Boligstøtte, botilbud og boliganvisning

Under revision

Boligstøtte

Boligstøtte er den samlede betegnelse for BOLIGSIKRING, BOLIGYDELSE og lån til betaling af beboerindskud. Boligstøtte kan søges via borger.dk og er en hjælp til betaling af den løbende boligudgift/husleje.

BOLIGSIKRING kan søges af alle der bor til leje og ikke modtager en social pension. Boligsikring kan også søges af Førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003.

BOLIGYDELSE kan søges af folkepensionister og førtidspensionister som bor til leje, i ejerbolig og andelsbolig (som et lån), kollektive bofællesskaber og ældreboliger. Førtidspensionen skal her være tilkendt før 1. januar 2003.

Hvis men bor alene, så kan der som udgangspunkt gives boligstøtte til 65 m2, også selvom man har en bolig på flere m2. Bor man flere sammen, så tillægges der 20 m2 per ekstra person. Der findes særlige regler for forhøjet boligstøtte, hvis man er stærkt bevægelseshæmmet og/eller hvis man modtager døgnhjælp efter Servicelovens § 96 (BPA). Hvis en person i husstanden er stærkt bevægelseshæmmet, forøges det antal m2 man kan søge til med 10 m2, således at boligstøtten beregnes af en bolig på 75m2. Har et boligmedlem i husstanden desuden døgnhjælp (BPA), øges grundlaget yderligere, med 10m2, så det i alt bliver 85m2.

Hvis man ønsker en præcis beregning af boligstøtten, kan man tage kontakt til Udbetaling Danmark på telefon 70128063, eller lave en beregning på borger.dk.

 

Botilbud

Servicelovens § 107 og 108 og almenboliglovens § 105

De fleste personer med neuromuskulære sygdomme bor i almindelige boliger, men nogle vil have behov for at blive visiteret til et botilbud. Der findes flere forskellige former for botilbud. Det er kommunen, som vurderer hvilket botilbud man kan tilbydes. Der kan være ventetid på at flytte i et botilbud, hvorfor det kan være en god idé at søge kommunen herom i god tid.

For at være omfattet af målgruppen for et midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107 skal man have en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der gør, at man har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje. Det kan også være, at man i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Hvis man flytter i et midlertidigt botilbud betyder det, at kommunen vurderer, at det er en periode, man har behov for at bo på et botilbud. Denne vurdering kan kommunen godt ændre undervejs, hvis behovet for støtte bliver permanent. Kommunen vurderer hvilken månedlig udgift, man skal betale for at bo i botilbuddet og man kan ikke boligstøtte.

For at være omfattet af målgruppen for et længerevarende botilbud efter Servicelovens § 108, skal man have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne der gør, at man vedvarende har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og at man ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Kommunen vurderer, hvilken månedlig udgift, man skal betale for at bo i botilbuddet og man kan ikke få boligstøtte. Hvis man er visiteret til et længerevarende botilbud har man frit valg ift. hvilket botilbud, man ønsker at bo i. Det kan således være et botilbud, som ligger i en anden kommune. Det er dog en forudsætning for retten til frit valg

  • at det ønskede botilbud er egnet til at tilgodese behovet for hjælp,
  • at det ønskede tilbud er registreret på Tilbudsportalen, og
  • at tilbuddet ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer kan tilgodese behovet for hjælp.

Målgruppen for et botilbud, som gives efter almenboliglovens § 105, er personer der har et betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Man vil bo i egen bolig, som selvejende institutioner og almene boligorganisationer administrerer og derved får man egen lejekontrakt og husleje, som man selv skal betale. Man kan søge om boligstøtte, hvis man bor i botilbud efter almenboliglovens § 105. Kommunen leverer den støtte, omsorg og pleje som man har behov for.

Boliganvisning

Servicelovens §§ 116 og 192 og Almenboliglovens § 5

Hvis man bor i en bolig der ikke er eller kan gøres handicapegnet, skal kommunen vurdere om man skal tilbydes anden bolig, eks. ældrebolig eller anden bolig, som kommunen har eller kan få råderet over. Man har også mulighed for selv at finde en egnet bolig, men det anbefales at gøre dette i samarbejde med den kommunale boligsagsbehandler.

I alle kommuner findes der boliger, som kaldes ældreboliger. En ældrebolig er indrettet således, at den er handicapvenlig og derved kan kommunen tilbyde denne type bolig til personer der har et handicap og som følge heraf ikke kan blive boende i deres nuværende bolig. I en ældrebolig må der oftest ikke bo børnefamilier og boligen er oftest en 2 værelses lejlighed. I en ældrebolig betaler man husleje og et indskud, når man flytter ind. Der er mulighed for at søge om boligstøtte. Hvis kommunen har godkendt en ældrebolig kan man søge om at få godkendelse i en anden kommune også, og derved have mulighed for at komme på venteliste til en ældrebolig i en anden kommune.

Kommunen kan efter vurdering tilbyde en plejebolig, hvis man er afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet. En plejebolig er en bolig på et plejecenter, hvor der er ansat personale til at kunne hjælpe hele døgnet. I en plejebolig betaler man husleje samt et indskud, når man flytter ind. Der er mulighed for at søge om boligstøtte. Hvis kommunen har godkendt en plejebolig, kan man søge om at få godkendelse i en anden kommune også, og derved have mulighed for at flytte til en anden kommune.