Bolig

Sidst revideret: marts 2016

De fleste personer med muskelsvind har eller får fysiske funktionsnedsættelser, der gør, at de kan have besvær med flere ting i dagligdagen i forhold til boligens indretning.
For at kunne færdes indendørs har personer, der anvender kørestol eller har behov for personhjælp, som udgangspunkt behov for mere plads i boligen.
Det må derfor vurderes, om der er behov for ændringer i boligen. Ændringer kan være at flytte rundt på møbler og funktioner i hjemmet, men det kan også være mindre ændringer i form af at fjerne dørtrin, opsætte gelændere og ramper. Mere indgribende ændringer som at sammenlægge rum eller at etablere et badeværelse kan også komme på tale. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at udvide boligarealet med en pavillon eller en mindre tilbygning. Hvis en bolig ikke kan gøres egnet, kan flytning til en egnet bolig være nødvendig.

Boligindretning

(Servicelovens § 116)

Hvis en person har en nedsat fysisk funktionsevne på grund af muskelsvind, giver Serviceloven mulighed for, at kommunen kan søges om hjælp til at gøre boligen bedre egnet. Både voksne og børn er omfattet af lovens muligheder for boligtilpasninger. Hjælp til boligskift omfatter dog ikke personer, der har pension, med mindre de har en BPA-ordning.

Et eksempel på en uegnet bolig kan være, at det på sigt bliver svært at bo i en lejlighed på 3. sal uden elevator eller i et hus, der ikke er indrettet til en kørestolsbruger.

De ændringer, der kan komme på tale i eksisterende bolig, kan være:

  • Ombygning af badeværelse
  • Opsætning af gelændere
  • Fjernelse af dørtrin
  • Ændring af køkkenbordshøjde
  • Andet der kan gøre dagligdagen lettere

Boligændringer skal gøre dagligdagen lettere for personen med nedsat funktionsevne. Når ændringerne af boligen planlægges, er det vigtigt at tage hensyn til, om funktionsevnen nedsættes yderligere, og behovene dermed også ændres.

Hvis det er umuligt eller væsentligt dyrere at ændre den eksisterende bolig, kan det være mest hensigtsmæssigt at hjælpe med en ny bolig. Kommunen kan, hvis den råder over en eget bolig, vælge at tilbyde den i stedet for tilretning af den nuværende bolig.

Bevilling af boligændringer er uden udgift for ansøgeren til både ejer-, andels- og lejeboliger. Hvis kommunen bevilger en ændring af boligen med betydelig etableringsomkostning, skal etablering af ændringen i offentligt udbud. Ved boligtilpasninger i ejerboliger, hvor ændringen medfører en forøgelse af ejendomsværdien, vil kommunen optage pant i boligen svarende til stigningen i ejendomsvurderingen. Hjælpen ydes som et rente- og afdragsfrit lån. Det skal tinglyses og skal tilbagebetales ved ejerskifte.

Hjælp til boligændringer er uafhængig af familiens indtægter og formue. Hvis boligændringerne medfører, at der bliver forhøjede boligudgifter, kan de søges dækket som merudgifter efter Serviceloven.

Der kan ikke ydes hjælp til ændringer, der er iværksat før bevillingen foreligger.

Når kommunen har bevilget en boligændring, vil kommunen normalt stå for udførelse af hele ændringen. Men man kan i særlige tilfælde få lov til at vælge selv at være bygherre og benytte selvvalgte håndværker, selv lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet. Dette kan dog højst etableres med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt.

Ansøgning om ændring af bolig skal sendes til kommunens socialforvaltning. I de fleste tilfælde vil en af kommunens ergoterapeuter kunne yde råd og vejledning. Konsulenterne i RCFM har også mulighed for at rådgive i boligsager.

Ansøgning

Ansøgning om ændring af bolig skal rettes til hjemkommunen.

Klagevejledning

Se nærmere her.

