskelsvind).

 

Få drøftet fødslen med en højt specialiseret fødselslæge

Kejsersnit eller vaginal fødsel

I forbindelse med den forestående fødsel kan du få mange bekymringer. Du kan have overvejelser om, hvorvidt du har tilstrækkeligt med muskler til at kunne føde, og om det overhovedet er muligt at gennemføre en vaginal fødsel. Men også bekymring for kejsersnit, hvis du har få mavemuskler og derfor ikke ønsker at få yderligere begrænsning i mavemusklernes funktion.

Det er vigtigt at få disse ting drøftet grundigt igennem med en fødselslæge.

Nogle kvinder får at vide, at de godt kan forvente at føde vaginalt, men umiddelbart inden fødslen bliver de tilrådet at få kejsersnit. Nogle kvinder fortæller, at de fødte vaginalt, men at de havde lavet en plan B, hvis kejsersnit skulle blive nødvendigt.

Hvis du sidder i kørestol, kan det være, at du bliver frarådet at føde vaginalt. Det sker for at undgå risikoen for, at mellemkødet brister, hvilket kan give efterfødselsgener, hvis du er helt afhængig af at kunne sidde godt for at færdes.

Husk på forhånd at tjekke, om fødeafdelingen og fødestuen har en god tilgængelighed.

Læs om vigtige samarbejdspartnere i Støtte og rådgivning fra fagpersoner og omgivelser.

Fødslens påvirkning af kroppen

Nedenstående er citat fra RCFM´s projekt: Når forældre har muskelsvind.

“Tre uger efter jeg fødte, følte jeg, at jeg havde gået et maraton hver eneste dag. Jeg var overrasket over, hvor ødelagt min krop egentlig var.” (Kvinde med muskelsvind).

 

Planlægning

  • Under graviditeten kan du få behov for flere pauser, end du tidligere har haft
  • Overvej om det måske er nødvendigt og muligt at arbejde færre timer
  • Drøft fødslen grundigt med en fødselslæge

 

Når det er manden, der har muskelsvind

Foto: Søren Holm

Hvis du er mand og har en muskelsvinddiagnose, kan der undervejs i graviditeten og ved fødslen være begrænsninger i forhold til din gravide partner.

Det er vigtigt, at du overvejer, hvordan du kan deltage ved fødslen. Du kan fx have brug for at kunne sidde ned under fødslen.

Har du brug for at benytte kørestol, er det måske nødvendigt at få en kørestol fra hospitalet for at give dig mulighed for at deltage i fødslen. Sygehusets hygiejnekrav eller pladshensyn kan betyde, at du ikke må benytte din egen kørestol.

At være mand ved graviditet og fødsel

Nedenstående citater er fra RCFM´s projekt: Når forældre har muskelsvind.

“Jeg kunne godt have tænkt mig, at min mand kunne have støttet mig fysisk med noget massage eller sådan nogle ting, men han støttede mig selvfølgelig på andre måder” (Partner til mand med muskelsvind).

“De fik at vide på sygehuset, at jeg havde den sygdom, så de kan ikke forvente, at jeg flyver op ad sædet” (Mand med muskelsvind).

“Det var en slags nødstilfælde, så der var ikke tid til at forberede plads til min mand i hans egen kørestol. Han var selvfølgelig lige uden for døren, men jeg ville have elsket at have ham lige her. Så der var noget jeg savnede på dagen – fordi der ikke var forberedt til kørestol” (Partner til mand i kørestol).

 

Diagnosespecifikke forhold og komplikationer ved graviditet og fødsel

Det understreges, at der generelt er meget sparsom litteratur og viden på området, hvorfor rådgivning og vejledning altid skal være individuel. Nedenstående skal læses med det forbehold. Hvis ikke din diagnose fremgår af nedenstående skema, er det fordi, der er yderst sparsom viden på området, og der vil derfor her være endnu større behov for individuel rådgivning.

 

