Øvrige transportmuligheder

Sidst revideret: marts 2019

Der er forskellige former for støtte til transport til personer med nedsat funktionsevne.

Fritidskørsel

Det offentlige har i samarbejde med nogle trafikselskaber oprettet regionale handicap kørselsordninger, som kan benyttes til kørsel i fritiden. For at blive visiteret til ordningen, skal man have en nedsat funktionsevne, som gør, at man ikke er i stand til at benytte almindelige offentlige transportmidler. Ofte stilles der krav om, at man skal have et ganghjælpemiddel. Kørselsordningerne administreres forskelligt fra kommune til kommune, men hvis man visiteres til denne form for handicapkørselsordning, bliver man visiteret til minimum 104 kørsler om året. Man kan ofte søge om ordningen via Borger.dk eller ved at rette henvendelse til bopælskommunens borgerservice.

Transport til hospital

Mange har udgifter forbundet med at komme ind til kontroller eller indlæggelser på hospitaler og sygehuse. Hvis man er pensionist, eller bor mere end 50 km fra hospitalet/sygehuset, kan man søge støtte til dækning af transportudgiften. Man kan søge ved at rette henvendelse til kørselskontoret på hospitalet/sygehuset. Der vil altid være en egenbetaling og refusionen gives efter billigst mulige transport form.

Hvis man har en funktionsevnenedsættelse eller sygdom, som gør, at man ikke kan benytte offentlig transport eller egen bil, kan sygehuset arrangere en transport til og fra hospitalet. Hvis man ikke ved, hvor man skal bestille transporten, kan man kontakte den afdeling, man er indkaldt til.

Transport til læge eller speciallæge

Når man skal til læge, vil man oftest selv skulle transportere sig, og man får som oftest ikke dækket udgifterne forbundet med transporten. Der er få undtagelser, fx kan personer, der modtager pension og ikke selv kan transportere sig til læge, søge kommunen om transport, så man bliver kørt til/fra lægen. Modtager man ikke pension, skal den praktiserende læge tilbyde at komme på hjemmebesøg.

Togkørsel

Det kan for mange være uoverskueligt at tage toget, hvis man har brug for hjælp undervejs, men hvis man har nedsat funktionsevne, så tilbydes der hjælp til ud- og indstigning i togene og hjælp med bagage. Hjælpen skal bestilles 24 timer forud hos den udbyder, hvor rejsen starter og slutter. Læs nærmere på dsb.dk eller arriva.dk.

Storebælt Handicap

Storebælt Handicap er en rabatordning, som giver 20% rabat på broafgiften ved Storebæltsbroen. Det er muligt at få rabatordningen, hvis man har en handicapbil og/eller handicap p-skilt. Rabatordningen tilknyttes en Bro-bizz og rabatten gives derefter automatisk. Danske Handicaporganisationers Brugerservice administrerer og formidler ordningen på www.handicap.dk/brugerservice.

Kørselsfradrag for personer med kronisk sygdom eller nedsat funktionsevne

Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten § 9

Hvis man har en kronisk sygdom eller en nedsat funktionsevne, som bevirker, at man ikke har mulighed for at benytte offentlige transportmidler, er det muligt at fratrække kørsel til og fra arbejde fra i selvangivelsen. Det er et befordringsfradrag, som reguleres af Ligningslovens § 9D. Befordringsfradraget gælder fra første kørte km til arbejdspladsen, med statens højeste km takst og et bundfradrag på kr. 2000 årligt. Det kan opgives i forbindelse med kørsel i egen bil, men også hvis der er behov for taxakørsel til og fra arbejde, hvis man ikke har en bil, og kørslen er nødvendig. Man skal være opmærksom på, at SKAT kan kræve dokumentation det påførte befordringsfradrag. Udgiften kan opgives med tilbagevirkende kraft i 3 år. Det kan ofte være nyttigt, at kontakte SKAT for nærmere oplysninger om reglerne.

Merudgifter

Der er mulighed for at søge om dækning af visse transportudgifter og ekstra udgifter forbundet med handicapbil som en merudgift for både børn og voksne. Du kan læse nærmere om dette under Merudgifter til voksne og merudgifter til børn.

Kørsel til skole og fritidsordning

Folkeskole:

Hvis et barn med nedsat funktionsevne ikke kan komme til og fra skole, kan kommunen, i det omfang barnet er i stand til det, henvise til, at barnet kan benytte skolens øvrige etablerede kørselsordninger eller offentlig transport. Kan dette ikke lade sig gøre, må skolen etablere anden kørselsordning imellem skole og hjem. Hvis barnet selv kan komme til og fra skole, fx ved brug af kørestol eller lignende hjælpemiddel, kan kommunen vælge ikke at give anden transportform end hjælpemidlet. Kommunen skal afholde udgiften til at anskaffe og vedligeholde hjælpemidlet. Er der tvivl om, hvorvidt et barn på grund af sygdom eller nedsat funktionsevne har behov for kørsel til og fra skole, kan kommunen forlange at få en lægeerklæring. Udgiften hertil afholdes af bopælskommunen. Kommunen har pligt til at sørge for befordring imellem skole og hjem til den adresse, hvor barnet har bopæl. Bor forældrene på separate adresser, kan de vælge til hvilken adresse, kørslen skal gælde, da der ikke kan dækkes kørsel til begge adresser. Bor den ene forældre udenfor barnets bopælskommune, vil kørslen ikke gælde hertil.

Fritidsordning:

Kommunen har alene pligt til at sørge for befordring af børn mellem skolefritidsordning og hjem, hvis det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgift for kommunen. Hvis kommunen ikke kan stille kørsel til rådighed, fordi der er behov for separat kørsel eller kørsel,

der ligger udenfor kommunens øvrige kørselsordning, kan man søge om dækning af udgiften som en merudgift efter Lov om social service § 41.