Mere information

Læs mere om Boligindretning.

Den uvildige konsulentordning for handicappede (DUKH) har pjecer og giver gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Lovgivning

Ifølge lovgivningen skal kommunen – via den sagsbehandlende ergoterapeut – ”yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende”.
Hjælpen anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift – set i forhold til personens funktionsevne – skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.
Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er det afgørende, men i hvilken udstrækning indretningen af boligen hindrer, at personen med muskelsvind kan fungere i eget hjem med sin funktionsnedsættelse. Dette vil bero på en samlet vurdering, som inkluderer alle væsentlige forhold af betydning for sagen, herunder blandt andet personens sociale og helbredsmæssige forhold.

Formål med boligindretning

Det overordnede sigte med hjælp til boligindretning eller boligskift er som nævnt at gøre boligen bedre egnet for den pågældende.
Øvrige formål med hjælpen til boligindretning eller skift af bolig kan være:
• At medvirke til, at personen med muskelsvind og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre i samme alder og livssituation.
• At gøre ansøgeren mere selvhjulpen og dermed mindre afhængig af andres bistand i dagligdagen.
• At lette andres arbejde i forhold til ansøgeren.
• At skaffe plads til de hjælpemidler, som personen skal anvende.
• At medvirke til, at personen med muskelsvind får mulighed for at blive i hjemmet.

Brugerinddragelse

RCFM har erfaret, at boligen er et af de vigtigste holdepunkter i den første svære tid, efter at en diagnose er blevet stillet. Derfor kommer en boligindretningssag til at gribe dybt ind i familiens liv, og den kan give følelsesmæssige reaktioner. For at boligsagen bliver en værdig proces, er det vigtigt, at den gennemføres i et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem ansøgeren, ansøgerens familie og sagsbehandleren.
Ved større boligsager anbefaler vi, at familien og de lokale sagsbehandlere inddrager råd og vejledning fra fagfolk, der kender til både sygdomsforløbet og sagsgangen ved boligsager. Det kan være svært selv at overskue, hvilke krav man skal stille til boligen og hvilke ting, der i fremtiden kan få stor betydning for dagligdagen. Både konsulenter fra RCFM og andre eksterne konsulenter kan rådgive ansøgeren, familien og kommuner om de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med boligen.
For nogle personer kan det endvidere være relevant at se, hvordan andre familier har indrettet sig og at lytte til deres erfaringer.

Hvornår skal boligen ændres

Ved mindre omfattende ændringer i boligen vil det som regel ikke være problematisk at få ændringen foretaget, når der er behov for det ud fra personens nedsatte funktionsevne.
Hvis personen har en muskelsvindsygdom, hvor det er vanskeligt at gå på trapper, og personen bor i en bolig med trapper indendørs, kan det være nødvendigt relativt hurtigt at få foretaget en vurdering af boligens egnethed på kort og på lang sigt.
Hvis personen har en muskelsvindsygdom, hvor man ved, at han eller hun inden for en periode vil få brug for en kørestol, er der behov for at være forudseende, så der i god tid tages fat på problemstillingen. Det kan være et dilemma, da det kan være svært at overskue en boligændring, hvis man først kort forinden har fået diagnosen.
For at boligen kan opfylde personens behov, når behovet opstår, bør boligsagen imidlertid påbegyndes så tidligt som muligt, da sagsbehandling af boligsager kan tage et par år, fra man har ansøgt om en ændring til boligændringen er gennemført.
Sygdommen i sig selv skaber stor usikkerhed om personens (og familien) fremtid, og det kan derfor virke overvældende både at skulle forholde sig til de praktiske problemer i forbindelse med boligindretningen og / eller at kunne overkomme, at andre mennesker skal have så mange oplysninger om ens private liv, samt at de har ret til at forholde sig til hjemmets indretning og brugen af de enkelte rum som udgangspunkt for at kunne bevilge den hjælp, der ansøges om.
For nogle personer kan det være nødvendigt at udskyde beslutningen, til man psykisk er klar til at involvere sig i en boligsag, også selv om det kan betyde, at boligændringen ikke vil være klar, når man har brug for det

