Boligindretning og boligændring

Sidst revideret: september 2019

Personer med en muskelsvinddiagnose kan få problemer med boligens indretning på grund af nedsat funktionsevne.

Personer med en muskelsvinddiagnose kan få problemer med boligens indretning på grund af nedsat funktionsevne.

Hvis du har nedsat fysisk funktionsevne i en sådan grad, at du har vanskeligt ved at klare dig i egen bolig, kan du søge kommunen om hjælp til at gøre boligen bedre egnet. En forudsætning er, at problemet ikke kan løses med andre former for hjælp. Både voksne og børn er omfattet af lovens muligheder for boligindretning.

Boligændringer skal gøre dagligdagen lettere for personen med nedsat funktionsevne. Når ændringerne af boligen planlægges, er det vigtigt at tage hensyn til, om muskelsvinddiagnosen har et progressivt forløb og behovene dermed ændres.

Der er to former for hjælp – enten ændring af den eksisterende bolig eller støtte til en anden bolig, hvis kommunen ikke skønner, at den nuværende bolig kan gøres egnet, eller hvis det er væsentligt dyrere at ændre den eksisterende bolig. Hjælp til boligskift omfatter dog ikke personer, der har pension, medmindre de har en BPA-ordning (Brugerstyret personlig assistance).

De ændringer, der oftest kommer på tale i en eksisterende bolig, er

  • Opsætning af gelændere
  • Fjernelse af dørtrin
  • Ændring af køkkenbordshøjde
  • Ombygning af badeværelse
  • Andet der kan gøre dagligdagen lettere

Mere indgribende ændringer som at sammenlægge rum eller at etablere et badeværelse kan også komme på tale. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at udvide boligarealet med en pavillon eller en mindre tilbygning.

En forudsætning for at få bevilget en mere indgribende ændring er, at kommunen ikke kan tilbyde dig eller din familien en anden egnet bolig.

Det er kommunen, der afgør, hvilke ændringer der er nødvendige for at lette den daglige tilværelse. Vurderingen af behov for boligændringer skal også ses i relation til andre personer i samme alder og samme livssituation.

Formål med boligindretning

Det overordnede formål med hjælp til boligindretning eller boligskift er som nævnt at gøre boligen bedre egnet for dig eller din familie.
Øvrige formål med hjælp til boligindretning eller skift af bolig kan være:
• At medvirke til, at personen med muskelsvind og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre i samme alder og livssituation.
• At gøre dig eller dit barn mere selvhjulpen og dermed mindre afhængig af andres bistand i dagligdagen.
• At lette arbejdet for dem, der hjælper dig eller dit barn.
• At skaffe plads til de hjælpemidler, som du eller dit barn har brug for.
• At medvirke til, at du eller dit barn får mulighed for at blive i hjemmet.

Hvornår skal boligen ændres

Ved mindre omfattende ændringer i boligen vil det som regel ikke være problematisk at få ændringen foretaget, når der er behov for det ud fra din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Det kan eksempelvis være, hvis det er vanskeligt for dig eller dit barn at gå på trapper. For at boligen kan opfylde behovet, når det opstår, er det en god ide at ansøge kommunen så tidligt som muligt, da sagsbehandling af boligsager kan tage lang tid – nogle gange helt op til et par år, fra man har ansøgt om en ændring til boligændringen er gennemført.

Analyse af behov og krav

Det er vigtigt at få lavet en grundig analyse af den nuværende bolig og af dens begrænsninger i forhold til dine eller dit barns behov. Denne analyse skal sammenholdes med, at du eller dit barn (og familien) kan leve et almindeligt liv.
Den sagsbehandlende terapeut har mange analyseredskaber, hun kan anvende, fx en aktivitetsanalyse. De hyppigst anvendte aktivitetsanalyser indeholder en gennemgang af familiens dagligdag og en detaljeret gennemgang af de aktuelle funktioner i alle boligens rum med en beskrivelse af de problemer, der kan opstå i rummene og ønsker til ændringer.
Målet er at kortlægge din eller dit barns (og familiens) måde at leve på og at finde ud af, hvordan de mange aktiviteter tilgodeses – også selv om funktionsevnen ændres.

Herunder følger eksempler på nogle af de overvejelser, ergoterapeuten kan have, når hun vurderer størrelsen af det kommende badeværelse til dig eller dit barn, hvis der er stort behov for hjælp og hjælpemidler, og når hun skal sikre, at det dækker behovet både på kort og på lang sigt:
• Hvilke funktioner skal du eller dit barn selv kunne varetage i badeværelset?
• Hvor og hvordan skal eventuelle forflytninger foregå?
• Skal der anvendes lift (loftlift eller mobil personløfter)?
• Hvor mange personer skal arbejde i rummet samtidig?
• Skal der kunne arbejdes med kipbar toiletstol?
• Vil der være situationer, hvor du eller dit barn sidder i el-kørestol i badeværelset?
• Skal kørestolen kunne kippes?

