Særlige kompetencer

RCFMs særlige kompetencer kan opsummeres i følgende punkter:

  • RCFM får henvist næsten alle personer i Danmark med svære neuromuskulære sygdomme.
  • RCFM følger personerne livslangt fra diagnosen stilles
  • RCFM har kontakt til alle de vigtigste fagfolk inden for sundhed, socialforvaltning, skole og uddannelse, arbejdsmarked, mv., der omgiver personen med muskelsvind
  • RCFM lærer personen med muskelsvind og familien at kende i både hjemmet og i sociale sammenhænge som skole, arbejdsplads, etc.
  • RCFM bringer personer med muskelsvind og deres familier, som ellers ikke ville have mulighed for at møde andre i samme situation, sammen på internatkurser for at dele erfaringer
  • RCFM samarbejder tæt med Muskelsvindfonden om at inddrage brugererfaringer fra forenings- og medlemsarbejde i udviklingen af den rehabiliteringsfaglige viden
  • RCFM råder over knap 40 års patientdata om rehabilitering af sjældne neuromuskulære sygdomme
  • RCFM samarbejder med de mest betydende klinikere, forskere og neuromuskulære netværk i Danmark, Norden og internationalt. Samarbejdspartnerne anerkender RCFM for at besidde og udvikle original viden om neuromuskulær rehabilitering i relation til brugerinddragelse, livskvalitet, transition og aldring, livslang follow-up og sygdommenes naturhistorie.