Post fra RCFM til din e-Boks

Post fra RCFM til din e-Boks

8. maj 2018

Som bruger i RCFM vil du fremover modtage post fra RCFM direkte i din e-Boks.

På den måde undgår vi lange ekspeditionstider og usikkerheden ved almindelig post i forbindelse med indkaldelser til konsultationer og undersøgelser samt andet skriftligt materiale.

Dokumenter, der indeholder personfølsomme oplysninger, kan sendes sikkert på e-Boks, og dermed lever RCFM op til kravene om beskyttelse af personfølsomme oplysninger, som er omfattet af EU’s persondataforordning, der træder i kraft 25. maj. E-mails betragtes ikke som sikre og må ikke benyttes af RCFM, heller ikke hvis du som bruger giver tilladelse til det.

Hvis du er fritaget for brug af e-Boks, bedes du give os besked om dette.

Fremover vil du blive indkaldt til undersøgelser, konsultationer og møder via e-Boks og på samme måde modtage referater, rapporter og lignende.