I aktivitetsanalysen indgår også arbejdsforholdene for ansatte hjælpere i hjemmet, som skal opfylde de love og retningslinjer, der findes på området.

Først når alle rum er gennemgået og vurderet i forhold til aktiviteter og inventar, er det muligt at beskrive behov for ændringer for til sidst at kunne komme med konkrete løsningsforslag.
Når vægge, døre og faste installationer er beskrevet, og der er sikret plads tilde nødvendige aktiviteter, er næste skridt en mere konkret beskrivelse af indretning og inventar. Der skal også tages stilling til, hvor hjælpemidler skal opbevares, når de ikke bruges, fx hvor en eventuel el-kørestol kan stå, når den skal oplades.
Det er vigtigt, at boligen er fleksibel, hvis den løbende skal kunne tilpasses dine eller dit barns ændrede behov som følge af ændret alder og funktionsniveau.

Hvem bestemmer indretningen

Der er mange forskellige faktorer, der skal indgå i en boligændring. Nogle personer oplever, at deres ønsker ikke stemmer overens med lovgivningen og kommunens muligheder. Kommune skal inddrage familien i processen, men det betyder ikke, at alle ønsker bliver opfyldt.

Kommunen har ret til at stille meget konkrete spørgsmål om familiens hverdagsliv og sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af den eksisterende indretning og stand, ønsker til den kommende indretning, en eventuel kommende boligs placering, type, indretning osv. Det kan opleves grænseoverskridende, at der stilles så mange spørgsmål om familien og dens hverdagsliv.

Kommunens mål er at gøre boligen bedre egnet til dig eller dit barn, og løsningsforslag kan af andre personer i familien opleves som forringelser.

Ingen standardløsninger

Der findes ingen standardløsning på en boligindretning for personer med nedsat funktionsevne, da kommunens sagsbehandling skal være individuel og skal bygge på et konkret skøn i hver enkelt sag. RCFMs erfaring er, at der er forskel på serviceniveauet i de forskellige kommuner, og at serviceniveauet har sammenhæng med den almindelige boligstandard i området.

Der kan læses mere om proceduren i forbindelse med boligindretning i DUKHs Boligguide Januar 2019.

Lovgivning

Ifølge Servicelovens § 116 skal kommunen – via den sagsbehandlende ergoterapeut – ”yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende”.
Hjælpen anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift – set i forhold til personens funktionsevne – skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.
Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er det afgørende, men i hvilken udstrækning indretningen af boligen hindrer, at personen med muskelsvind kan fungere i eget hjem med sin funktionsnedsættelse. Dette vil bero på en samlet vurdering, som inkluderer alle væsentlige forhold af betydning for sagen, herunder blandt andet personens sociale og helbredsmæssige forhold.

Bevilling af boligændringer er uden udgift for ansøgeren til både ejer-, andels- og lejeboliger. Hvis kommunen bevilger en ændring af boligen med betydelig etableringsomkostning, skal etablering af ændringen i offentligt udbud. Ved boligtilpasninger i ejerboliger, hvor ændringen medfører en forøgelse af ejendomsværdien, vil kommunen optage pant i boligen svarende til stigningen i ejendomsvurderingen. Hjælpen ydes som et rente- og afdragsfrit lån. Det skal tinglyses og skal tilbagebetales ved alle former for ejerskifte.

Hjælp til boligændringer er uafhængig af familiens indtægter og formue. Hvis boligændringerne medfører, at familien får forhøjede boligudgifter, kan de søges dækket som merudgifter efter Serviceloven.

Der kan ikke ydes hjælp til ændringer, der er iværksat, før bevillingen er givet.

Når kommunen har bevilget en boligændring, vil kommunen normalt stå for udførelse af hele ændringen. Men man kan i særlige tilfælde få lov til at vælge selv at være bygherre og benytte selvvalgte håndværkere, selv lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet. Dette kan dog højst etableres med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos de håndværkere, som kommunen ville have valgt.

Ansøgning om ændring af bolig skal sendes til kommunens socialforvaltning, fx via Borger.dk. I de fleste tilfælde vil en af kommunens ergoterapeuter kunne yde råd og vejledning. Konsulenterne i RCFM har også mulighed for at rådgive i boligsager.

Mere information

Den uvildige konsulentordning for handicappede (DUKH) giver gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.