Boligindretning og boligændring

Sidst revideret: marts 2019

Personer med en muskelsvinddiagnose kan få problemer med boligens indretning på grund af nedsat funktionsevne.

Hvis en person har en så nedsat fysisk funktionsevne, at personen har vanskeligt ved at klare sig i egen bolig, kan kommunen via Serviceloven søges om hjælp til at gøre boligen bedre egnet. En forudsætning er, at problemet ikke kan løses med andre former for hjælp. Både voksne og børn er omfattet af lovens muligheder for boligtilpasninger.

Boligændringer skal gøre dagligdagen lettere for personen med nedsat funktionsevne. Når ændringerne af boligen planlægges, er det vigtigt at tage hensyn til, om muskelsvinddiagnosen har et progressivt forløb og behovene dermed ændres.

Der er to former for hjælp– enten ændring af den eksisterende bolig eller støtte til en anden bolig, hvis kommunen ikke skønner, at den nuværende bolig kan gøres egnet, eller hvis det er væsentligt dyrere at ændre den eksisterende bolig. Hjælp til boligskift omfatter dog ikke personer, der har pension, medmindre de har en BPA-ordning (Brugerstyret personlig assistance).

De ændringer, der oftest kommer på tale i en eksisterende bolig, er

  • Opsætning af gelændere
  • Fjernelse af dørtrin
  • Ændring af køkkenbordshøjde
  • Ombygning af badeværelse
  • Andet der kan gøre dagligdagen lettere

Mere indgribende ændringer som at sammenlægge rum eller at etablere et badeværelse kan også komme på tale. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at udvide boligarealet med en pavillon eller en mindre tilbygning.

En forudsætning for at mere indgribende ændring bevilges er, at kommunen ikke kan tilbyde personen eller familien en anden egnet bolig.

Det er kommunen der afgør hvilke ændringer der er nødvendige for at lette den daglige tilværelse. Vurderingen af behov for boligændringer skal også ses i relation til andre personer i samme alder og samme livssituation.

Formål med boligindretning

Det overordnede sigte med hjælp til boligindretning eller boligskift er som nævnt at gøre boligen bedre egnet for den pågældende.
Øvrige formål med hjælpen til boligindretning eller skift af bolig kan være:
• At medvirke til, at personen med muskelsvind og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre i samme alder og livssituation.
• At gøre ansøgeren mere selvhjulpen og dermed mindre afhængig af andres bistand i dagligdagen.
• At lette andres arbejde i forhold til ansøgeren.
• At skaffe plads til de hjælpemidler, som personen skal anvende.
• At medvirke til, at personen med muskelsvind får mulighed for at blive i hjemmet.

Hvornår skal boligen ændres

Ved mindre omfattende ændringer i boligen vil det som regel ikke være problematisk at få ændringen foretaget, når der er behov for det ud fra personens nedsatte funktionsevne. Det kan eksempelvis være, hvis personen har en muskelsvinddiagnose, hvor det er vanskeligt at gå på trapper, og personen bor i en bolig med trapper. For at boligen kan opfylde personens behov, når behovet opstår, er det hensigtsmæssigt at boligsagen påbegyndes så tidligt som muligt, da sagsbehandling af boligsager kan tage lang tid – nogle gange helt op til et par år, fra man har ansøgt om en ændring til boligændringen er gennemført.

Analyse af behov og krav

Det er vigtigt at få lavet en grundig beskrivelse af den nuværende bolig og af dens begrænsninger i forhold til personens behov. Denne analyse skal sammenholdes med, at personen (og familien) kan leve et almindeligt liv.
Den sagsbehandlende terapeut har mange analyseredskaber, som hun kan benytte til denne proces; herunder en aktivitetsanalyse. De hyppigst anvendte aktivitetsanalyser indeholder en gennemgang af familiens dagligdag og en detaljeret gennemgang af de aktuelle funktioner i alle boligens rum med en beskrivelse af de problemer, der opstår i rummene og ønsker til ændringer.
Målet er at kortlægge personens (og familien) måde at leve på og at finde ud af, hvordan de mange aktiviteter tilgodeses med den ændrede funktionsevne.

Herunder følger eksempler på nogle af de overvejelser, ergoterapeuten kan have, når hun overvejer størrelsen af det kommende badeværelse til en plejekrævende person, og når hun skal sikre, at det dækker behovet både på kort og på lang sigt:
• Hvilke funktioner skal brugeren selv kunne varetage i badeværelset?
• Hvor og hvordan skal eventuelle forflytninger foregå?
• Skal der anvendes lift (loftlift eller mobil personløfter)?
• Hvor mange personer skal der arbejde i rummet samtidig?
• Skal der kunne arbejdes med kipbar toiletstol?
• Vil der være situationer, hvor personen sidder i el-kørestol i badeværelset?
• Skal kørestolen kunne kippes?

