Ny dato for Brickless 2020

Ny dato for Brickless 2020

11. juni 2019

Som tidligere meddelt bliver næste Brickless-møde afholdt i september 2020.

I januar meddelte vi, at tidspunktet bliver 8.-9. september. Det har vi desværre været nødt til at ændre, da verdenskongressen Rehabilitation International på dette tidspunkt afholdes i Danmark.

Det endelige tidspunkt for Brickless 2020 bliver derfor tirsdag den 1. til onsdag den 2. september.

Dagen før Brickless begynder, mandag den 31. august, holder vi som tidligere årsmøde i Dansk Konsortium for Neuromuskulære Sygdomme, som deltagere på Brickless er meget velkomne til at være med til.

Brickless-mødet 2020 sætter fokus på interdisciplinær professionalisme. Med dette tema kommer vi både til at se overordnet på det tværsektorielle samarbejde i de skandinaviske sundhedssystemer og gå i dybden med tværfaglighed på udvalgte medicinske specialer.

Som vanligt vil der også blive mulighed for at præsentere igangværende eller nyligt afsluttede projekter.

Mødestedet bliver igen Musholm – Ferie, Sport, Konference i Korsør.

Vi glæder os til at se jer i 2020.