Konference om dystrofia myotonika type 1

9. august 2019

En delegation på fem konsulenter fra RCFM og en fra Muskelsvindfonden deltog i konferencen 'International Myotonic Dystrophy Meeting: IDMC12' i Gøteborg den 10.-14. juni.

Biomarkører

Et af konferencens helt store temaer var de såkaldte biomarkører, som er de måleenheder, der viser fx hvordan en type medicin påvirker det forskellige væv i kroppen. Når man udvikler ny medicin, er det vigtigt at kunne måle, hvordan medicinen virker, og hvad den medfører af bivirkninger, når den gives som behandling. Det er tanken, at patientforeningerne skal være på forkant med udviklingen og være med til at definere, hvilke biomarkører, der giver mening for patienterne.

Inddeling af patientgruppen i forhold til sygdomsfrembrud og hyppighed

Et andet vigtigt emne var, hvordan man kan inddele DM-1-gruppen i undergrupper på baggrund af, hvornår sygdommen viser sig. I forbindelse med udviklingen af medicin og de tests, der bruges til at undersøge, om den virker, er det nemlig vigtigt at man tester på grupper med samme funktionsniveau. Der er brug for et klassifikationssystem, der kan arbejdes med internationalt, så det bliver tydeligt hvilke undergrupper, der kan indgå i medicinske undersøgelser. Inddelingen spænder nu fra 3-5 grupper: medfødt form, barndomsform, ungdomsform, voksen form og mild, klassisk form. Der blev ikke lavet en endelig aftale på konferencen, men man lander sandsynligvis på fire grupper, så barndoms- og ungdomsformen slås sammen. Den franske organisation er langt i processen og kommer med næste udspil.

I en endnu ikke offentliggjort amerikansk undersøgelse, hvor man i en hel stat (New York) har man foretaget PCR-screening af alle nyfødte for DM1, viser, at der fødes flere med DM1, end man hidtil har troet. Tallene fra denne undersøgelse viste, at 1 ud af ca. 2300 har DM1-modifikation på det pågældende gen og ikke de 1 ud af ca. 8000, som hidtil har været det officielle tal, udregnet på baggrund af forekomster på tværs af lande.

Retningslinjer for standardbehandling

Der blev enighed om, at man fremover henviser til de netop udarbejdede retningslinjer for standardbehandling, som er blevet til på initiativ fra den amerikanske DM1-forening, ”Myotonic Dystrophy Foundation”. Anbefalingerne er udarbejdet i et samarbejde mellem amerikanske og europæiske fagpersoner. Der findes tre retningslinjer: et for børn, et for voksne og et for DM2.

Retningslinjerne kan læses herunder i deres fulde længde på engelsk:

Medfødt DM1

DM1

Asger Frost, Helle Munkholm, Sidsel Madsen og Bente Kristensen fra RCFM samt Rikke Kaalund fra Muskelsvindfonden. Louise Vesti Uhre fra RCFM deltog også.

DM2

Fokus på de mange forskelligartede indvirkninger på kroppen ved DM1

Der var i år større fokus på det, man kalder de multisysteme påvirkninger, dvs. hvordan DM1 ikke kun påvirker musklerne, men mange kropsfunktioner. Tidligere har man mest kikket ind i de molekylære og genetiske ændringer, men i de fremlagte projektbeskrivelser og oplæg, var der mere fokus på, hvilken indflydelse symptomerne har på at leve med DM1.

Man arbejder fortsat med teknikken CRISPR, hvor man meget basalt sagt vil klippe de øgede og voksende CTG-repeats fra, eller hæmme DNA’et i at udvikles, så sygdomsudviklingen bremses. Dette er dog stadig på det molekylære eller museforsøg-stadiet. Udfordringen er at undgå at påvirke andet væv og andre systemer, end dem man sigter mod at ændre.

Man skeler i forskningen mere og mere til andre sygdomme, som Huntingtons sygdom, Fragilt X-syndrom, Friedrichs Ataxi mv., som skyldes genfejl (repetitionsforøgelse af DNA/proteinkæder), der ligner dem, der ses ved DM1.

Franske forskere præsenterede en undersøgelse af præparatet Metformin, som bruges mod sukkersyge, og dets indirekte forbedring af gangevne, målt og dokumenteret ved 6-minutters gangtest (Improved mobility with metformin, publ. I BRAIN, 2018:141). 23 patienter med DM1 indgik i projektet, delt i en gruppe, der modtog behandling med Metformin, og en gruppe, der fik placebo (ikke virksomt) medicin. I begge grupper sås et forventet vægtab (på BMI), men ikke bedring i hverken muskelstyrke eller andre symptomer af myotonien. I den behandlede gruppe fik nogle behandlingskrævende mave-tarmproblemer. Man vil søge midler til at gå videre med projekt, der skal undersøge effekten på en større gruppe.

En fælles europæisk undersøgelse af at kombinere kognitiv terapi med en gradueret træningsindsats er nu gjort op (OPTIMISTIC: cognitive behavioral therapy with optional graded exercise therapy in patients with severe fatigue and DM1). 255 patienter indgik i forsøget, hvoraf 128 fik ovennævnte behandling og 127 den vanlige standardbehandling. Projektet kørte over 10 måneder og viste – kort fortalt – at træthed mindskes, konditionen forbedres, gangdistancen øges, deltagelsesniveauet fastholdes, men at fedtmængden ikke ændres. Der sås desværre også, at det øgede aktivitetsniveau medførte flere fald. Dette er en kendt bivirkning, når man har DM1, og derfor oplevede man det også i den gruppe, der modtog standardbehandling, bare ikke så udtalt.

En engelsk undersøgelse (Identification of sensory changes impacting swallowing function, UCHL), pegede på, hvor ofte der sker fejlsynkning eller ophobning af fødeemner i halsen. Dette kan skyldes nedsat følesans i mund-hals-regionen, hvilket man fremadrettet bør være opmærksom på hos patienter, der ofte oplever besvær med at synke. Fejlsynkning kan føre til at fødeemner kommer i lungerne, og der opstår lungebetændelse.

Projekt-præsentationer på posters

De ophængte posters spændte i år over flere forskellige emner end tidligere år, og der var fx øget fokus på:

  • MR-undersøgelser af hjernen for at undersøge sammenhæng mellem CTG-repeats og påvisning af påvirkning af både den hvide og grå substans i hjernen.
  • mundhygiejne vedrørende øget/mindsket spytsekretion, myotoni og besvær med at holde sine tænder rene
  • seksualitet i forhold til træthed, hjerteproblemer, nedsat mobilitet
  • øget livskvalitet i forbindelse med træthed og socialt liv
  • inkontinensproblemer; engelsk spørgeskemaundersøgelse viste, at ud af 152 patienter med DM1, havde 68 % mave-tarmproblemer, og 32 % havde haft inkontinens for afføring indenfor 4 uger.
  • dysfagi (fejlsynkning) og sammenhæng med nedsat hostekraft og vejrtrækning
  • svækket balance ift. tab af muskelkraft og funktionsevne

 

/Bekr