I aktivitetsanalysen indgår også arbejdsforholdene for fremmede hjælpere i hjemmet, som skal opfylde de love og retningslinjer, der findes på området.,

Først når alle rum gennemgået og vurderet i forhold til aktiviteter og inventar, er det muligt at beskrive behov for ændringer for til sidst at kunne tænke i konkrete løsningsforslag.
Når de store linjer som vægge, døre og faste installationer ved en boligindretning er beskrevet i forhold til behov for plads ved aktiviteter, er næste skridt en mere konkret beskrivelse af indretning og inventar. Der skal også tages stilling til, hvor hjælpemidler skal opbevares, når de ikke bruges, og hvor en eventuel el-kørestol kan stå, når den skal oplades osv.
Andre forhold kan være, at boligen skal være fleksibel, hvis den løbende skal kunne tilpasses personens ændrede behov, som følge af ændret alder og funktionsniveau.

Hvem bestemmer indretningen

Indimellem kan det være svært at få overensstemmelse mellem, hvad der er nødvendige ændringer, familiens ønsker og kommunens tilbud.

Familien skal inddrages i sagen, men det betyder ikke, at alle ens ønsker bliver opfyldt. Det kan opleves grænseoverskridende, at der stilles så mange spørgsmål om familien og dens hverdagsliv.

Kommunen har ret til at stille meget konkrete spørgsmål om familiens hverdagsliv og stille spørgsmålstegn til nødvendigheden af den eksisterende indretning og stand, ønsker til den kommende indretning, kommende boligens placering, type, indretning osv. Kommunens mål er at gøre boligen bedre egnet til personen med nedsat funktionsevne, og løsningsforslag kan af andre personer i familien opleves som forringelser.

Om et konkret løsningsforslag er godt eller dårligt skal vurderes ud fra aktivitetsanalysen og beskrivelsen af behovene.

Ingen standardløsninger

Der findes ingen standardløsning på en boligindretning for personer med nedsat funktionsevne, da kommunens sagsbehandling skal være individuel og skal bygge på et konkret skøn i hver enkelt sag. RCFMs erfaring er, at der er forskel på serviceniveauet i de forskellige kommuner, og at serviceniveauet har sammenhæng med den almindelige boligstandard i området..

Der kan læses mere om proceduren i forbindelse med boligindretning i DUKHs Boligguide januar 2019

 

 

Lovgivning

Ifølge Servicelovens § 116 skal kommunen – via den sagsbehandlende ergoterapeut – ”yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende”.
Hjælpen anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift – set i forhold til personens funktionsevne – skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.
Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er det afgørende, men i hvilken udstrækning indretningen af boligen hindrer, at personen med muskelsvind kan fungere i eget hjem med sin funktionsnedsættelse. Dette vil bero på en samlet vurdering, som inkluderer alle væsentlige forhold af betydning for sagen, herunder blandt andet personens sociale og helbredsmæssige forhold.

Bevilling af boligændringer er uden udgift for ansøgeren til både ejer-, andels- og lejeboliger. Hvis kommunen bevilger en ændring af boligen med betydelig etableringsomkostning, skal etablering af ændringen i offentligt udbud. Ved boligtilpasninger i ejerboliger, hvor ændringen medfører en forøgelse af ejendomsværdien, vil kommunen optage pant i boligen svarende til stigningen i ejendomsvurderingen. Hjælpen ydes som et rente- og afdragsfrit lån. Det skal tinglyses og skal tilbagebetales ved alle former for ejerskifte.

Hjælp til boligændringer er uafhængig af familiens indtægter og formue. Hvis boligændringerne medfører, at familien får forhøjede boligudgifter, kan de søges dækket som merudgifter efter Serviceloven.

Der kan ikke ydes hjælp til ændringer, der er iværksat før bevillingen foreligger.

Når kommunen har bevilget en boligændring, vil kommunen normalt stå for udførelse af hele ændringen. Men man kan i særlige tilfælde få lov til at vælge selv at være bygherre og benytte selvvalgte håndværker, selv lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet. Dette kan dog højst etableres med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt.

Ansøgning om ændring af bolig skal sendes til kommunens socialforvaltning, fx via Borger.dk. I de fleste tilfælde vil en af kommunens ergoterapeuter kunne yde råd og vejledning. Konsulenterne i RCFM har også mulighed for at rådgive i boligsager.

Mere information

Den uvildige konsulentordning for handicappede (DUKH) har pjecer og giver gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.