DIAGNOSE KOMPLICERENDE SYGDOMS-FAKTORER MULIGE KOMPLIKATIONER OG RISICI VED GRAVIDITET OG FØDSEL
Charcot-Marie-Tooth (CMT) Generel muskelsvaghed, svind af muskler og ledstramninger. Eventuel rygskævhed
  • Forværring af muskelsvagheden, både under graviditeten, men for nogle også blivende
  • Større risiko for anormale fosterstillinger fx sædefødsel m.v.
  • Øget risiko for forlænget fødsel, behov for hjælp til fødsel og kejsersnit
  • Øget risiko for blødning efter fødslen
Facioscapulohumeral muskeldystrofi (FSHD) Muskelsvaghed i ben, mave og hoftemuskulatur
  • Øget muskelsvaghed og eventuelt smerter under graviditet og for nogle blivende forværringer
  • Nedsat muskelkraft kan gøre det sværere at presse barnet ud, hvorfor der er øget risiko for forlænget fødsel, behov for hjælp til fødslen og kejsersnit
  • Øget risiko for lav fødselsvægt
Dystrophia myotonica type 1 (DM1) Generel muskelsvaghed og muskelsvind. Påvirkning af glat muskulatur, skede og livmoder. Hjerte- og lungepåvirkning
  • Infertilitet hos både mænd og kvinder med DM1
  • Betydelig risiko for at give sygdommen videre i forværret form
  • Øget risiko for graviditet uden for livmoderen og øget risiko for abort
  • Risiko for meget fostervand (polyhydramnios) og risiko for foransiddende moderkage (plancenta previa)
  • Risiko for svangerskabsforgiftning
  • Øget risiko for urinvejsinfektioner hos mor
  • Forværring af symptomerne inkl. smerter og muskelsvaghed. For nogle vil forværringen reduceres igen efter fødsel
  • Risiko for tidlig fødsel og øget risiko for forsterdød/dødfødsel
  • Da muskler i skede og livmoder er involveret i sygdommen, kan det påvirke især 1. stadie af fødslen
  • Øget risiko for blødning efter fødsel (postpartum)
  • Forværring af hjerte- og lungepåvirkning med risiko for udvikling af både hjertesvigt og lungesvigt
Dystrophia myotonica type 2 (PROMM) Generaliseret muskelsvaghed og muskelsvind, hjerte- og lungeproblemer
  • Muligvis fremrykning af sygdomsdebut
  • Forværring af symptomer inkl. muskelsvaghed og smerter, men disse kan forsvinde igen efter fødsel
  • Forværring af hjerteproblemer, der kan lede til hjerteinsufficiens (nedsat pumpefunktion)
  • Forværring af lungeproblemer
Friedreichs ataksi Manglende balance og koordination; svaghed i ben, arme og hænder; muskelspasticitet; hjertepåvirkning og eventuel sukkersyge eller glukoseintolerance
  • Forværring i diabetes
  • Forværring i hjertepåvirkning. Der er risiko for, at hjertet ikke kan pumpe nok blod rundt til krop og til moderkage, hvilket kan medføre relativ iltmangel hos både foster og mor
  • Hjertepåvirkningen forværres til egentlig hjerteinsufficiens (nedsat pumpefunktion)
Limb-girdle muskeldystrofi (LGMD) Svaghed og svind af skulder- og hoftemuskulatur
  • Forværring i den generelle muskelsvaghed under graviditet, men med nogen forbedring efter fødsel
  • Øget risiko for kejsersnit
Myastenia gravis (MG) Træthed og eventuel generel muskelsvaghed
  • Forværring af symptomer, men nogle oplever det modsatte
  • Særlig alvorlige risici for mor er risiko for åndedrætsbesvær (respirationsinsufficiens), kolinerg krise (1*), svangerskabsforgiftning (preeclamsia) og blødning efter fødslen
  • Muskelsvaghed, der øger risiko for forlænget fødsel, behov for hjælp til fødsel og kejsersnit
  • I tiden efter fødslen kan der være pludselig forværring i tilstanden med risiko for åndedrætsbesvær (respirationsinsufficens)
  • Øget risiko for fosterdød
  • Fosterpåvirkning med ledstramninger (kontrakturer) og dårligt udviklede lunger
  • Midlertidig overførsel af MG til nyfødte, hvilket kan bevirke dårlig sutteevne, påvirket synkeevne, åndedrætsbesvær og generel muskelsvaghed
  • Det er vigtigt at bemærke, at hvis mors sygdom er velbehandlet reduceres risikoen for påvirkning betydelig.
Spinal muskelatrofi (SMA) Muskelsvaghed i skulder, hofter, lår, ryg og åndedrætsmuskler.

Ledstramninger (kontrakturer) og rygskævhed

  • Forværring af muskelsvaghed og øget træthed
  • Udvikling af blærebetændelse under graviditeten
  • Rygdeformiteter kan vanskeliggøre brug af rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade)
  • Ledstramninger (kontrakturer) kan påvirke fødselsvejen
  • For tidlig fødsel
  • Den voksende livmoder og foster kan trykke på en i forvejen skæv ryg, hvilket kan medføre føleforstyrrelser eller muskelpåvirkning hos mor.

(1*) Giver hurtigt indsættende forværring i form af generel muskelsvaghed, ufrivillige muskelkontraktioner, smertefulde muskelkramper, sved, kvalme, mavesmerter, dyspnø, angst og irritabilitet.

Læs mere

Neuromuscular Disorders in Pregnancy. Af C. Edmundson og AC. Guidon

Pregnancy and Childbirth with Neuromuscular Disease. Af Margaret Wahl, Amy Labbe og Marian Davidson

Pregnancy course and outcome in women with hereditary neuromuscular disorders: comparison of obstetric risks in 178 patients. Af Carina Awater, Klaus Zerres og Sabine Rudnik-Schöneborn.