På vej til at blive 18 år

Sidst revideret: august 2019

Når man fylder 18 år, ændres lovgivningen på mange områder. Der kan derfor være mange ting, som man skal være opmærksom på, afhængig af hvilket behov for hjælp, man har i dagligdagen.

Mange kommuner tilbyder at afholde et 18 års møde, hvor der kan lægges en plan for, hvad der skal ske efter det fyldte 18 år, og hvor der ofte inviteres sagsbehandlere med fra de afdelinger, som kommunen tænker er relevante. Det kan være en god idé at spørge sagsbehandleren i god tid, hvornår man bliver indkaldt til et overgangsmøde. RCFM tilbyder, efter behov, at deltage på overgangsmødet.

Nedenfor kan der læses om de forskellige områder, som kan have relevans, når man fylder 18 år. Det vil ikke være alle områder, der er relevante for alle, men mange er gode at kende til.

Økonomi, uddannelse og arbejde

Når man fylder 18 år, bliver man myndig og vil derfor være berettiget til at få en indtægt. Hvis man ikke allerede har oprettet NemID, kan man gøre dette på NemID´s hjemmeside eller ved at rette henvendelse til Borgerservice i bopælskommunen. Det vil også være nødvendigt at få oprettet en bankkonto, hvis man ikke allerede har en konto. Her skal man kontakte sin bank.

Når man fylder 18 år, kan der være flere muligheder for forsørgelse, som kan komme i spil. Nedenfor kan der læses mere om de områder, som RCFM har erfaring for er mest relevante:

SU og handicaptillæg til SU: Man kan få Statens Uddannelsesstøtte (SU) på mange uddannelser. Handicaptillæg til SU er et tillæg, man kan få på en videregående uddannelse sammen med sin almindelige SU. Betingelsen er, at den nedsatte funktionsevne er en forhindring for at påtage sig et arbejde, som mange andre studerende har ved siden af studiet.

STU-uddannelse: Hvis man ikke kan følge en almindelig ungdomsuddannelse (gymnasium, teknisk skole e.l.) selv om man modtager de specialpædagogiske støttemuligheder, der kan stilles til rådighed, kan kommunen søges om bevilling Uddannelsen for unge med særlige behov. Formålet med uddannelsen er, at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt – eventuelt med mulighed for videre uddannelse og beskæftigelse.

Revalidering: Revalidering er ”erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp”, som skal sætte en person med begrænsninger i arbejdsevnen i stand til at komme i arbejde og forsørge sig selv. De erhvervsrettede aktiviteter kan være uddannelse, praktik osv. Revalidering kan bevilges,
hvis man ikke kan tage en uddannelse på samme vilkår som andre, og hvis man på sigt kan arbejde fuld- eller deltid.

Forrevalidering: Det kaldes forrevalidering, hvis man endnu ikke er sikker på, hvilket job man vil stile efter.

Hjælpemidler under uddannelse: Man kan have behov for hjælpemidler under uddannelse.

Læs mere om ovenstående på siderne om Uddannelse.

 

Handicapkompenserende ordninger: Der kan være forskellige muligheder for kompensation på arbejdsmarkedet, når man har nedsat funktionsniveau. Det kan være ordninger som fortrinsadgang, isbryderordning, personlig assistance, § 56 ordning.

Kontanthjælp: Hvis man ikke kan tage en uddannelse eller arbejde, har man mulighed for at få kontanthjælp. Mange, der påbegynder en STU-uddannelse, vil modtage kontanthjælp under uddannelsen.

Dagpenge: Hvis man er ledig og forsikret i en a-kasse, kan man få dagpenge.

Sygedagpenge: Hvis man ikke kan studere eller arbejde pga. sygdom eller nedsat funktionsniveau, kan man være berettiget til sygedagpenge.

Fleksjob: Fleksjob er job til personer med varigt nedsat arbejdsevne, hvor arbejdsgiveren betaler dig for de timer, du arbejder, og kommunen supplerer med et tilskud op til normal arbejdstid. Man kan få fleksjob, hvis den effektive arbejdsindsats er nedsat med halvdelen af et fuldtidsjob.

Ressourceforløb: Hvis man har flere problemstillinger udover ledighed, kan kommunen iværksætte et ressourceforløb.

Førtidspension: Hvis arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og man ikke kan arbejde, kan man få førtidspension. Førtidspension til personer på 18-39 år kan kun bevilges, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Det vil sige, at alle andre muligheder i lovgivningen skal være prøvet først.

Job med løntilskud for førtidspensionister: Hvis man har førtidspension, og alligevel har lyst til at komme ud på arbejdsmarkedet, kan der søges et job med løntilskud. Her tages der særlige hensyn til den ansattes nedsatte arbejdsevne, ligesom ved et fleksjob.

Hjælpemidler på arbejdspladsen: Der kan være behov for at få hjælpemidler på arbejdspladsen.

Læs mere om ovenstående på siderne om Arbejde og forsørgelse. 

 

Merudgifter: Når man har nødvendige udgift på grund af sin nedsatte funktionsevne, som andre i samme livssituation ikke har, er det en udgift, der kan søges dækket via kommune. ”Samme livssituation” betyder, at man skal sammenligne sig selv med andre unge med nogenlunde samme alder, skolegang og bopæl, fx venner uden nedsat funktionsevne. Merudgifter er en løbende økonomisk kompensation, man kan få til de ekstra udgifter. Hvis forældrene modtager støtte til merudgifter, før man fylder 18 år, vil kommunen skulle foretage en ny vurdering, da kriterierne er anderledes.