Analyse af behov og krav

Det er vigtigt at få lavet en grundig beskrivelse af den nuværende bolig og af dens begrænsninger i forhold til personens behov. Denne analyse skal sammenholdes med, at personen (og familien) kan leve et almindeligt liv.
Den sagsbehandlende terapeut har mange analyseredskaber, som hun kan benytte til denne proces; herunder en aktivitetsanalyse. De hyppigst anvendte aktivitetsanalyser indeholder en gennemgang af familiens dagligdag og en detaljeret gennemgang af de aktuelle funktioner i alle boligens rum med en beskrivelse af de problemer, der opstår i rummene og ønsker til ændringer.
Målet er at kortlægge personens (og familien) måde at leve på og at finde ud af, hvordan de mange aktiviteter tilgodeses med den ændrede funktionsevne.
Et andet mål med boligsagen er at sikre, at arbejdsforholdene i hjemmet opfylder de love og retningslinjer, der findes på dette område.
Herunder kommer eksempler på nogle af de overvejelser, ergoterapeuten kan have, når hun overvejer størrelsen af det kommende badeværelse til en plejekrævende person, og når hun skal sikre, at det dækker behovet både på kort og på lang sigt:
• Skal badeværelset indrettes, så brugeren kan klare nogle af funktioner selv og i givet fald hvilke?
• Hvor og hvordan skal forflytninger foregå?
• Skal der anvendes lift (loftlift eller mobil personløfter)?
• Hvor mange personer skal der arbejde i rummet samtidig?
• Skal der kunne arbejdes med kipbar toiletstol?
• Vil der være situationer, hvor personen sidder i el-kørestol i badeværelset?
• Skal kørestolen kunne kippes?
Først når alle rum gennemgået og vurderet i forhold til aktiviteter og inventar, er det muligt at beskrive behov for ændringer for til sidst at kunne tænke i konkrete løsningsforslag.
Når de store linjer som vægge, døre og faste installationer ved en boligindretning er beskrevet i forhold til behov for plads ved aktiviteter, er næste skridt en mere konkret beskrivelse af indretning og inventar. Der skal også tages stilling til, hvor hjælpemidlerne skal opbevares, når de ikke bruges, og hvor el-kørestolen kan stå, når den skal oplades osv.
Andre forhold kan være, at boligen skal være fleksibel, hvis den løbende skal kunne tilpasses et barns ændrede behov, efterhånden som barnet bliver ældre, eller at en persons funktionsnedsættelsen ændres / tiltager.
Erfaringsvis kan det ind i mellem være svært at få overensstemmelse mellem familiens ønsker og kommunens tilbud. Om et konkret løsningsforslag er godt eller skidt skal vurderes ud fra aktivitetsanalysen og beskrivelsen af behovene.
Vurderingen af behov for boligændringer skal også ses i relation til andre personer i samme alder og samme livssituation. Erfaringsmæssigt betyder det også, at behovet hos personer der er folkepensionister vurderes anderledes end hos børn.

Ingen standardløsninger

Der findes ingen standardløsning på en boligindretning for personer med funktionsnedsættelse, da kommunens sagsbehandling skal være individuel og skal bygge på et konkret skøn i hver enkelt sag.
På den anden side har den kommunale sagsbehandler kun mulighed for at bevilge de ting, der er dækket af lovteksten i Lov om Social Service, ligesom hun er underlagt den pågældende kommunes serviceniveau. RCFMs erfaring er, at der er forskel på serviceniveauet i de forskellige kommuner, og at serviceniveauet har sammenhæng med den almindelige boligstandard i området.

Mere information:
Læs mere om lovgivningen vedrørende Hjælpemidler og bolig i afsnittet om Sociallovgivning.