Læs mere på siderne om Merudgifter.

Hjælp i dagligdagen

Hvis man har nedsat funktionsniveau som følge af sin muskelsvindsygdom, kan man have behov for hjælp i større eller mindre omgang i dagligdagen. Der findes forskellige muligheder for hjælp i dagligdagen:

Hjemmehjælp: Hjemmehjælp gives til hjælp til personlig og praktiske opgaver i hjemmet og udmåles af kommunen.

Selvudpeget hjemmehjælp: Hvis man har behov for hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, kan man vælge, at en person ansættes af kommunen som selvudpeget hjemmehjælper. Udmåling af behov for hjælp samt ansættelse af personen skal godkendes af kommunen.

Aflastning/afløsning: Hvis man passer en sygdomsramt i hjemmet, skal kommunen tilbyde aflastning/afløsning. Aflastning foregår udenfor hjemmet, hvor den sygdomsramte tilbydes kortere eller længere ophold på et egnet sted. Afløsning er i hjemmet. Der er ikke frit valg imellem afløsning og aflastning.

Borgerstyret personlig assistance (BPA) § 95: Er en hjælperordning, der vurderes ud fra behovet for hjælp i dagligdagen og udmåles af kommunen til at varetages i hjemmet. Ordningen giver mulighed for at ansætte hjælpere til hjælp til pleje og praktiske opgaver. I ordningen skal man som udgangspunkt selv kunne være arbejdsleder, men der er i nogle tilfælde mulighed for at videregive dette ansvar til en nærtstående.

Borgerstyret personlig assistance (BPA) § 96: Er en hjælperordning i og udenfor hjemmet, der udmåles af kommunen og giver mulighed for at ansætte hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Efter denne paragraf skal man selv være arbejdsleder.

Ledsagerordning: En ledsageordning er til personer, der kun har brug for ledsagelse udenfor hjemmet. Ordningen kan gives med op til 15 timer månedligt, og der er mulighed for at få ansat en selvvalgt ledsager.

Socialpædagogisk bistand: Hjælp som kan gives, hvis man har behov for pædagogisk støtte i dagligdagen.

Læs mere om ovenstående på siderne om Personlig hjælp og ledsagelse til voksne.

 

Botilbud: Hvis man ikke kan bo i egen bolig, kan der være mulighed for at flytte på botilbud.

Læs mere på siderne om Boligstøtte, botilbud og boliganvisning. 

 

At flytte hjemmefra: Når man skal flytte hjemmefra, er der mange ting at være opmærksom på.

Hvis man ønsker at flytte hjemmefra, er det en god ide at melder sig ind i forskellige boligforeninger i god tid, inden man ønsker at flytte.

Det kan være væsentligt at undersøge, hvilke boligforeninger der har lejligheder, man kan færdes i og specifikt blive skrevet op til disse.

Kommune har også mulighed for at anvise en bolig. Kommunen kan nemlig råde over en procentdel af de ledige lejeboligerne i kommunens boligforeninger og kan derfor måske være behjælpelig.
Læs mere om at indrette bolig på siderne om Bolig.

Læs mere at flytte hjemmefra på siden om Forventninger til livet.

Hjælpemidler

Lovgivningen omkring hjælpemidler er ens på børne og voksenområdet. Derfor vil man, når man fylder 18 år bevare de hjælpemidler, man har.

Læs mere om bevilling af hjælpemidler på siderne om Hjælpemidler.

Kørsel

Bil: Hvis man har nedsat funktionsniveau, ikke kan benytte offentlige transportmuligheder og har et væsentligt kørselsbehov, kan kommunen bevillige en handicapbil. Hvis man allerede har en bil, kan man få afdragsfrihed under eventuel uddannelse.

Kørekort: Det kan være muligt at få tilskud til kørekort via kommunen, og allerede når man er 15 år.

Læs mere om ovenstående på siden om Støtte til køb og indretning af bil.

 

Bilforsikring: Hvis man har bevilliget en bil fra kommunen, er det vigtigt at være opmærksom på at ændre bilforsikringen til at stå i den 18-åriges navn. Kontakt derfor forsikringsselskabet herom.

Øvrig transport: Hvis man ikke kan få støtte til køb af bil eller ikke har behov for dette, kan der være andre transportmuligheder, som er gode at kende.

Læs mere på siden om Øvrige transportmidler.

Fuldmagt og værgemål

Når man fylder 18 år, bliver man myndig, og derved vil man selv skulle varetage kommunikationen med fx kommunen og andre instanser. Det er muligt at lave en fuldmagt til, at andre personer kan bistå eller varetage kontakten. Det kan også være, at man ikke selv kan varetage økonomiske forhold, og så kan der være behov for et værgemål.

Læs mere om reglerne på siden om Fuldmagt og værgemål.

Godt at vide

Lovgivningen indeholder mange regler og rettigheder. Her er samlet nogle af de mest relevante og grundlæggende love, der omhandler rettigheder og pligter i samarbejdet med kommunen.

Læs mere på siden om Rettigheder og pligter.

 

Tabt arbejdsfortjeneste: Hvis ens forældre har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, vil dette ophøre, når man fylder 18 år. Det kan derfor være en god idé for forældrene at tale med kommunen om, hvilke muligheder der kan være efter det fyldte 18. år.

Læs mere på siderne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Der kan findes meget god information på følgende hjemmesider:

Borger.dk

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

Muskelsvindfonden.